Repetition af stof fra Den Teokratiske Skole
Følgende spørgsmål vil blive behandlet mundtligt på Den Teokratiske Skole i ugen fra 25. oktober 2004. Tilsynsmanden for Den Teokratiske Skole leder en 30 minutters mundtlig repetition af det stof som har været gennemgået i ugen fra 6. september til 25. oktober 2004. [Bemærk: Hvis der ikke er kildehenvisninger efter spørgsmålene, må man selv undersøge emnet for at finde svarene. — Se Den Teokratiske Skole — til gavn for kristne forkyndere, side 35-37].
TALEEGENSKABER
1. Hvordan kan man bevare en positiv tone når man holder et indlæg om en side af den kristne virksomhed? [be, s. 203, § 3, 4] Hvis man har tillid til at ens trosfæller elsker Jehova og ønsker at behage ham, vil denne tillid skinne igennem i alt hvad man siger. (2 Thess. 3:4, 5; Filem. 21) Selv når det er nødvendigt at give vejledning, kan tonen være positiv. Det vil den være når taleren lægger hovedvægten på hvordan man kan overvinde vanskeligheder og undgå at gøre sig skyldig i overtrædelser, og på hvordan Jehovas krav kan beskytte os. (Sl. 119:9-11)
2. Hvad er repetition, og hvorfor er det vigtigt? [be, s. 206, § 1-4] Repetition er at gentage de punkter som vi ønsker at vore tilhørere især skal huske. Jehova og Jesus Kristus er eksempler for os med hensyn til repetition. (5 Mos. 6:5; 10:12; 11:13; Mark. 9:34-37; 10:35-45) Hvis tilhørerne kan huske noget af det vi siger, kan vore ord have indvirkning på det de tror, og på hvordan de lever.
3. Hvordan kan vi fremhæve temaet i vores foredrag? [be, s. 210, § 1-5 og rammen] Når vi forbereder et foredrag, kan vi udvælge nogle hovedpunkter og supplerende oplysninger der bidrager til at uddybe temaet. Under fremførelsen kan vi af og til gentage nøgleord fra temaet eller nævne temaet i forskellige formuleringer.
4. Hvordan kan vi udvælge hvilke hovedpunkter vi vil have med i et foredrag? [be, s. 212, § 1-4] Før vi udvælger hovedpunkterne, må vi tænke over hvad tilhørerne ved om emnet. Dernæst må vi holde os for øje hvorfor vi gerne vil give tilhørerne del i disse oplysninger. På baggrund af disse to faktorer kan vi vurdere stoffet og beholde det der virkelig er relevant.
5. Hvorfor skal vi passe på ikke at tage for mange hovedpunkter med? [be, s. 213, § 2-4] Det er vigtigt at give vores tilhørere tid nok til at tænke over hvert hovedpunkt sådan at det indprenter sig hos dem. Hvis tankerne er ordnet under nogle få hovedpunkter, og vi behandler disse hver for sig, vil foredraget være let at følge og svært at glemme.
OPGAVE NR. 1
6. Hvilken udvikling i tiden før Vandfloden kan have gjort det svært for folk at forestille sig at alt omkring dem skulle gå til grunde? [w02 1/3, s. 5, 6] Civilisationen i tiden før Vandfloden havde kun ét sprog. (1 Mos. 11:1) Folk blev mange hundrede år gamle og kunne bygge videre på det de havde lært gennem århundreder. Kain kunne bygge en hel by. (1 Mos. 4:17) Nogle udmærkede sig inden for billedkunst og musik. (1 Mos. 4:21) Andre havde udviklet færdigheder så der opstod forskellige erhverv. (1 Mos. 4:22) Denne udvikling og folks livsstil gjorde det svært for dem at tro på det Noa forkyndte, „før vandfloden kom og rev dem alle bort“. (Matt. 24:38, 39; 2 Pet. 2:5)
7. Hvorfor er det værd at bemærke at Jesus ikke blev kaldt „læge“, men „lærer“? (Luk. 3:12; 7:40) [w02 1/5, s. 4, § 3; s. 6, § 5] At Jesus helbredte folk for alle slags sygdomme og handicap, viste at han var Messias og gav grundlag for at tro på løfterne om fysisk helbredelse i fremtiden. (Es. 33:24) Men Jesu hovedopgave var at fortælle om den fremtidige og endegyldige løsning på menneskenes problemer — Guds rige. (Luk. 4:43)
8. Hvordan betoner Ordsprogene 11:24, 25 værdien af at være fuldt optaget af forkyndelsen? [w02 15/7, s. 30, § 2-4] „Den som spreder“ ved at forkynde og undervise i Guds ord, øger sin egen forståelse og værdsættelse af Bibelen. Den der passivt holder sin kundskab for sig selv, risikerer derimod at miste hvad han har. Når vi flittigt og frimodigt forkynder og underviser, gavner vi ikke kun andre, men også os selv.
9. Hvilket moralsk spørgsmål blev rejst ved oprøret i Eden, og hvad er blevet resultatet af oprøret? (1 Mos. 3:1-6) [w02 1/10, s. 5, § 6; s. 6, § 2, 3] Spørgsmålet der blev rejst, gik ud på om Jehova udøvede sit herredømme over sine skabninger med rette og på rette måde. Havde Skaberen ret til at forlange fuld lydighed af mennesker? Ville de være bedre stillet hvis de handlede uafhængigt? Oprøret mod Jehovas suverænitet har resulteret i synd og død og kommer til udtryk i al den krig, uretfærdighed, undertrykkelse og lidelse der har præget menneskehedens historie.
10. Hvordan kan tidspunktet for genoprettelsen af den sande tilbedelse i Jerusalem udregnes? [si, s. 285, § 5] Kyros’ tiltrædelsesår var 539 f.v.t., da han omstyrtede det babyloniske dynasti. I sit første regeringsår (som strakte sig fra nisan 538 f.v.t. til nisan 537 f.v.t.) udstedte han sit frihedsdekret til jøderne. (Ezra 1:1-3) I „den syvende måned“ var Israels sønner tilbage i deres byer. (Ezra 3:1) Dette stemmer med den kendsgerning at det ville tage en vis tid for jøderne at træffe forberedelser til rejsen og gennemføre den. Man regner derfor med at tilbedelsen af Jehova blev genoprettet i Jerusalem i efteråret 537 f.v.t.
DEN UGENTLIGE BIBELLÆSNING
11. Hvorfor blev Jehova vred på Bileam når det var ham selv der havde påbudt profeten at tage med Balaks mænd? (4 Mos. 22:20-22) Jehova havde sagt til Bileam at han ikke måtte forbande israelitterne. Når den begærlige profet tog med, var det udelukkende i den hensigt at gøre det alligevel — og dermed blive belønnet af moabitterkongen Balak. (2 Pet. 2:15; Jud. 11) Af den grund blussede Guds vrede op mod Bileam. Bileam var egensindig ligesom Kain og ignorerede Guds vilje. (1 Mos. 4:6-8) [w84 15/8, s. 29, § 1]
12. Kan en kristen ægtemand gøre sin hustrus løfter ugyldige? (4 Mos. 30:6-8) Nej, for Jesu disciple er ikke underlagt Loven. Jehova beskæftiger sig nu med mennesker som enkeltpersoner, og en kristen ægtemand er ikke bemyndiget til at ophæve sin hustrus løfter eller forbyde hende at aflægge løfter. Selvfølgelig skal en kristen kvinde ikke afgive løfter der strider mod Guds ord eller mod hendes bibelske forpligtelser over for ægtemanden. (Præd. 5:2-6) [w84 15/8, s. 29, § 3]
13. Hvad er de modbilledlige „tilflugtsbyer“ i dag? (4 Mos. 35:6) [w95 15/11, s. 17, § 8] De er ikke noget geografisk sted på jorden, men derimod den foranstaltning Gud har truffet for at beskytte os mod at lide døden for at have overtrådt hans bud om blodets hellighed. (1 Mos. 9:6)
14. Skal buddet i Femte Mosebog 6:6-9 om at ’binde Guds lov til hånden og på hovedet som et pandesmykke’, forstås bogstaveligt? Nej, ordlyden tyder snarere på en billedlig anvendelse. (2 Mos. 13:9; Ordsp. 7:2, 3) Israelitterne skulle have Guds bud for øje hele tiden. De skulle have Guds lov i deres hjerte, undervise deres børn i den og vise i handling (udtrykt ved hænderne) at de fulgte den. Det skulle være tydeligt for enhver at de vogtede Jehovas lov, at den så at sige var skrevet på deres pander. [w84 15/10, s. 21, § 8]
15. Betyder udtalelsen „din kappe blev ikke slidt“ blot at israelitterne fik nye klæder? (5 Mos. 8:4) Nej. Tilvejebringelsen af mannaen var et mirakel der varede ved. Det samme gjaldt det at deres klæder ikke blev slidt og deres fødder ikke hævede i løbet af de 40 år i ørkenen. Hvis de blot på normal vis havde fået nye klæder, ville det ikke have været noget mirakel. [w84 15/10, s. 22, § 1]