Kan du gøre mere for at ære Jehova?
1 Det er et vigtigt spørgsmål som vi alle må overveje. Der er mange måder at ære Jehova på, men som Jesus Kristus ærer vi ham først og fremmest ved at forkynde om ham og gøre hans navn kendt. Det er et ansvar vi må påtage os hvis vi ønsker at opnå hans godkendelse. (Mark. 13:10; Luk. 4:18; Apg. 4:20; Hebr. 13:15) Det er et stort privilegium — ja, en ære — at forkynde til et vidnesbyrd for nationerne og kunne bringe den gode nyhed ud til de symbolske får. — Matt. 24:14; Joh. 10:16.
2 Kan du og dine børn gøre mere for at ære Jehova ved at øge jeres andel i forkyndelsen? Flere og flere i hele verden tager pionertjenesten op. I tjenesteåret 2004 var der i gennemsnit hver måned 858.461 der tjente som enten specialpionerer, almindelige pionerer eller hjælpepionerer. Har du nøje overvejet dine muligheder for at begynde som pioner? Tilskynder du dine børn til at stræbe efter at begynde i heltidstjenesten?
3 Prøv at analysere din indstilling til pionertjenesten. Hvordan reagerer du når emnet bringes på bane? Er du hurtig til at konkludere at dine muligheder ganske enkelt ikke tillader dig at tjene som pioner? Sandt nok står denne mulighed ikke åben for alle. Bibelske forpligtelser og andre begrænsninger hindrer mange i at være heltidsforkyndere. (1 Tim. 5:8) Men har du for nylig overvejet din situation under bøn? Har du overvejet hvad der skulle til for at skabe dig omstændigheder så pionertjenesten blev en realistisk mulighed? Har I som familie overvejet om én af jer kunne være pioner? I Rigets Tjeneste for november 2000 blev der stillet et tankevækkende spørgsmål. Der stod: „Kan du i en bøn forklare Jehova hvorfor du ikke er pioner?“
4 På grund af den udbredte ligegyldighed i distriktet mener nogle måske at der slet ikke er behov for flere pionerer i Danmark. Men det forholder sig snarere omvendt. Det er måske nok blevet vanskeligere at oprette bibelstudier og få samtaler, men det understreger blot i endnu højere grad behovet for erfarne og dygtige forkyndere der har mulighed for at bruge meget mere tid på at fremme og opdyrke interessen. De 992 der virkede som pionerforkyndere i 2005, udgjorde kun cirka 14 procent af forkynderne, men de ledte 27,7 procent af bibelstudierne. Måske har du også lagt mærke til at det aldrig er pionererne der giver udtryk for at der ikke er mere at gøre i distriktet. De er positive og optimistiske og kan med overbevisning fortælle om oplevelser der bekræfter at der stadig er meget at gøre. Derudover har vi i mange af de større byer distrikter som ikke har været gennemgået, endsige gennemarbejdet i flere år. Endelig må vi huske at tiden løber ud for den gamle verden. Det bliver derfor mere og mere vigtigt for folk at høre den gode nyhed forkyndt, som ’en duft af liv til liv for dem der frelses og en duft af død til død for dem som går til grunde’. — 2 Kor. 2:15, 16.
5 Forældre som ønsker at det skal gå deres børn godt: I Ordsprogene 15:20 står der: „En vís søn fryder sin fader.“ Én af de største glæder for et forældrepar er at se at deres børn ønsker at tjene Jehova. (3 Joh. 4) Men det sker ikke automatisk at de får dette mål. Presset fra den gamle verden er meget stærkt. Jeres børns værdinormer formes i vid udstrækning efter jeres. Hvis I altid taler positivt om heltidstjenestens velsignelser, tilskynder jeres børn til at være sammen med nidkære pionerer og er overbeviste om at heltidstjenesten er den bedste livsform jeres børn kan vælge, vil jeres indstilling have en meget positiv indflydelse på jeres børn. Hjælp dem til at forstå værdien af at få et godt navn hos Jehova frem for hos mennesker.
6 I Ordsprogene 22:1 omtales det valg som I unge må træffe: „Et navn er at foretrække frem for stor rigdom; yndest er bedre end sølv og guld.“ Hvilket navn ønsker du at skabe dig? Tænk på de mænd og kvinder vi læser om i Bibelen, som skabte sig et godt navn hos Jehova ved at tjene ham trofast. Der var Lukas, den elskede læge, og Enok, som vandrede med den sande Gud. Der var også Samuel, som fik den bedst tænkelige uddannelse idet han begyndte at tjene i Jehovas tempel som lille dreng. Tror du at disse trofaste tjenere nogen sinde fortrød det valg de havde truffet? Hvorfor skulle de det? De levede alle et lykkeligt, meningsfyldt og spændende liv. Og de opnåede at forblive i Jehovas gunst! — Sl. 110:3; 148:12, 13; Ordsp. 20:29a; 1 Tim. 4:8b.
7 Når det går børnene godt i livet, føler forældrene en vis stolthed. Alt det de har investeret i deres „arv fra Jehova“ i form af opdragelse, tugt og uddannelse, bliver tilbagebetalt mange gange. (Sl. 127:3) Hvad kan gøre forældre mere stolte end det at se deres børn gøre alt hvad de kan, for at ære Jehova? Der findes mange unge i dag som går i Lukas’, Enoks og Samuels fodspor. De får Jehovas hjerte til at fryde sig. — Ordsp. 27:11.
8 En uddannelse der udruster én til tjenesten: Her er det på sin plads at se på spørgsmålet om verdslig uddannelse. Det er et område hvor det er særlig påkrævet at have en ligevægtig indstilling. Vagttårnet for 1. oktober 2005 bragte artiklen „Forældre — hvilken fremtid ønsker I for jeres børn?“. En broder fortalte: „Når vi skulle vælge fag i skolen eller træffe afgørelser af betydning for vores fremtid, tilskyndede de [forældrene] os altid til at vælge det der gav de bedste muligheder for at finde deltidsarbejde og være pionerer.“
9 De ældste kan også hjælpe til: Ældste i menigheden som er stolte af det arbejde de nidkære pionerer udfører, vil opmuntre dem. De ældste vil gøre det med glæde fordi de ved at flittige pionerer er til velsignelse for menigheden. Når nogle har tjent som pionerer i et års tid, har de mulighed for at modtage ekstra oplæring på pionerskolen. Denne skole har hjulpet mange pionerer til at udføre en mere virkningsfuld tjeneste. Selvom de arbejder i forreste linje, har de brug for kærlig opmuntring, og det må de ældste være opmærksomme på. — 1 Pet. 5:1-3.
10 Hvordan kan de ældste fremme pionertjenesten? For det første kan de overveje om de selv kan være pionerer. Eksemplet taler mere og bedre end mange ord, og lykkeligvis har vi flere og flere ældste og menighedstjenere der melder sig som pionerer. (1 Kor. 11:1) Derudover vil det være godt at de ældste med mellemrum overvejer hvem der har mulighed for at begynde som pioner og henvender sig til dem. Det kunne for eksempel være faste hjælpepionerer, efterlønsmodtagere og pensionister, husmødre og skoleelever. Ingen skal føle sig presset til at blive pioner; hvis nogen på den anden side har et ønske om at blive pioner, men holder sig lidt tilbage, skal de måske blot have nogle praktiske tilskyndelser for at opdage at muligheden ligger inden for rækkevidde.
11 Mange pionerer er unge. Det er meget glædeligt at se deres villige indstilling. Men de har stadig brug for oplæring i hus til hus-forkyndelsen, i at aflægge virkningsfulde genbesøg og i at lede bibelstudier. Opmærksomme ældste vil være vågne for selv små problemer eller tegn på modløshed. Og de vil kærligt tage initiativ til at hjælpe pionererne med at løse eventuelle problemer så de fortsat kan glæde sig over deres tjeneste.
12 Kan du flytte til nye fangstpladser? Nogle af Jesu disciple var fiskere. Det skete af og til at deres net efter en hel nats fiskeri stadig var tomme. (Joh. 21:3) Her i landet, hvor der har været fisket efter mennesker i årevis, føler nogle måske at der ikke er så mange „fisk“ tilbage i menighedens „vande“. (Matt. 4:19) I modsætning hertil får vi opmuntrende rapporter fra andre lande hvor forkyndere og pionerer leder mange bibelstudier. Det er tydeligt at pionerer og missionærer i disse lande erfarer stor glæde. (w05 1/7, s. 22, § 4, 5) Hvis nogle flittige pionerer mener at de er i stand til at flytte til et land hvor der er større behov, vil vi anbefale at de drøfter det med de ældste i deres menighed og derefter afdelingskontoret før de foretager sig yderligere.
13 Nogle er måske begyndt i pionertjenesten ganske enkelt fordi de vidste at det var det rigtige at gøre, men uden at vide om de kunne klare det. De har måske haft visse betænkeligheder og har måske ikke opnået de store resultater til at begynde med. Men som tiden er gået er de blevet dygtigere og har mærket Jehovas velsignelse i deres tjeneste. Det har ført til større glæde og selvtillid. For nogle er pionertjenesten endog blevet et springbræt til beteltjenesten, rejsetjenesten eller til Gileadskolen med efterfølgende missionærtjeneste.
14 Du har måske ikke mulighed for at flytte til et andet land eller at komme på Gilead, men du kunne måske flytte til nye fangstpladser her i landet, hvis dit nuværende distrikt ikke giver de store resultater. Det kan medføre visse forandringer i din tilværelse, men du vil erfare store åndelige velsignelser. — Matt. 6:19-21.
15 Det kan også være at du har mulighed for at støtte en af nabomenighederne i din egen kreds. Hvis denne mulighed står åben for dig, vil din kredstilsynsmand med glæde oplyse dig om hvilke menigheder i kredsen der har brug for flere pionerer.
16 Nogle pionerer og forkyndere har kunnet dække et særligt behov uden at skulle flytte fordi de kan tale et fremmed sprog. Er der mange i dit distrikt som ikke taler dansk? Er der behov for at forkynde Rigets budskab på tegnsprog? De der taler et fremmed sprog, kan være til stor hjælp i forbindelse med at nå alle slags mennesker med budskabet om Riget. Selvom det kan være en stor udfordring at lære et fremmed sprog, kan det også vise sig at være meget lønnende. — 1 Tim. 2:4; Tit. 2:11.
17 Hvis du allerede gør hvad du kan for at ære Jehova, må du endelig glæde dig over dine tjenesteforrettigheder. Hvis du føler at du kan gøre mere, hvorfor så ikke lægge det frem for Jehova i bøn? Foretag en realistisk vurdering af hvilke forandringer du kan gøre. Tal med en pionersindet ældste eller med kredstilsynsmanden om dine planer. Når du under bøn har truffet en fornuftig beslutning, skal du ikke tøve med at realisere dine planer i tillid til Jehovas løfte om at han vil ære dem der ærer ham. — Hebr. 13:5, 6; 1 Sam. 2:30.