LUKAS
Studienoter – Kapitel 8
forkyndte: Se studienote til Mt 3:1.
Maria der blev kaldt Magdalene: Den kvinde der ofte omtales som Maria Magdalene, nævnes første gang her hvor Lukas beretter om det andet år af Jesus’ tjeneste. Hendes tilnavn Magdalene (der betyder “fra, eller tilhørende, Magdala”) stammer sandsynligvis fra byen Magdala. Denne by lå ved vestbredden af Galilæas Sø, ca. midtvejs mellem Kapernaum og Tiberias. Nogle har fremsat den tanke at Magdala var den by denne Maria kom fra, eller den by hun boede i. Maria Magdalene omtales mest i forbindelse med Jesus’ død og opstandelse. – Mt 27:55, 56, 61; Mr 15:40; Lu 24:10; Joh 19:25.
Johanna: Dette er en kort hunkønsform af det hebraiske navn Jehohanan, der betyder “Jehova har vist godhed; Jehova har været barmhjertig”. Johanna, en af de kvinder der var blevet helbredt af Jesus, nævnes kun to gange i De Kristne Græske Skrifter og kun i Lukasevangeliet. – Lu 24:10.
Kuza: Herodes Antipas’ betroede mand, eller forvalter, muligvis den der førte tilsyn med husholdningen.
sørgede for dem: Det græske ord diakoneo kan henvise til det at dække nogens fysiske behov ved at skaffe mad, tilberede og servere den og så videre. Det anvendes på en lignende måde i Lu 10:40 (“pligter; arbejdet”), Lu 12:37 (‘varte op’), Lu 17:8 (‘sørge for’) og ApG 6:2 (“dele mad ud”), men det kan også referere til alle andre former for tjeneste af lignende personlig karakter. Her er det en beskrivelse af hvordan de kvinder der omtales i vers 2 og 3, sørgede for Jesus og hans disciple og på den måde hjalp dem til at udføre den gerning Gud havde betroet dem. Kvinderne herliggjorde derved Gud, og Gud viste at han værdsatte det, ved at tage beretningen om deres omsorgsfulde gavmildhed med i Bibelen så alle fremtidige generationer kunne læse om den. (Ord 19:17; He 6:10) Det samme græske ord anvendes om kvinder i Mt 27:55; Mr 15:41. – Se studienote til Lu 22:26, hvor det beslægtede navneord diakonos bliver forklaret.
en lignelse: Se studienote til Mt 13:3.
på klippegrund: Se studienote til Mt 13:5.
mellem tidsler: Se studienote til Mt 13:7.
hellige hemmeligheder: Se studienote til Mt 13:11.
en olielampe: Se studienote til Mt 5:15.
brødre: Se studienote til Mt 12:46.
Min mor og mine brødre: Jesus skelner her mellem sine kødelige brødre, hvoraf nogle åbenbart manglede tro på ham (Joh 7:5), og sine åndelige brødre, altså disciplene. Han understreger at uanset hvor stærke familiebåndene er, er båndet til dem der hører Guds ord og følger det, endnu stærkere.
den anden side: Dvs. den østlige bred af Galilæas Sø.
et voldsomt stormvejr: Dette udtryk kommer af to græske ord der bogstaveligt kan oversættes med “en stormvind” (Se studienote til Mr 4:37). Sådanne storme er ikke usædvanlige på Galilæas Sø. Den befinder sig ca. 210 m under havets overflade, og luften er varmere her end på de omkringliggende plateauer og bjerge. Derfor opstår der forstyrrelser i luften over søen, og de kraftige vinde kan hurtigt piske bølger op.
gerasenernes: Se studienote til Mr 5:1.
gerasenernes område: Et område som ligger over for Galilæa, dvs. på den østlige bred af Galilæas Sø. I dag ved man ikke hvor dette områdes grænser gik, og man kan ikke med sikkerhed identificere det. Nogle forbinder “gerasenernes område” med egnen omkring Kursi, der ligger i nærheden af de stejle skråninger på østbredden af Galilæas Sø. Andre mener at der kan have været tale om det store område omkring byen Gerasa (Jerash), der ligger ca. 55 km SSØ for Galilæas Sø. I Mt 8:28 bliver det kaldt “gadarenernes område”. (Se studienoter til Mt 8:28; Mr 5:1). Selvom der optræder flere forskellige navne, henviser de til det samme område på den østlige bred af Galilæas Sø, og de forskellige områder kan have overlappet hinanden. Så beretningerne modsiger altså ikke hinanden. – Se også Tillæg A7, Kort 3B, “Begivenheder ved Galilæas Sø” og Tillæg B10.
en dæmonbesat mand: Matthæus (8:28) nævner to mænd, men Markus (5:2) og Lukas omtaler kun én. Markus og Lukas henleder sandsynligvis opmærksomheden på den ene dæmonbesatte mand fordi det var ham Jesus talte til, og fordi han var særligt hårdt ramt. Det er muligt at denne mand var mere voldsom og havde lidt under dæmonbesættelsen i længere tid. Efter at de to mænd var blevet helbredt, har det muligvis kun været den ene af dem der ville følge Jesus. – Lu 8:37-39.
gravene: Se studienoter til Mt 8:28.
Hvad har jeg med dig at gøre, ... ?: Se studienote til Mr 5:7.
pin mig: Et lignende græsk udtryk bliver brugt om “fangevogterne” i Mt 18:34. Så i denne sammenhæng kan “pinen” henvise til det at blive holdt fanget eller indespærret i “afgrunden”, som omtales i Lu 8:31. – Se studienote til Mt 18:34.
Legion: Se studienote til Mr 5:9.
afgrunden: Eller “dybet”. Det græske ord abyssos, der betyder “meget dyb” eller “bundløs”, henviser til et sted eller en tilstand hvor man holdes fanget eller indespærret. Det forekommer ni gange i De Kristne Græske Skrifter – her, i Ro 10:7 og syv gange i Åbenbaringens Bog. Det der står i Åb 20:1-3, beskriver hvordan Satan på et tidspunkt vil blive kastet i afgrunden i tusind år. Den legion af dæmoner der bad Jesus om ikke at sende dem “ned i afgrunden”, kan have haft denne fremtidige begivenhed i tanke. I vers 28 beder en af dæmonerne Jesus om ikke at pine ham. I parallelberetningen i Mt 8:29 spørger dæmonerne Jesus: “Er du kommet her for at pine os før den fastsatte tid?” Så det ser ud til at den “pine” dæmonerne frygtede, var at blive holdt fanget eller indespærret i “afgrunden”. – Se Ordforklaring og studienote til Mt 8:29.
svin: Svin var ifølge Loven urene dyr (3Mo 11:7), men der var et marked for svinekød blandt de mange ikkejøder der boede i området Dekapolis. Både grækere og romere betragtede svinekød som en delikatesse. Beretningen oplyser ikke om “svinehyrderne” var jøder der overtrådte Loven. – Lu 8:34.
bliv ved med at fortælle om hvad Gud har gjort for dig: Jesus’ plejede at sige til folk at de ikke skulle fortælle andre om hans mirakler (Mr 1:44; 3:12; 7:36; Lu 5:14), men denne mand fik besked på at fortælle sine slægtninge om hvad der var sket. Det kunne være fordi Jesus var blevet bedt om at forlade området og derfor ikke selv kunne forkynde dér. Mandens eget vidneudsagn kunne også være en måde at imødegå eventuelle negative historier om tabet af svinene på.
overalt i byen: I parallelberetningen i Mr 5:20 står der “i Dekapolis”. Så den by der nævnes her, henviser åbenbart til en af byerne i det område der hed Dekapolis. – Se Ordforklaring: “Dekapolis”.
eneste: Det græske ord monogenes, der ofte bliver oversat med “enestefødt”, er blevet defineret som “den eneste af sin art eller slags; noget der er unikt”. Begrebet anvendes til at beskrive både sønners og døtres forhold til deres forældre. I denne sammenhæng bruges det i betydningen enebarn. Det samme græske ord bruges også om den “eneste” søn en enke i Nain havde, og om en mands “eneste” søn, som Jesus helbredte. (Lu 7:12; 9:38) Den græske Septuaginta bruger monogenes i sin omtale af Jeftas datter. Om hende står der skrevet: “Og hun var hans eneste barn. Ud over hende havde han hverken sønner eller døtre.” (Dom 11:34) I apostlen Johannes’ skrifter bruges monogenes fem gange om Jesus. – Læs om betydningen af ordet når det bruges om Jesus, i studienoter til Joh 1:14; 3:16.
konstante blødninger: Se studienote til Mt 9:20.
Datter: Se studienote til Mr 5:34.
Gå med fred: Se studienote til Mr 5:34.
er ikke død, men sover: Se studienote til Mr 5:39.
hun fik livet tilbage: Eller “hendes ånd [dvs. livskraft] vendte tilbage”. Det græske ord pneuma henviser højst sandsynligt her til den aktive livskraft i jordiske skabninger, eller simpelthen til det at trække vejret. – Se studienote til Mt 27:50.