Repetition af stof fra Den Teokratiske Skole
Følgende spørgsmål vil blive behandlet mundtligt på Den Teokratiske Skole i ugen fra 28. august 2006. Tilsynsmanden for Den Teokratiske Skole leder en 30-minutters mundtlig repetition af det stof som har været gennemgået i ugen fra 3. juli til 28. august 2006. [Bemærk: Hvis der ikke er kildehenvisninger efter spørgsmålene, må man selv undersøge emnet for at finde svarene. — Se Den Teokratiske Skole — til gavn for kristne forkyndere, side 35-37].
TALEEGENSKABER
1. Hvorfor er det godt at have øjenkontakt når man underviser? (Matt. 19:25, 26; Apg. 14:9, 10) [be, s. 124, § 3, til s. 125, § 3] En passende øjenkontakt er et udtryk for interesse og for at man har noget vigtigt at sige. En venlig optræden og et varmt smil vil få ens tilhørere til at slappe af. At lægge mærke til udtrykket i den andens øjne kan hjælpe en til at forstå hvordan man skal gribe situationen an.
2. Hvorfor er det vigtigt at være naturlig, og hvad kan man gøre for at blive mere naturlig i forkyndelsen? [be, s. 128, § 1-5, og rammen] Hvis man udtrykker sig på en værdig og alligevel naturlig måde, har man lettere ved at vinde andres tillid. Hvis man er kejtet eller opstyltet når man taler, vil det distrahere andre så de ikke får fat i det man siger. Som en hjælp til at overvinde nervøsitet og til at blive mere naturlig i forkyndelsen kan nævnes følgende råd: (1) Forbered dig godt, (2) bed inderligt til Jehova, (3) tænk på den store barmhjertighed Jehova viser ved at give folk mulighed for at opnå evigt liv, (4) husk at folk har deres egen frie vilje og kan tage imod budskabet eller vælge at lade være, og (5) mind dig selv om at din opgave blot er at forkynde.
3. Hvorfor skal man sørge for at være ren og pæn? [be, s. 131, § 1-3] Det er til ære for Gud at man er ren og pæn, og det giver et godt og positivt indtryk af hans organisation. (1 Kor. 10:31) Når man har et rent og velplejet ydre, vil andre slutte at man også har selvrespekt, og de vil være mere tilbøjelige til at høre på det man har at sige.
4. Hvordan vil „fordringsløshed og et sundt sind“, altså beskedenhed og ligevægt, komme til udtryk i vores påklædning og udseende? (1 Tim. 2:9) [be, s. 131, § 4, til s. 132, § 1] Beskedenhed indebærer at vi tager hensyn til andres opfattelser. Et sundt sind hjælper os til at vise fornuft og til at undgå en prangende stil. Uanset om det er i skolen, på arbejdspladsen eller ude i forkyndelsen, bør vores soignering vidne om at vi har respekt for kristne normer.
5. Hvilke bibelske principper må vi anvende for at vores fremtræden ikke afspejler kærlighed til verden? [be, s. 133, § 2-3] Første Johannesbrev 2:15-17 advarer os mod at elske verden eller det der er i verden. Som tjenere for Jehova undgår vi alt hvad der genspejler ukristne træk. Efeserbrevet 2:2 henleder også opmærksomheden på oprørets ånd, der kendetegner denne onde tingenes ordning. Ulydighed mod myndighed kommer ofte til udtryk i folks udfordrende, provokerende og skødesløse fremtræden. I stedet for at efterligne verden når det drejer sig om tøjvalg og soignering, bør vi følge det eksempel vi ser hos åndeligt modne kristne. (1 Tim. 4:12; 1 Pet. 5:2, 3)
OPGAVE NR. 1
6. Hvad er det bedste ved at kunne læse? [be, s. 21, § 3] Det kan hjælpe én til at „finde kundskab om Gud“. (Ordsp. 2:5) I vores tjeneste for Gud har vi tit brug for at læse. Og i forkyndelsesarbejdet afhænger ens effektivitet i høj grad af hvor godt man læser. Begge disse aktiviteter kræver forberedelse i form af læsning.
7. Hvad afgør om man er vís eller dåragtig? (Ordsp. 14:2) [w04 15/11, s. 26, § 5] Den retskafne frygter den sande Gud, og „frygt for Jehova er visdoms begyndelse“. (Sl. 111:10) Den der virkelig er vís, forstår at han er forpligtet til at ’frygte den sande Gud og holde hans bud’. (Præd. 12:13) Dåren tilsidesætter derimod Guds normer for retskaffenhed og følger ’krogede veje’.
8. Hvorfor er ’kundskab en let sag for den forstandige’? (Ordsp. 14:6) [w04 15/11, s. 28, § 4-5] At være forstandig vil sige at have evnen til at forbinde forskellige aspekter af et emne så man ser helheden og ikke blot isolerede enkeltheder. At lære og at huske nye detaljer er lettere for en person med forståelse fordi han kan se hvordan de enkelte dele passer ind i Jehovas overordnede hensigt med menneskene og Jorden.
9. Hvad er studium? [be, s. 27, § 3] Studium er mere end overfladisk læsning. Det er en mental indsats hvorved man grundigt og vedvarende undersøger et emne. Det indebærer at man læser og analyserer et stof, sammenligner det med det man allerede ved, og bemærker argumenterne for de konklusioner man læser.
10. Hvad kan vi lære af at tænke dybt over Jehovas skaberværk? [w04 15/11, s. 8, § 4] Vi kan i hvert fald lære tre ting: Det kan (1) minde os om at påskønne livet, (2) give os lyst til at hjælpe andre til at lære af skaberværket og (3) give os endnu større viden om og værdsættelse af Skaberen.
DEN UGENTLIGE BIBELLÆSNING
11. Hvordan ’lod Jehova ordet lyde’ i fortiden så der fremstod en talrig hær af ’kvinder der forkyndte godt nyt’, og hvordan sker det i dag? (Sl. 68:11) Jehova kundgjorde eller befalede de israelitiske mænd at kæmpe mod de fjendtlige folkeslag i det forjættede land og besejre dem. Da de besejrede deres fjender, kunne de israelitiske kvinder forkynde en god nyhed ved sejrsfesterne. I dag er der kvinder blandt Rigets forkyndere som fortæller en god nyhed om teokratiske sejre, blandt andet at Satan er blevet kastet ned til Jorden, som en opfyldelse af Jehovas ord. I overensstemmelse med Jehovas ord advarer kristne kvinder også nationerne om at de snart vil blive udslettet af den messianske konge, Jesus Kristus. [w86 15/10, s. 30]
12. Hvad havde nær fået Asaf til at holde op med at leve retskaffent, og hvad fik ham til at ændre tankegang? (Sl. 73:2, 3, 17) Selvom Asaf indrømmede at Jehova er god, gjorde de uretfærdiges materielle rigdom ham misundelig, og den fik ham til at betvivle værdien af at leve retskaffent. (Sl. 73:1, 13) Ved at gå ind i „Guds storslåede helligdom“ og meditere omgivet af Jehovas tilbedere kom han til fornuft. Hvis vi i dag er bekymret over de ugudeliges tilsyneladende fremgang, bør vi også søge svar på vores spørgsmål ved at komme sammen med Guds loyale tilbedere. [w93 15/7, s. 28, § 3, 5; s. 29, § 6]
13. Hvorfor blev den mirakuløse manna som israelitterne fik, kaldt „himmelkorn“ og „mægtiges brød“? (Sl. 78:24, 25) Mannaen kom fra himmelen og blev tilvejebragt på Jehovas bud. (Sl. 105:40) Betegnelsen „mægtiges“ kan hentyde til de engle som Gud kan have brugt til at frembringe mannaen mirakuløst. (Sl. 103:20) [w06 15/7, „Hovedpunkter fra den tredje og fjerde bog i Salmernes Bog“]
14. Hvad er „den Højestes skjul“, og hvordan kan vi ’bo’ der? (Sl. 91:1, 2) „Den Højestes skjul“ er et symbolsk sted med sikkerhed og tryghed, en tilstand hvor man er beskyttet mod at lide åndelig skade, et åndeligt paradis. Det er et skjul i den forstand at det er ukendt for dem der ikke stoler på Gud. Vi gør den Højeste til vores ’bolig’ ved at se hen til ham som vores ’tilflugt og borg’, ved at lovprise ham som universets suveræne Hersker og ved at forkynde den gode nyhed om Riget. [w06 15/7, „Hovedpunkter fra den tredje og fjerde bog i Salmernes Bog“]
15. I hvilken forstand er den loyales død dyrebar i Jehovas øjne? (Sl. 116:15) Jehovas tilbedere er så dyrebare for Jehova at det ville være for høj en pris at tillade at de døde som skare, eller gruppe, betragtet. (Sl. 116:8) Hvis Jehova tillod at det skete, ville han miste sit omdømme som almægtig, som en der kan redde sine loyale. Desuden ville der ikke være nogen tilbage på jorden som kunne danne grundvolden for den nye verdens samfund. [w06 1/9, „Hovedpunkter fra den femte bog i Salmernes Bog“]