Hvordan vi bevarer nidkærheden
1 Den begejstring Apollos lagde for dagen i sin tjeneste, får os til at tænke på kristne brødre i dag som er særlig nidkære i forkyndelsen. (Apg. 18:24-28) Vi har dog alle fået påmindelsen: „Vær ikke nølende i jeres iver. Vær brændende i ånden.“ (Rom. 12:11) Hvad kan vi gøre for at opnå og bevare en sådan nidkærhed for tjenesten?
2 Næres af kundskab: Efter at Jesus havde vist sig for to af sine disciple og ’fortolket det der i alle Skrifterne handlede om ham,’ sagde de: „Brændte vore hjerter ikke da han talte til os på vejen?“ (Luk. 24:27, 32) Kender vi ikke også det at hjertet strømmer over af begejstring når vi får uddybet vores forståelse af Guds ord? Jo, troen næres af kundskab. Der siges i Romerne 10:17: „Troen kommer . . . af det man hører.“ Når vi har fuld tillid til Jehovas løfter, kan vi ganske enkelt ikke holde op med at tale om det vi har lært. — Sl. 145:7; Apg. 4:20.
3 Hvis vi skal bevare en stærk kærlighed til Gud og brænde af nidkærhed i tjenesten, kan vi ikke nøjes med den kundskab vi tidligere har tilegnet os. Vi må fortsat uddybe vores forståelse af sandheden og vokse i kærlighed til Jehova. Gør vi ikke det, kan vores tjeneste for Gud efterhånden blive mekanisk. (Åb. 2:4) Guds ord tilskynder os til ’fortsat at vokse i den nøjagtige kundskab om Gud’. — Kol. 1:9, 10.
4 Vore studievaner: Det er godt at tænke over sine studievaner. Vi er måske vant til at understrege de rigtige svar i studieartiklerne i Vagttårnet og at være med til at kommentere. Men slår vi også de ikkeciterede skriftsteder efter og tænker over hvordan vi kan anvende det vi lærer, i vores liv? I forbindelse med den ugentlige bibellæsning gør vi os da den anstrengelse at søge efter ekstra oplysninger, alt efter hvad vore muligheder tillader os, og at tænke over hvad vi kan uddrage af pensummet? (Sl. 77:11, 12; Ordsp. 2:1-5) Det er gavnligt at grunde over Guds ord og fordybe sig i det. (1 Tim. 4:15, 16) Et sådant meningsfyldt studium vil nære troen og opflamme os til at blive ’nidkære for gode gerninger’. — Tit. 2:14.