MARKUS
Studienoter – Kapitel 8
ondt af: Eller “medfølelse med.” – Se studienote til Mt 9:36.
store kurve: Eller “proviantkurve”. Det græske ord sfyris ser her ud til at betegne en slags kurv der er større end dem der blev brugt ved en tidligere lejlighed da Jesus bespiste omkring 5.000. (Se studienote til Mr 6:43). Det samme græske ord bruges også om den “kurv” som Paulus blev firet ned i gennem en åbning i Damaskus’ mur. – Se studienote til ApG 9:25.
omkring 4.000 mænd: Det er kun i parallelberetningen i Matthæusevangeliet (Mt 15:38) at det oplyses at der også var kvinder og børn til stede da dette mirakel skete. Muligvis var der over 12.000 der mirakuløst fik mad ved denne lejlighed.
Dalmanuta: Dette navn forekommer ikke andre steder, hverken i Bibelen eller i ikkebibelske kilder, men det er bevaret i Markus’ evangelium. Den nøjagtige beliggenhed er ukendt, men det ser ud til at have været i nærheden af den vestlige bred af Galilæas Sø, for området kaldes Magadan i Matthæus’ parallelberetning. (Se studienote til Mt 15:39). Dalmanuta kan have været et andet navn for Magadan.
sukkede han dybt: Markus beskriver ofte hvad Jesus følte, og hvordan han reagerede (Mr 3:5; 7:34; 9:36; 10:13-16, 21), og bruger her et udsagnsord der kun forekommer denne ene gang i De Kristne Græske Skrifter. Denne forstærkede form af et beslægtet udsagnsord, der anvendes i Mr 7:34 (se studienote), udtrykker en stærk følelsesmæssig reaktion. Jesus’ dybe suk kan have afspejlet hans frustration over at farisæerne krævede et tegn samtidig med at de stædigt ignorerede de tydelige magtdemonstrationer de allerede havde set.
surdej: Eller “gær”. “Surdej” bruges ofte i Bibelen som et billede på synd og fordærv, og her henviser det til falske læresætninger. (Mt 16:6, 11, 12; 1Kt 5:6-8) Det at Jesus gentager ordet i dette vers, antyder at farisæernes “surdej” var anderledes end den “surdej” der stammede fra Herodes og tilhængerne af hans parti, herodianerne. Sidstnævnte gruppe var mere politisk end religiøs. Et eksempel på deres nationalistiske “surdej” var spørgsmålet om betaling af skat, som de to grupper stillede i deres forsøg på at fange Jesus i ord. – Mr 12:13-15.
Herodes’: I nogle gamle håndskrifter står der “herodianernes”. – Se Ordforklaring: “Herodes’ parti”.
kurve: I beretningerne om de to tilfælde hvor Jesus mirakuløst bespiser folkemængden (se studienoter til Mr 6:43; 8:8, 20 og parallelberetningerne i Mt 14:20; 15:37; 16:9, 10), skelnes der konsekvent mellem de typer af kurve der blev brugt til at indsamle det der blev tilovers. Da Jesus bespiste de 5.000, anvendes det græske ord kofinos (gengivet med “kurv”), og da han bespiste de 4.000, anvendes det græske ord sfyris (gengivet med “store kurve”). Dette tyder på at skribenterne enten selv var til stede eller havde fået oplysningerne fra pålidelige øjenvidner.
store kurve: Eller “proviantkurve”. – Se studienoter til Mr 8:8, 19.
en blind mand: Markus er den eneste evangelieskribent der fortæller at Jesus helbredte denne blinde mand. – Mr 8:22-26.
Cæsarea Filippi: Se studienote til Mt 16:13.
Johannes Døber: Se studienoter til Mt 3:1; Mr 1:4.
Elias: Se studienote til Mt 11:14.
Kristus: Se studienote til Mt 16:16.
Menneskesønnen: Se studienote til Mt 8:20.
ældste: Bogst.: “ældre mænd”. I Bibelen bruges det græske ord presbyteros hovedsageligt om dem der har en ansvarsfuld stilling eller sidder inde med myndighed i et samfund eller en nation. Selvom udtrykket nogle gange henviser til alder i bogstavelig forstand (som i Lu 15:25; ApG 2:17), anvendes det ikke udelukkende om dem der er højt oppe i årene. Her henviser det til den jødiske nations ledere, der ofte nævnes sammen med de øverste præster og de skriftlærde. Sanhedrinet bestod af mænd fra disse tre grupper. – Mr 11:27; 14:43, 53; 15:1; se studienote til Mt 16:21 og Ordforklaring: “Ældste; ældre mand”.
øverste præster: Se studienote til Mt 2:4 og Ordforklaring: “Øverste præster”.
skriftlærde: Se studienote til Mt 2:4 og Ordforklaring: “Skriftlærd”.
Forsvind om bag mig: Ifølge parallelberetningen i Mt 16:23 tilføjer Jesus ordene: “Du er en hindring for mig.” (Se studienote til Mt 18:7). Jesus gav altså Peter en kraftig irettesættelse. Jesus tillod intet at hindre ham i at gennemføre sin Fars vilje. Ordene kan også have mindet Peter om at han skulle huske sin plads, nemlig at han var en discipel der skulle støtte sin Herre.
Satan: Se studienote til Mt 16:23.
følge mig: Eller “følge efter mig”, som der står i nogle gamle håndskrifter.
lad ham sige nej til sig selv: Eller “lad ham opgive retten til at bestemme over sig selv”. Det beskriver en person der er villig til at fornægte sig selv fuldstændigt, eller frasige sig ejendomsretten til sig selv og overlade den til Gud. Det græske udtryk kan oversættes med “skal han sige nej til sig selv”, og det er meget passende, for det kan indebære at man må give afkald på personlige ønsker, ambitioner eller bekvemmeligheder. (2Kt 5:14, 15) Markus bruger det samme græske udtryk da han beskriver hvordan Peter nægter at kendes ved Jesus. – Mr 14:30, 31, 72.
torturpæl: Se studienote til Mt 16:24.
liv: Eller “sjæl”. – Se Ordforklaring: “Sjæl”.
livet: Eller “sjælen”. – Se Ordforklaring: “Sjæl”.
liv: Eller “sjæl”. – Se Ordforklaring: “Sjæl”.
utro: Eller “illoyale”. Hvis en der har indgået en pagt med Gud, er illoyal mod ham, er det som at begå ægteskabsbrud i åndelig forstand. Israelitterne gjorde sig skyldige i åndeligt ægteskabsbrud ved at praktisere falske religiøse skikke og derved overtræde Lovpagten. (Jer 3:8, 9; 5:7, 8; 9:2; 13:27; 23:10; Ho 7:4) Af tilsvarende grunde erklærede Jesus den generation af jøder der levede på hans tid, for utro og fordømte den. (Mt 12:39; 16:4) Hvis kristne der er med i den nye pagt, i dag besmitter sig med den nuværende verdensordning, begår de også åndeligt ægteskabsbrud. I udvidet forstand gælder det alle der har indviet sig til Jehova. – Jak 4:4.