MARKUS
Studienoter – Kapitel 3
et liv: Eller “en sjæl”. – Se Ordforklaring: “Sjæl”.
at redde et liv eller at slå ihjel: Eller “at redde eller at dræbe en sjæl”. – Se Ordforklaring: “Sjæl”.
med vrede, dybt bedrøvet: Kun Markus nævner Jesus’ reaktion på at de religiøse ledere ved denne lejlighed viste at deres hjerte var ufølsomt. (Mt 12:13; Lu 6:10) Måske er det Peter, der selv var en mand med stærke følelser, som er kommet med denne levende beskrivelse af Jesus’ reaktion. – Se “Introduktion til Markus”.
tilhængerne af Herodes’ parti: Se Ordforklaring.
begyndte ... at lægge planer: Dette er det første af to tilfælde hvor Bibelen specifikt nævner at to modstridende parter, farisæerne og tilhængerne af Herodes’ parti, rottede sig sammen for at få Jesus ryddet af vejen. Det andet tilfælde er næsten to år senere, bare tre dage før Jesus blev slået ihjel, og det viser at disse grupper lagde planer mod Jesus igennem længere tid. – Mt 22:15-22.
søen: Dvs. Galilæas Sø. – Se studienote til Mt 4:18.
Idumæa: Under Jesus’ tjeneste var Idumæa det sydligste område af den romerske provins Judæa. (Se Tillæg B10). På græsk betyder navnet “edomitternes [land]”. Oprindeligt boede edomitterne i et område S for Det Døde Hav. (Se Tillæg B3 og B4). De blev indtaget af den babyloniske kong Nabonid i det sjette århundrede f.v.t. I det fjerde århundrede f.v.t. blev deres landområde besat af nabatæiske arabere, så edomitterne flyttede nordpå til Negeb, så langt som til egnen omkring Hebron, og det område blev kaldt Idumæa. De blev erobret af hasmonæerne (makkabæerne) og tvunget til at lade sig omskære og følge jødisk lov, ellers ville de blive forvist. Forfædrene til heroderne var blandt dem der valgte at følge jødernes lov og skikke.
fra den anden side af Jordanfloden: Henviser åbenbart til området Ø for Jordanfloden, også kendt som Peræa (fra det græske ord peran, der betyder “den anden side”).
ikke ... fortælle andre hvem han var: Dvs. ikke afsløre hans identitet. Selvom de urene ånder vidste at Jesus var “Guds Søn” og tiltalte ham som sådan (vers 11), tillod Jesus ikke at dæmonerne vidnede om ham. De er udskud, oprørere, nogle der hader det der er helligt, og fjender af Gud. (Se studienote til Mr 1:25). Noget lignende skete da “en spådomsdæmon” fik en pige til at identificere Paulus og Silas som “Den Højeste Guds trælle” og nogle der forkyndte “frelsens vej”, og Paulus derfor uddrev dæmonen af hende. – ApG 16:16-18.
apostle: Eller “nogle der sendes ud”. Det græske ord apostolos kommer af udsagnsordet apostello, der bruges i slutningen af verset, og som er gengivet med “sende ... ud”. – Se studienote til Mt 10:2.
som han også gav navnet Peter: Det navn som Jesus gav Simon, betyder “et klippestykke”. (Joh 1:42) Jesus, der kunne se at Nathanael var en mand “som ikke [havde] noget falsk i sig” (Joh 1:47), kunne også se hvad Peter indeholdt. Peter udviste klippelignende egenskaber, især efter Jesus’ død og opstandelse. – Se studienote til Mt 10:2.
Boanerges: Et semitisk udtryk der kun forekommer i Markus’ beretning. Jesus gav Jakob og Johannes dette tilnavn der sikkert afspejlede deres brændende iver. – Lu 9:54.
der betyder: Markus forklarer eller oversætter udtryk som jødiske læsere almindeligvis ville kende til, og det indikerer at han skrev sin beretning med ikkejødiske læsere i tanke.
Tordensønner: På hebraisk, aramæisk og græsk kan udtrykket “søn”, eller “sønner”, være en beskrivelse af en fremtrædende egenskab der karakteriserer en bestemt person, eller det der kendetegner en gruppe mennesker. – Se studienote til Boanerges i dette vers og studienote til ApG 4:36.
Bartholomæus: Betyder “søn af Tolmai”. Man mener at han er den samme som Nathanael, der omtales af Johannes. (Joh 1:45, 46) En sammenligning af evangelierne viser at Matthæus og Lukas forbinder Bartholomæus og Filip på samme måde som Johannes forbinder Nathanael og Filip. – Mt 10:3; Lu 6:14.
Alfæus’ søn Jakob: Højst sandsynligt den samme discipel der omtales som “Jakob den Lille” i Mr 15:40. Der er bred enighed om at Alfæus var den samme som Klopas (Joh 19:25), og hvis det er rigtigt, betyder det at han var gift med “den anden Maria” (Mt 27:56; 28:1; Mr 15:40; 16:1; Lu 24:10). Den Alfæus der nævnes her, er tydeligvis ikke den samme som den Alfæus der omtales i Mr 2:14, og som var far til Levi.
Thaddæus: I listen over apostle i Lu 6:16 og ApG 1:13 forekommer navnet Thaddæus ikke. I stedet finder vi “Jakobs søn Judas” eller “Judas, søn af Jakob” og må drage den konklusion at Thaddæus er et andet navn for den apostel som Johannes kalder “Judas, ikke Iskariot”. (Joh 14:22) Risikoen for at forveksle denne Judas med forræderen, Judas Iskariot, kan være grunden til at navnet Thaddæus nogle gange bliver brugt.
kananæeren: Et tilnavn der adskiller apostlen Simon fra apostlen Simon Peter. (Mt 10:4) Man mener at dette udtryk kommer af hebraisk eller aramæisk og betyder “zelot; ivrig”. Lukas omtalte denne Simon som “den ivrige” ved at bruge det græske ord zelotes, der også betyder “zelot; ivrig”. (Lu 6:15; ApG 1:13) Selvom det er muligt at Simon engang tilhørte zeloterne, en jødisk politisk gruppe der modarbejdede romerne, kan han også have fået dette tilnavn på grund af sin iver og entusiasme.
Iskariot: Se studienote til Mt 10:4.
hans familie: Det kan have indbefattet Jesus’ halvbrødre Jakob og Judas, som begge har skrevet en bog i Bibelen. Navnene på Jesus’ fire halvbrødre findes i Mt 13:55 og Mr 6:3. – Se studienote til Mt 13:55.
Beelzebul: Eller “Beelzebub”. En betegnelse for Satan. – Se studienote til Mt 10:25.
illustrationer: Se studienote til Mt 13:3.
familie: Bogst.: “hus”. Dvs. en husstand. På originalsproget kan ordet for “hus” henvise til den enkelte familie eller en udvidet husstand, deriblandt dem der var tilknyttet kongelige paladser. (ApG 7:10; Flp 4:22) Udtrykket blev brugt om herskerdynastier, som for eksempel Herodes- eller kejserslægten, hvor interne stridigheder var almindelige og havde en ødelæggende effekt.
bestå: Eller “holde sammen”. – Se studienote til familie i dette vers.
taler blasfemisk om den hellige ånd: Blasfemi er ond, bagtalerisk eller ærekrænkende tale mod Gud eller mod noget der er helligt. Da den hellige ånd udgår fra Gud selv, vil det at modarbejde eller benægte dens virke være det samme som at tale blasfemisk mod Gud. Som det fremgår af Mt 12:24, 28 og Mr 3:22, kunne de jødiske religiøse ledere tydeligt se Guds ånd virke gennem Jesus når han udførte mirakler, men alligevel tilskrev de Satan Djævelen hans kraft.
skyldig i en evig synd: Ser ud til at henvise til en overlagt synd der har evige konsekvenser. Der findes ikke noget offer der kan dække en sådan synd. – Se studienote til taler blasfemisk om den hellige ånd i dette vers og studienote til Mt 12:31, som er parallelberetningen.
hans brødre: Dvs. Jesus’ halvbrødre. Navnene på dem findes i Mt 13:55 og Mr 6:3. – Se studienote til Mt 13:55 angående betydningen af udtrykket “bror”.
Se, her er min mor og mine brødre!: Jesus skelner her mellem sine kødelige brødre, hvoraf nogle åbenbart manglede tro på ham (Joh 7:5), og sine åndelige brødre, altså disciplene. Han understreger at uanset hvor stærke familiebåndene er, er båndet til dem der “gør Guds vilje”, endnu stærkere. – Mr 3:35.