Introduktion til 2. Thessaloniker
Skribent: Paulus
Sted for affattelsen: Korinth
Tidspunkt fuldført: ca. 51 e.v.t.
Interessante fakta:
Menigheden i Thessalonika fortjente stor ros. Deres tro blev stærkere og stærkere. Deres kærlighed til hinanden blev ved med at vokse. De udholdt trofast forfølgelse og prøvelser. Ligesom i sit første brev roser apostlen Paulus dem og opfordrer dem til at blive ved med at være faste i troen. – 2Ts 1:3-12; 2:13-17.
Det ser ud til at Paulus skrev det her brev kort efter at han skrev sit første brev til thessalonikerne. Et af formålene med brevet var at rette op på en forkert opfattelse angående Kristus’ nærværelse. Nogle i menigheden påstod at Kristus’ nærværelse ville komme meget snart. (2Ts 2:1, 2) Paulus ville ikke have at de kristne blev ført på vildspor, og derfor gjorde han opmærksom på nogle ting som skulle ske før Jehovas dag ville komme. – 2Ts 2:3-10.
Det er kun i denne bog i Bibelen at “det lovløse menneske” omtales. – 2Ts 2:3, 8, 9.
Brevet indeholder vigtig vejledning om hvordan man skal behandle dem der lever på en uordentlig måde. Trods de tilskyndelser menigheden havde fået i 1. Thessaloniker (1Ts 4:10-12), var der stadig nogle der blandede sig i sager der ikke kom dem ved, og nægtede at arbejde. Paulus siger at de skal passe deres arbejde og spise mad de selv har tjent til. Hvis de ikke reagerede på den inspirerede vejledning de fik gennem breve som det her, skulle deres trosfæller lægge mærke til det og mærke sig dem og begrænse socialt samvær med dem. – 2Ts 3:10-15.
Flere gange i det her korte brev bliver det nævnt hvor vigtigt det er at bede til Gud. – 2Ts 1:3, 11; 2:13; 3:1.
Brevets ægthed er veldokumenteret, ligesom det gælder 1. Thessaloniker. Brevet bliver citeret af Irenæus (andet århundrede e.v.t.), Justinus Martyr (også fra det andet århundrede) – der åbenbart henviser til 2Ts 2:3 da han skriver om “det lovløse [syndens] menneske” – samt af Klemens fra Alexandria og Tertullian (andet til tredje århundrede). 1. og 2. Thessaloniker forekommer i de samme tidlige fortegnelser af de inspirerede skrifter.