Oversigt over Hebræerne

A. GUDS SØNS OPHØJEDE STILLING (1:1 – 3:6)

• 1. Gud talte engang gennem profeterne, men nu har han talt gennem sin Søn (1:1-4)

• 2. Hvordan Sønnen er større end englene (1:5-14)

  • Det er kun til Jesus Kristus Gud sagde: “Du er min søn” (1:5, 6)

  • Gud har udnævnt Jesus Kristus som konge (1:7-12)

  • Ophøjet til at sidde ved Guds højre hånd (1:13, 14)

• 3. Vigtigt at være mere end almindeligt opmærksom på det Gud har sagt gennem Kristus (2:1-9)

  • Advarsel om ikke at være ligeglade med den store frelse gennem Kristus (2:1-4)

  • Alle ting, deriblandt “den kommende verden”, vil blive lagt under Jesus’ fødder (2:5-9)

• 4. Jesus, Hovedformidleren af frelse og en barmhjertig ypperstepræst (2:10-18)

  • Jesus skammer sig ikke over at kalde de salvede disciple for sine brødre (2:10-13)

  • Jesus bragte et sonoffer for synder ved sin død som menneske (2:14-18)

• 5. Som Søn der er sat over Guds hus, er Jesus større end Moses (3:1-6)

B. LØFTET OM AT GÅ IND TIL GUDS HVILE (3:7 – 4:13)

• 1. De ulydige israelitter der ikke fik lov til at gå ind til Guds hvile, er et advarende eksempel (3:7-19)

  • Gud blev frastødt af den generation af israelitter der forlod Egypten (3:7-11)

  • Faren for at udvikle “et ondt hjerte som mangler tro”, og at fjerne sig fra den levende Gud (3:12-15)

  • Ulydighed og mangel på tro forhindrede israelitterne i at gå ind til Guds hvile (3:16-19)

• 2. Der venter stadig Guds folk en sabbatshvile (4:1-13)

  • Det kræver tro for at kunne gå ind til Guds hvile (4:1-5)

  • De der lytter til Guds stemme, har mulighed for at gå ind til Guds hvile (4:6-10)

  • Guds ord er levende og kraftfuldt, og det vil altid gå i opfyldelse (4:11-13)

C. ORDNINGEN MED JESUS SOM PRÆST ER LANGT BEDRE (4:14 – 7:28)

• 1. Jesus, den store ypperstepræst (4:14 – 5:10)

  • En medfølende ypperstepræst, prøvet og uden synd (4:14-16)

  • Jordiske ypperstepræster var nødt til at bringe ofre for deres egne synder (5:1-3)

  • Kristus blev ophøjet af Gud og kaldt en præst “på samme måde som Melkisedek” (5:4-6)

  • Lærte lydighed, blev gjort fuldkommen og fik “ansvaret for … evig frelse” (5:7-10)

• 2. Advarsler mod at forblive umodne og mod frafald (5:11 – 6:12)

  • “Den faste føde er for modne mennesker” (5:11-14)

  • Kom videre fra grundlærdommen, og skynd dig frem til modenhed (6:1-3)

  • De der falder fra, “nagler … Guds Søn til pælen igen” (6:4-8)

  • Gud vil aldrig glemme “jeres arbejde” og jeres kærlighed (6:9, 10)

  • Efterlign dem der arver det der er lovet, fordi de “viser tro og udholdenhed” (6:11, 12)

• 3. Guds løfte og ed – “to ting der står urokkeligt fast” (6:13-20)

  • Guds løfte og ed til Abraham gør det kristne håb sikkert (6:13-18)

  • Det håb er som “et anker for sjælen” (6:19, 20)

• 4. “Melkisedek var konge i Salem og præst for Den Højeste Gud” (7:1-10)

  • Særlige kendetegn ved Melkisedeks tjeneste som præst (7:1-3)

  • Abraham, og gennem ham Levi, gav tiende til Melkisedek (7:4-10)

• 5. Jesus “er præst for evigt på samme måde som Melkisedek” (7:11-28)

  • Ordningen med Jesus som præst overgår langt den levitiske præsteordning (7:11-14)

  • Jesus er ikke præst på grund af en bestemt afstamning (7:15-17)

  • Jesus er præst gennem en ed Gud aflagde (7:18-22)

  • Kristus har ikke brug for nogen efterfølgere; han kan frelse helt og fuldt (7:23-25)

  • Jesus’ enestående kvalifikationer som ypperstepræst (7:26-28)

D. DEN LANGT BEDRE NYE PAGT OG KRISTUS’ OFFER (8:1 – 10:39)

• 1. Telthelligdommen på jorden og dens betydning (8:1-6)

  • Jesus er ypperstepræst ved Guds højre hånd og tjener ved det “sande telt” i himlen (8:1, 2)

  • Hellig tjeneste under Loven er en skygge af det der er i himlen (8:3-6)

• 2. En ny pagt forudsagt gennem profeten Jeremias (8:7-13)

  • Den første pagt var ikke uden mangler; brug for en ny pagt (8:7, 8)

  • De langt bedre aspekter ved den nye pagt (8:9-12)

  • Guds hensigt gjorde den gamle pagt forældet (8:13)

• 3. Teltet under “den tidligere pagt” er et billede der gælder vores tid (9:1-10)

  • Beskrivelse af hvordan teltet på jorden var indrettet, og redskaberne i det (9:1-5)

  • Ypperstepræsten gik en gang om året ind i Det Allerhelligste med blodet fra dyreofrene (9:6-10)

• 4. Udfriet for evigt gennem “blodet af Kristus” (9:11-28)

  • Kristus gik ind i “det telt der er større”, én gang for alle “med sit eget blod” (9:11-14)

  • “Den tidligere pagt” blev indviet med dyreblod; den nye pagt blev gjort gyldig med Kristus’ blod (9:15-22)

  • Kristus gik “ind i selve himlen” for at træde frem for Gud (9:23-26)

  • Når Kristus kommer “anden gang,” er det for at frelse dem der tror (9:27, 28)

• 5. Kristus “har én gang for alle bragt et offer for synder” (10:1-18)

  • Loven “indeholder [kun] en skygge af de gode ting der vil komme”; dyreofre er ikke tilstrækkelige (10:1-4)

  • Kristus kom ind i verden for at gøre Guds vilje (10:5-10)

  • Efter at have bragt et offer for synder tog Jesus plads ved Guds højre hånd (10:11-14)

  • Den nye pagt gør det muligt at få fuldstændig tilgivelse for synder (10:15-18)

• 6. En ny og levende vej til Gud gennem hans store ypperstepræst (10:19-25)

  • Træd frem for Gud med “oprigtigt hjerte og fuld overbevisning” (10:19-22)

  • Bliv ved med “at tale åbent om vores håb” og at komme til møder i kærlighed (10:23-25)

• 7. Faren ved at synde med vilje og behovet for udholdenhed (10:26-39)

  • Der er ikke længere noget slagtoffer for dem der foragter “pagtens blod” (10:26-31)

  • Opfordring til at holde ud i tro og til ikke at unddrage sig (10:32-39)

E. VIGTIGHEDEN AF TRO (11:1 – 12:17)

• 1. Definition af tro (11:1-3)

  • Tro er “den sikre forventning om det man håber på, det tydelige bevis på virkelige ting der ikke ses” (11:1, 2)

  • “I kraft af vores tro forstår vi at alt i himlen og på jorden er blevet til ved Guds ord” (11:3)

• 2. Mænd og kvinder fra fortiden der viste tro og blev godkendt af Gud (11:4-40)

  • Abel (11:4) og Enok (11:5)

  • “Hvis man ikke har tro, er det umuligt at blive godkendt af Gud” (11:6)

  • Noa (11:7), Abraham og Sara (11:8-19), Isak (11:20), Jakob (11:21), Josef (11:22), Moses’ forældre (11:23), Moses (11:24-28), israelitterne (11:29, 30), og Rahab (11:31)

  • Den tro som Gideon, Barak, Samson, Jefta, David, Samuel, profeterne og andre trofaste tjenere viste da de stod i farlige situationer og kom ud for prøver (11:32-38)

  • De trofaste fra fortiden vil ikke blive gjort fuldkomne uden Kristus’ medarvinger (11:39, 40)

• 3. Tro kræver udholdenhed; Jehovas kærlige retledning er gavnlig (12:1-17)

  • “En stor sky af vidner” der viste tro; Jesus, der gør vores tro fuldendt, holdt ud (12:1-3)

  • Når man lader sig oplære af Jehovas kærlige retledning, vil man “høste en frugt der fører til fred, nemlig retfærdighed” (12:4-11)

  • Det fører til velsignelser når man stræber efter fred og helliggørelse (12:12-14)

  • Pas på enhver der ligesom Esau ikke værdsætter det der er helligt, og som skader menigheden (12:15-17)

F. KRISTNES PRIVILEGEREDE STILLING I ET RIGE DER IKKE KAN RYSTES (12:18-29)

• Salvede kristne er ikke kommet til et bogstaveligt bjerg eller en bogstavelig by, men til det himmelske Zions Bjerg og det himmelske Jerusalem (12:18-24)

• Nægt ikke at lytte til ham der taler fra himlen (12:25)

• Salvede kristne vil modtage et rige der ikke kan rystes, når Gud ryster både jorden og himlen (12:26-29)

G. AFSLUTTENDE TILSKYNDELSER OG KOMMENTARER (13:1-25)

• Råd om broderkærlighed, om at hjælpe dem der møder modgang, om gæstfrihed, om at ære ægteskabet og om at stole på Jehova (13:1-6)

• Efterlign troen hos dem der fører an; undgå “fremmede opfattelser” (13:7-9)

• Bliv hånet ligesom Kristus blev hånet; se frem til byen der vil komme (13:10-14)

• Ofre der glæder Gud: lovprisning, at gøre godt og at dele med andre (13:15, 16)

• Fordelene ved at være lydige mod dem der fører an, og villige til at give efter (13:17)

• Paulus tilskynder sine trosfæller til at bede for ham, og han beder om at “fredens Gud” vil udruste dem til deres arbejde (13:18-21)

• Paulus lover at besøge de kristne hebræere; han afslutter med hilsner (13:22-25)