LUKAS
Studienoter – Kapitel 6
sabbat: Se Ordforklaring.
gennem nogle kornmarker: Se studienote til Mt 12:1.
noget der er forbudt: Se studienote til Mt 12:2.
Guds hus: Se studienote til Mr 2:26.
de hellige brød: Se studienote til Mt 12:4.
Herre over sabbatten: Se studienote til Mt 12:8.
hvis højre hånd var lam: Tre af evangelieskribenterne omtaler at Jesus helbredte denne mand på en sabbat, men det er kun Lukas der nævner den detalje at det var mandens højre hånd der var lam, eller vissen. (Mt 12:10; Mr 3:1) Lukas medtager ofte lægelige detaljer som Matthæus og Markus ikke har med i deres beretninger. Noget lignende gør sig gældende når man sammenligner Mt 26:51 og Mr 14:47 med Lu 22:50, 51. – Se “Introduktion til Lukas”.
var klar over hvad de tænkte: Lukas fortæller at Jesus vidste hvad de skriftlærde og farisæerne tænkte, men Matthæus og Markus har ikke denne detalje med i deres beretninger. – Se også parallelberetningerne i Mt 12:10-13; Mr 3:1-3.
et liv: Eller “en sjæl”. – Se Ordforklaring: “Sjæl”.
apostle: Se studienote til Mt 10:2.
den ivrige: Et tilnavn der adskiller apostlen Simon fra apostlen Simon Peter. (Lu 6:14) Det græske ord der er anvendt her og i ApG 1:13, zelotes, betyder “zelot; ivrig”. I parallelberetningerne i Mt 10:4 og Mr 3:18 anvendes tilnavnet “kananæeren”, et udtryk der menes at komme af hebraisk eller aramæisk, og som også betyder “zelot; ivrig”. Selvom det er muligt at Simon engang tilhørte zeloterne, en jødisk politisk gruppe der modarbejdede romerne, kan han også have fået dette tilnavn på grund af sin iver og entusiasme.
der blev forræder: Denne sætning er interessant fordi den indikerer at der skete en forandring med Judas. Han var ikke en forræder da han blev en discipel, og han var heller ikke en forræder da Jesus udvalgte ham som apostel. Det var ikke forudbestemt at han skulle være en forræder. Men han misbrugte sin frie vilje og “blev forræder” på et tidspunkt efter sin udnævnelse. Fra det øjeblik han begyndte at forandre sig, bemærkede Jesus det, som det fremgår af Joh 6:64.
stillede sig på et jævnt sted: Som man kan se ud af sammenhængen, kom Jesus ned fra bjerget efter at have tilbragt hele natten i bøn inden han udvalgte sine 12 apostle. (Lu 6:12, 13) Så fandt han et jævnt sted på bjergskråningen, måske i nærheden af Kapernaum, der var udgangspunktet for hans tjeneste. En stor mængde mennesker samlede sig om Jesus, og han helbredte dem alle. Ifølge parallelberetningen i Mt 5:1, 2 “gik han op på bjerget” og begyndte at undervise. Dette udtryk kan referere til et lille plateau der lå højere end det jævne sted på bjergsiden. Når man sammenholder beretningerne i Matthæus og Lukas, beskriver de åbenbart at Jesus stoppede op på et jævnt sted mens han var på vej ned ad bjerget, fandt en lille forhøjning på bjergsiden og begyndte at tale. Eller Mt 5:1 kan være et sammendrag der ikke indeholder de detaljer som Lukas har med i sin beretning.
sine disciple: Det græske ord for “discipel”, mathetes, hentyder til en der modtager undervisning og har en personlig tilknytning til læreren, en tilknytning der former disciplens liv. Mange mennesker var samlet for at lytte til Jesus, men det ser ud til at han især henvendte sig til sine disciple, der sad tættest på ham. – Mt 5:1, 2; 7:28, 29.
og sagde: Bjergprædikenen findes både i Matthæus- (kapitel 5-7) og Lukasevangeliet (6:20-49). Lukas nedskrev en forkortet version af denne tale, men Matthæus’ beretning er ca. fire gange så lang og indeholder næsten alle de vers der forekommer i Lukas’ gengivelse af den. De to beretninger begynder og slutter ens, der er mange udtryk der går igen, indholdet i dem er ofte helt identisk, og emnerne forekommer i samme rækkefølge. De steder hvor de to beretninger er parallelle, er der dog ofte store forskelle i ordlyden. Men alligevel stemmer beretningerne overens. Det er værd at lægge mærke til at flere store afsnit fra Bjergprædikenen som ikke er taget med i Lukas’ beretning, bliver gentaget af Jesus ved andre lejligheder. I Bjergprædikenen talte Jesus for eksempel om bøn (Mt 6:9-13) og om at have det rigtige syn på det materielle (Mt 6:25-34). Det ser ud til at han omkring halvandet år senere gentog disse tanker, og Lukas skrev dem derefter ned. (Lu 11:2-4; 12:22-31) Det kan også være at Lukas, som generelt skrev til kristne med mange forskellige baggrunde, har udeladt dele af talen der især henvendte sig til jøder. – Mt 5:17-27; 6:1-18.
Lykkelige: Se studienoter til Mt 5:3; Ro 4:7.
I som er fattige: Det græske ord der er oversat med “fattige”, beskriver “en der er nødlidende; en tigger”. Lukas’ version af Jesus’ første udsagn om hvem der er lykkelige, adskiller sig lidt fra den version af Bjergprædikenen der begynder i Mt 5:3. Matthæus anvender også det græske ord for “fattige”, men kombinerer det med ordet for “ånd”, så det samlede udtryk kan gengives med “fattige (tiggere) med hensyn til ånden”. (Se studienoter til Mt 5:3; Lu 16:20). Denne sætning indeholder tanken om at man er meget bevidst om at man er åndeligt fattig og afhængig af Gud. Lukas’ beretning henviser generelt til dem der er fattige, og det harmonerer med Matthæus’ beretning idet de der er fattige og undertrykte, ofte er mere tilbøjelige til at anerkende deres åndelige behov og mere opmærksomme på at de er afhængige af Gud. Jesus sagde faktisk at en vigtig grund til at han kom som Messias, var at han skulle “fortælle gode nyheder til fattige”. (Lu 4:18) De der fulgte Jesus og fik håb om at få del i velsignelserne under Guds rige, var hovedsageligt nogle der hørte til de fattige eller det jævne folk. (1Kt 1:26-29; Jak 2:5) Men af Matthæus’ beretning fremgår det klart at det at være fattig ikke i sig selv betyder at man har Guds godkendelse. De indledende udtalelser i de to versioner af Bjergprædikenen supplerer altså hinanden.
har fået hele jeres trøst: Det græske ord apecho, der betyder “at få fuldt ud”, forekom ofte på forretningsdokumenter og betød at man havde “modtaget det fulde beløb”. Jesus’ udtale ve jer hentyder til den smerte, sorg og de negative konsekvenser som kunne ramme de rige. Det var ikke blot fordi de levede et komfortabelt, eller behageligt, liv. Det han sagde, var snarere en advarsel om at de der lægger stor vægt på materiel rigdom, kan komme til at forsømme tjenesten for Gud og gå glip af sand lykke. Sådanne mennesker havde “modtaget det fulde beløb”, fået hele deres trøst. Gud ville ikke give dem mere. – Se studienote til Mt 6:2.
Bliv ved med at elske jeres fjender: Se studienote til Mt 5:44.
låner ud: Dvs. låner ud uden renter. Loven forbød at israelitter krævede renter af fattige landsmænd (2Mo 22:25), og den opfordrede dem til gavmildt at låne ud til dem der var fattige. – 5Mo 15:7, 8; Mt 25:27.
Bliv ved med at tilgive, så vil I selv blive tilgivet: Eller “Bliv ved med at frikende, så vil I selv blive frikendt”. Det græske ord der er gengivet med “at tilgive”, betyder bogstaveligt “at slippe fri; at sende væk; at frigive (for eksempel en fange der bliver løsladt)”. Når det i denne sammenhæng anvendes som en kontrast til at dømme og fordømme, indeholder det tanken om at frikende og tilgive, selv i de tilfælde hvor det kunne synes retfærdigt at udmåle en straf.
Gør jer det til en vane at give: Eller “Bliv ved med at give”. Den form det græske udsagnsord der er gengivet med “at give”, står i her, angiver en fortsat handling.
jeres favn: Det græske ord betyder bogstaveligt “jeres bryst”, men sammenhængen viser at der her må være tale om den brystfold der var over bæltet på en løstsiddende yderklædning. Udtrykket ‘at tømme ud i nogens favn’ kan henvise til det nogle sælgere gjorde når de fyldte køberens brystfold op med de varer vedkommende havde købt.
illustrationer: Eller “lignelser”. – Se studienote til Mt 13:3.
splinten ... bjælken: Se studienote til Mt 7:3.
Hykler!: Det græske ord hypokrites blev oprindeligt brugt om græske (og senere romerske) skuespillere der bar store masker der var designet til at skjule skuespillernes sande identitet og forstærke deres stemmer. Ordet blev efterhånden brugt som en metafor om en der skjuler sine sande intentioner eller sit sande jeg ved at udgive sig for at være noget andet end han er. I Mt 6:5, 16 omtaler Jesus de jødiske religiøse ledere som ‘hyklere’. Her (Lu 6:42) anvender han udtrykket om enhver discipel der fokuserer på andres fejl og ignorerer sine egne.
oversvømmelse: Vinterstorme der opstår pludseligt, er ikke et ukendt fænomen i Israel, især i tebet måned, dvs. december/januar. De medfører stærk vind, voldsom regn og ødelæggende oversvømmelser. – Se Tillæg B15.