Brug den ved enhver lejlighed
1. Hvordan kan vi bruge traktaten Vil du vide hvad sandheden er?
1 Traktaten Vil du vide hvad sandheden er? har til formål at hjælpe os med at oprette bibelstudier. Men den er også et effektivt redskab til at sprede sandhedskorn. (Præd. 11:6) Her er nogle forslag til hvordan vi kan gøre god brug af den.
2. Hvordan kan vi bruge traktaten til at indlede en samtale?
2 Til at indlede en samtale. Du kan give den besøgte traktaten, pege på de seks spørgsmål på forsiden og spørge: „Hvilke af de spørgsmål her har du tænkt over?“ Efter at han har svaret, kan du lade Bibelen besvare hans spørgsmål ved at læse et af de skriftsteder der er henvist til i traktaten. Læs eller genfortæl hvad der står på bagsiden af traktaten, og tilbyd bogen Hvad er det Bibelen virkelig lærer? Hvis han ikke tager imod bogen, har han i hvert fald fået traktaten, som måske kan få sandheden til at slå rod i hans hjerte. — Matt. 13:23.
3. Hvad kan vi gøre hvis den besøgte har travlt?
3 Hvis den besøgte har travlt. Du kan sige: „Da tidspunktet ikke er så belejligt, kan jeg måske give dig denne folder. Den peger på seks grundlæggende spørgsmål som de fleste af os har stillet, og giver et direkte svar ud fra Bibelen på hvert af dem. Næste gang vi ses, vil jeg gerne høre hvad du mener om folderen.“
4. Hvad kan vi sige hvis vi tilbyder traktaten når vi er på gadearbejde?
4 Når vi er på gadearbejde. Du kan sige: „Goddag, har du nogen sinde stillet et af de spørgsmål her? [Lad den anden svare]. Denne folder peger på de klare og tilfredsstillende svar der findes i Bibelen.“ Hvis vedkommende ikke har travlt, kan du gennemgå et af svarene ud fra traktaten og tilbyde bogen Hvad er det Bibelen virkelig lærer?
5. Hvordan kan vi fra tid til anden bruge traktaten hvor der ikke er nogen hjemme?
5 Hvor der ikke er nogen hjemme. I nogle distrikter efterlader forkyndere ofte litteratur hvor der ikke er nogen hjemme. Hvis det også er noget man gør i jeres menighed, kan du måske fra tid til anden efterlade traktaten Vil du vide hvad sandheden er? Når du vender tilbage, kan du sige: „Da vi var her tidligere, var du ikke hjemme, så vi lagde denne folder i din postkasse. Er der et af spørgsmålene du kunne tænke dig at få svar på?“
6. Hvad gør traktaten Vil du vide hvad sandheden er? til et effektivt redskab i forkyndelsen?
6 Denne traktat fremholder sandheden på en enkel og ligefrem måde. Den er henvendt til folk fra forskellige religioner og kulturer. Den er let at præsentere; selv unge og nye forkyndere kan bruge den. Bruger du den ved enhver passende lejlighed?