„Vis jer taknemmelige“
1 Da Jesus helbredte ti spedalske, vendte kun én af dem tilbage for at takke ham. Det fik Jesus til at spørge: „Blev ikke alle ti renset? Hvor er da de ni andre?“ (Luk. 17:11-19) Hvor er det vigtigt at vi er taknemmelige og viser værdsættelse af enhver god gave og fuldkommen foræring som vores kærlige og gavmilde himmelske Fader, Jehova Gud, skænker os. — Kol. 3:15; Jak. 1:17.
2 Hvad har vi at være taknemmelige for? Vi værdsætter genløsningsofferet som er Guds største gave til os mennesker. (Joh. 3:16) Vi er også Jehova taknemmelige for at han drager os til sig. (Joh. 6:44) Vores kristne enhed giver os endnu en grund til at være taknemmelige. (Sl. 133:1-3) Du kan uden tvivl komme i tanker om mange andre gaver fra Jehova. Vi ønsker ikke at blive som de utaknemmelige israelitter der glemte hvad Jehova havde gjort for dem. — Sl. 106:12, 13.
3 Vis taknemmelighed: Skønt alle de ti spedalske må have værdsat det Jesus gjorde for dem, var der kun én af dem der viste det. (Luk. 17:15) Vi viser værdsættelse ved ivrigt at deltage i forkyndelsen. Hvis vi virkelig er taknemmelige for alt det vores kærlige himmelske Fader har gjort, vil vores hjerte bevæge os til at genspejle hans kærlighed og gavmildhed ved at fortælle andre om ham. (Luk. 6:45) Når vi taler med andre om Jehovas ’undere og det han har udtænkt til os’, vil vores kærlighed og værdsættelse vokse. — Sl. 40:5.
4 Lær andre at vise værdsættelse: Vi må være vågne for at hjælpe vores børn og dem vi studerer med, til at vise værdsættelse. Det har forældre mange muligheder for, ikke mindst når de sammen med deres børn glæder sig over Jehovas skaberværk. (Rom. 1:20) Når vi studerer Bibelen med en interesseret, kunne vi spørge vedkommende: „Hvad lærer dette os om Jehova som person?“ Efterhånden som eleven får større værdsættelse, vil han også få større kærlighed til Gud og et større ønske om at glæde ham.
5 Her i disse sidste dage er mange mennesker utaknemmelige. (2 Tim. 3:1, 2) Hvor må det glæde Jehova at se hans indviede tjenere vise deres taknemmelighed ved at deltage nidkært i forkyndelsen. — Jak. 1:22-25.