MARKUS
Studienoter – Kapitel 6
sin hjemegn: Se studienote til Mt 13:54.
tømreren: Jesus var både kendt som “tømreren” og “tømrerens søn”, og det giver os et indblik i Jesus’ liv mellem det tidspunkt hvor han var i templet som 12-årig, og begyndelsen af hans tjeneste. (Se studienote til Mt 13:55). Beretningerne i Matthæus- og Markusevangeliet supplerer hinanden.
søn af Maria: Dette er den eneste gang hvor Jesus bliver omtalt på den måde. Josef bliver ikke nævnt, så han er måske allerede død på dette tidspunkt. Noget andet der taler for den tanke, er at Jesus, lige inden han dør, beder Johannes om at tage sig af hans mor, Maria. – Joh 19:26, 27.
bror: Det græske ord adelfos kan i Bibelen henvise til et åndeligt bånd, men her bruges det om Jesus’ halvbrødre, Josef og Marias yngre sønner. Nogle der mener at Maria forblev jomfru efter at hun havde født Jesus, hævder at adelfos i dette tilfælde henviser til fætre. Men De Kristne Græske Skrifter bruger et specifikt udtryk når der er tale om en “fætter” (græsk: anepsios i Kol 4:10), og et andet udtryk for “Paulus’ nevø”, hans søsters søn (ApG 23:16). Og i Lu 21:16 finder vi flertalsformen af de græske ord adelfos og syggenes (gengivet med “brødre, slægtninge”). Disse eksempler viser at udtryk der beskriver familierelationer, ikke bliver brugt løst eller i flæng i De Kristne Græske Skrifter.
Jakob: Se studienote til Mt 13:55.
Judas: Se studienote til Mt 13:55.
udførte ikke nogen mirakler dér: Eller “var ikke i stand til at gøre nogen magtfulde gerninger dér”. Jesus kunne ikke udføre mange mirakler dér, og det skyldtes ikke at han manglede kraften til det, men at omstændighederne ikke tillod det. Folk i Nazaret manglede tro, og det afholdt Jesus fra at udføre mange mirakler dér. (Mt 13:58) Guds kraft skulle ikke spildes på mennesker som tvivlede og var uimodtagelige. – Se også Mt 10:14; Lu 16:29-31.
virkelig forbavset over at de manglede tro: Markus er den eneste evangelieskribent der nævner hvor dybt berørt Jesus blev af den modtagelse han fik af folk i sin “hjemegn”. (Mt 13:57, 58; se også “Introduktion til Markus”). Det græske udtryk der er gengivet med “virkelig forbavset”, bliver ofte anvendt til at beskrive den måde folk reagerede på når de var vidne til Jesus’ mirakler og undervisning (Mr 5:20; 15:5), men ved to lejligheder bliver det brugt til at beskrive hvordan Jesus reagerede. Han blev forbavset over en officers stærke tro (Mt 8:10; Lu 7:9), og her er han både forbavset og chokeret over hvor lidt tro folk i Nazaret havde.
gik rundt til landsbyerne i omegnen: Dette markerer begyndelsen på Jesus’ tredje forkyndertur gennem Galilæa. (Mt 9:35; Lu 9:1) Udtrykket “gik rundt” kan antyde at han grundigt gennemgik området og, ifølge nogle, vendte tilbage til sit udgangspunkt. Et vigtigt aspekt ved Jesus’ tjeneste var at han underviste. – Se studienote til Mt 4:23.
blive der indtil I rejser videre fra stedet: Jesus gav sine disciple instruktioner om at når de kom til en by, skulle de blive der hvor man viste dem gæstfrihed, og ikke ‘hele tiden flytte fra hus til hus’. (Lu 10:1-7) Ved ikke at prøve at finde frem til dem der kunne tilbyde flere bekvemmeligheder, bedre mad eller flere materielle ting, ville de vise at disse ting var mindre vigtige i forhold til deres opgave med at forkynde.
ryste det støv af som er på jeres fødder: Denne handling viste at disciplene fralagde sig ansvaret for de konsekvenser Gud ville bringe over dem de forkyndte for. En lignende udtalelse findes i Mt 10:14 og Lu 9:5. Markus og Lukas tilføjer ordene for at vise at de er blevet advaret, bogst.: “som et vidnesbyrd for [eller “imod”] dem”. Paulus og Barnabas fulgte denne fremgangsmåde i Antiokia i Pisidien (ApG 13:51), og da Paulus gjorde noget lignende i Korinth og rystede støvet af sit tøj, gav han følgende forklaring: “Det er jeres egen skyld hvis I dør. Jeg er ren.” (ApG 18:6) Sådanne handlinger var ikke ukendte for disciplene, for fromme jøder der havde rejst gennem ikkejødiske lande, plejede at ryste det støv de betragtede som urent, af deres sandaler før de igen betrådte jødisk område. Men Jesus havde tydeligvis noget andet i tanke da han gav disse instruktioner til sine disciple.
indgned mange syge med olie: Der er tale om en symbolsk handling. Selvom olie var kendt for sine helbredende egenskaber (se også Lu 10:34), var det ikke selve olien der helbredte dem der var syge, men Guds hellige ånds mirakuløse virke. – Lu 9:1, 6.
Kong Herodes: Dvs. Herodes Antipas, søn af Herodes den Store. (Se Ordforklaring: “Herodes”). Matthæus og Lukas anvender Antipas’ officielle romerske titel “tetrark”, eller “lokalfyrste”. (Se studienoter til Mt 14:1; Lu 3:1). Han havde myndighed over områderne Galilæa og Peræa. I daglig tale omtalte man ham som “kongen”, en titel som Matthæus bruger en enkelt gang (Mt 14:9), og det er den eneste titel Markus anvender om Herodes. – Mr 6:22, 25-27.
man sagde: Bogst.: “de sagde”. I nogle håndskrifter står der: “han sagde”.
Døber: Se studienote til Mr 1:4.
arresteret Johannes og bundet ham og sat ham i fængsel: Se studienote til Mt 14:3.
sin bror Filips hustru, Herodias: Se studienote til Mt 14:3.
vidste var en retfærdig og hellig mand: Herodes Antipas lyttede til Johannes og beskyttede ham fordi han vidste at Johannes var en retfærdig og hellig mand. Herodes havde stor respekt for Johannes, men frygten for at tabe ansigt over for sine gæster og hans mangel på tro førte til at han fik Johannes slået ihjel. Den jødiske historiker Josefus omtalte Johannes Døber som “en god mand”.
sin fødselsdag: Denne begivenhed fandt sandsynligvis sted i Herodes Antipas’ residens i Tiberias, en by der lå på den vestlige bred af Galilæas Sø. Noget der taler for det, er at Markus her nævner at de mest prominente mænd i Galilæa var med til festen. (Se studienoter til Mt 14:3, 6). Bibelen nævner kun to fødselsdagsfester – den ene er den der er nævnt her, hvor Johannes blev halshugget; den anden er en faraos fødselsdag, hvor den egyptiske herskers overbager blev henrettet. (1Mo 40:18-22) De to beretninger ligner hinanden ved at der ved begge lejligheder blev holdt en stor fest, nogle fik et ønske opfyldt, og begge huskes for at der fandt en henrettelse sted.
kommandanterne: Det græske ord chiliarchos (chiliark) betyder bogstaveligt “anfører for tusind mand”, dvs. soldater. Ordet sigter til en romersk kommandant. Der var seks kommandanter i hver legion. Legionen var dog ikke delt i seks enheder, men hver kommandant havde befalingen over hele legionen en sjettedel af tiden. En kommandant havde stor myndighed, og han kunne udnævne og indsætte officerer. Det græske ord kan også referere til højtstående militærfolk i bred forstand. I betragtning af at der var mænd af så høj rang til stede, følte Herodes sig tvunget til at holde sit løfte og befalede derfor at Johannes Døber skulle halshugges.
Herodias’ datter: Datter af Herodes Filip og Herodias, hun var Herodias’ eneste barn. Hendes navn, Salome, nævnes ikke i Bibelen, men det forekommer i Josefus’ skrifter. På et tidspunkt giftede Herodes Antipas sig med Salomes mor på trods af at hun allerede var gift med hans halvbror Filip, og derfor var det et umoralsk forhold.
Døbers: Se studienote til Mr 1:4.
havde sværget: Eller “havde aflagt eder”. I grundteksten står “eder” i flertal, og det kan indikere at Herodes understregede eller bekræftede sit løfte til Herodias’ datter (Mr 6:23) med flere eder. – Se studienote til Mt 14:9.
en livvagt: Det græske ord der forekommer her i grundteksten, er spekoulator, et låneord fra latin (speculator), og det kan betyde en livvagt, en kurer og nogle gange en bøddel. Der er omkring 30 forekomster af græske ord der kommer af latin, i De Kristne Græske Skrifter, især i Markus- og Matthæusevangeliet, udtryk der knytter sig til militæret, retsvæsnet, betegnelser for mønter og forskellige brugsgenstande i hjemmet. Markus er den bibelskribent der oftest bruger dem, og det får mange til at mene at han skrev sit evangelium i Rom, og at han hovedsageligt skrev med ikkejøder, især romere, i tanke. – Se studienote til Joh 19:20.
grav: Eller “mindegrav”. – Se Ordforklaring: “Mindegrav”.
dyb medfølelse med: Eller “inderligt ondt af”. – Se studienote til Mt 9:36.
Giv I dem noget at spise: Dette er det eneste af Jesus’ mirakler som er omtalt i alle fire evangelier. – Mt 14:15-21; Mr 6:35-44; Lu 9:10-17; Joh 6:1-13.
denarer: Se Ordforklaring: “Denar” og Tillæg B14.
fisk: Se studienote til Mt 14:17.
brækkede han brødet i stykker: Brødene var ofte flade og sprøde, og derfor var det almindeligt at brække dem i stykker før man spiste dem. – Mt 14:19; 15:36; 26:26; Mr 8:6; Lu 9:16.
kurve: Der kan være tale om små fletkurve med en tynd hank som man havde med på rejse. Man mener at de kunne rumme ca. 7,5 l. – Se studienoter til Mr 8:19, 20.
5.000 mænd: Dette er det eneste af Jesus’ mirakler som er omtalt i alle fire evangelier (Mt 14:15-21; Mr 6:35-44; Lu 9:10-17; Joh 6:1-13), men det er kun Matthæus der omtaler kvinderne og børnene. Muligvis var der langt over 15.000 der mirakuløst fik mad ved denne lejlighed.
fjerde nattevagt: Se studienote til Mt 14:25.
det virkede som om han ville: Eller “han var ved at”. Fra disciplenes synsvinkel så det åbenbart ud som om Jesus ville gå forbi dem.
de havde ikke lært af det der var sket med brødene: Der var kun gået nogle få timer siden disciplene havde set Jesus forøge mængden af brød på mirakuløs vis. Denne hændelse var et bevis på hvor meget kraft Jesus havde fået ved hjælp af hellig ånd. Men fordi disciplene ikke havde lært hvad der lå bag dette mirakel, blev de meget forbavset over at se Jesus gå på vandet og få stormen til at lægge sig. I begyndelsen troede de endda at det at Jesus gik på vandet, bare var et synsbedrag, “noget overnaturligt”. – Mr 6:49.
Genesaret: Se studienote til Mt 14:34.