Hvad forkyndelsen udvirker
1. Hvordan betragter Jehova vores tjeneste, og hvordan reagerer folk på den?
1 Bibelen beskriver kristne som nogle der i triumf drager ud i Jehovas tjeneste, som i en sejrsprocession. (2 Kor. 2:14-16) De ofre vi bringer i tjenesten mens vi gør kundskaben om Gud kendt, er som velbehagelig røgelse for Jehova. Nogle føler sig tiltrukket af den liflige gode nyhed; andre afviser den. Men at flertallet reagerer negativt, betyder ikke at vores arbejde er forgæves. Tænk engang over hvad vores tjeneste udvirker!
2. Hvad giver tjenesten os mulighed for at vise?
2 Ophøjer Jehova: Satan påstår at mennesker tjener Jehova af selviske grunde. (Job 1:9-11) Den kristne tjeneste giver os mulighed for at vise at vi er motiveret af ægte gudhengivenhed. Mange forkyndere holder trofast ud i arbejdet med at forkynde og gøre disciple trods svære personlige problemer eller ligegyldighed hos folk i almindelighed. Deres loyalitet og udholdenhed er noget der glæder Jehovas hjerte. — Ordsp. 27:11.
3. Hvorfor er det vigtigt at vi fortsat gør Guds navn og hensigt kendt?
3 Forkyndelsen spiller desuden en vigtig rolle i gennemførelsen af Guds hensigt. Hvad angår den kommende ødelæggelse af Satans verden siger Jehova: „Nationerne skal vide at jeg er Jehova.“ (Ez. 39:7) For at nationerne kan vide dét, er det bydende nødvendigt at Guds tjenere fortsat forkynder hans navn og hensigt „for hver nation og stamme og hvert tungemål og folk“. — Åb. 14:6, 7.
4. På hvilken måde danner forkyndelsen grundlag for dommen?
4 Grundlaget for dommen: Forkyndelsen af den gode nyhed danner også grundlag for dommen. Apostelen Paulus sagde at Kristus Jesus vil bringe hævn over „dem der ikke kender Gud og dem der ikke adlyder den gode nyhed om vor Herre Jesus“. (2 Thess. 1:8, 9) Folk vil blive dømt på grundlag af deres reaktion på den gode nyhed. Det pålægger os et stort ansvar. Skal vi undgå blodskyld, må vi ikke holde os tilbage fra at gøre Rigets livgivende budskab kendt. — Apg. 20:26, 27.
5. Hvordan kommer Guds barmhjertighed til udtryk gennem vores forkyndelse?
5 Vores vedvarende bestræbelser for at hjælpe vores medmennesker til at opnå Guds gunst er et udtryk for Jehovas barmhjertighed. (1 Tim. 2:3, 4) Da vi er klar over at folks omstændigheder hele tiden ændrer sig, besøger vi dem igen og igen for at tilskynde dem til at søge Jehova mens der er tid. Derved afspejler vi „vor Guds inderlige medfølelse“ eftersom han „ikke ønsker at nogen skal lide undergang, men at alle skal nå til en sindsændring“. — Luk. 1:78; 2 Pet. 3:9.
6. Hvorfor er det en beskyttelse for os at være travlt optaget i tjenesten for Jehova?
6 Gavner os selv: Det er en beskyttelse for os at være travlt optaget i tjenesten for Jehova. Det hjælper os til altid at have „Jehovas dags nærværelse . . . i tanke“ og til at undgå at blive besmittet af den nuværende onde tingenes ordning. (2 Pet. 3:11-14; Tit. 2:11, 12) Vi må derfor være „faste, urokkelige, idet [vi] altid har rigeligt at gøre i Herrens gerning“ da vi ved at vores forkyndelse ikke er forgæves. — 1 Kor. 15:58.