APOSTLENES GERNINGER
Studienoter – Kapitel 8
Filip: Ifølge ApG 8:1 blev “alle undtagen apostlene ... spredt i hele Judæa og Samaria”. Den Filip der nævnes her, er altså ikke apostlen Filip. (Mt 10:3; ApG 1:13) Der er åbenbart tale om den Filip der var blandt de “syv mænd” som havde et godt omdømme, og som blev udnævnt til at tage sig af uddelingen af mad til de græsktalende og hebraisktalende kristne enker i Jerusalem. (ApG 6:1-6) Efter de begivenheder der er omtalt i Apostlenes Gerninger, kapitel 8, nævnes Filip kun én gang til, nemlig i ApG 21:8, som “evangelieforkynderen Filip”. – Se studienote til ApG 21:8.
byen: Eller ifølge nogle håndskrifter: “en by i”. Det henviser åbenbart til den mest betydningsfulde by i det romerske område Samaria. Navnet Samaria refererede oprindeligt til hovedstaden i tistammeriget Israel såvel som til hele det område riget strakte sig over. Samaria fungerede som hovedstad indtil tistammeriget blev besejret af assyrerne i 740 f.v.t. Men byen eksisterede frem til og gennem hele romertiden, og på Jesus’ tid blev det romerske område der lå mellem Galilæa i N og Judæa i S, også kaldt Samaria. (Se Ordforklaring: “Samaria”). Herodes den Store genopbyggede byen Samaria og gav den navnet Sebaste til ære for den romerske kejser Augustus. (Sebaste er en græsk hunkønsform af det latinske navn Augustus). I dag er dette navn bevaret i det arabiske navn Sebastiye. – Se Tillæg B10.
Samaria havde taget imod Guds ord: Efter at Jesus havde forkyndt for en samaritansk kvinde, var der “mange af samaritanerne” der fik tro på ham. (Joh 4:27-42) Det har måske banet vejen for at mange af disse samaritanere reagerede positivt på Filips forkyndelse. – ApG 8:1, 5-8, 14-17.
Simon ... tilbød ... dem penge: Det er fra denne bibelske beretning ordet “simoni” kommer, og det sigter til det at købe eller sælge embeder, især af religiøs art. Peters svar til Simon, som er nedskrevet i ApG 8:20-23, viser at kristne skal være på vagt over for den forkerte praksis at forsøge at få “myndighed” ved hjælp af penge eller andre ting. – ApG 8:19; 1Pe 5:1-3.
bede Jehova: Det græske udsagnsord der er oversat med “bede”, bruges i Septuaginta i forbindelse med bønner, anmodninger og anråbelser til Jehova. I disse skriftsteder forekommer Guds navn ofte i den hebraiske tekst. (1Mo 25:21; 2Mo 32:11; 4Mo 21:7; 5Mo 3:23; 1Kg 8:59; 13:6) Grundene til at Ny Verden-Oversættelsen bruger navnet Jehova i dette vers, selvom der i eksisterende græske håndskrifter står “Herren” (græsk: tou Kyriou), bliver forklaret i Tillæg C1 og C3 introduktion; ApG 8:22. – For at få en forklaring på det græske ord for “bede”, der også kan gengives med “bøn”, se studienote til ApG 4:31.
gift og galde: Det græske ord chole refererer bogstaveligt til den væske der produceres i leveren og opbevares i galdeblæren. Galde er en meget bitter gullig eller grønlig væske der indgår i fordøjelsesprocessen. Galde blev forbundet med noget der er bittert eller giftigt, og det er sådan ordet bruges her. – Se også studienote til Mt 27:34.
Bed til Jehova: Se studienote til ApG 8:22 og Tillæg C3 introduktion; ApG 8:24.
Jehovas ord: Baggrunden for dette udtryk findes i De Hebraiske Skrifter, hvor det forekommer som en kombination af Guds navn og et hebraisk ord der betyder “ord”. På grundsproget forekommer udtrykket “Jehovas ord” i omkring 200 vers. (Eksempler på det findes i 2Sa 12:9; 24:11; 2Kg 7:1; 20:16; 24:2; Esa 1:10; 2:3; 28:14; 38:4; Jer 1:4; 2:4; Eze 1:3; 6:1; Ho 1:1; Mik 1:1; Zak 9:1). Dette udtryk forekommer i Zak 9:1 i en tidlig udgave af Septuaginta, der blev fundet i Israel ved Nahal Hever i Judæas ørken tæt på Det Døde Hav, og her efterfølges det græske ord logos af Guds navn skrevet med oldhebraiske bogstaver (). Dette fragment er dateret til mellem 50 f.v.t. og 50 e.v.t. Grundene til at Ny Verden-Oversættelsen bruger udtrykket “Jehovas ord” i hovedteksten selvom der i mange græske håndskrifter af ApG 8:25 står “Herrens ord”, bliver forklaret i Tillæg C3 introduktion; ApG 8:25.
Jehovas engel: Se studienote til ApG 5:19 og Tillæg C3 introduktion; ApG 8:26.
etiopisk: Fra et land S for Egypten der i oldtiden blev kaldt Etiopien. Dengang brugte grækerne det græske ord for “Etiopien” (Aithiopia, der betyder “brændte ansigters land”) om det område i Afrika der lå S for Egypten. Det svarede i det store og hele til det hebraiske navn Kush, der primært omfattede den sydligste del af nutidens Egypten og vore dages Sudan. Da man udarbejdede Septuaginta, anvendte oversætterne i næsten alle tilfælde det græske ord “Etiopien” til at gengive det hebraiske “Kush”. Et eksempel på det finder vi i Esa 11:11, hvor “Kush” (“Etiopien” i LXX) nævnes blandt de lande som de fordrevne jøder blev spredt til efter at Juda var blevet erobret af babylonierne. Denne etiopiske hofmand kan have haft kontakt med jøder i sit hjemland, eller måske i Egypten, hvor mange jøder havde slået sig ned.
eunuk: Det græske ord eunouchos betyder bogstaveligt en mand der er blevet frataget sin forplantningsevne. I Mellemøsten og det nordlige Afrika fik kastrerede mænd ofte betroet forskellige opgaver ved hoffet, hovedsageligt som tjenere eller opvartere for dronningen og konkubinerne. Men ordet “eunuk” blev ikke altid brugt om mænd der var blevet kastreret. Med tiden kom ordet snarere til at betegne embedsmænd der varetog forskellige officielle pligter ved hoffet. I lighed med det græske ord kan det hebraiske ord for “eunuk” (saris) sigte til en kongelig embedsmand. Eksempelvis bliver Potifar, der var gift, omtalt som en “hofmand [bogst.: “eunuk”] hos Farao”. (1Mo 39:1) I denne beretning omtales den etiopiske mand der havde ansvaret for de kongelige skatte, som “eunuk”, åbenbart i betydningen “embedsmand”. Han var tydeligvis en omskåret proselyt – dvs. en ikkejøde der var begyndt at tilbede Jehova – for han havde lige været i Jerusalem for at tilbede. (Se Ordforklaring: “Proselyt”). Moses’ Lov forbød en kastreret mand at blive en del af Israels menighed (5Mo 23:1), så han kan ikke have været eunuk i fysisk forstand. Denne etiopiske mand blev åbenbart ikke betragtet som hedning, så det var altså Cornelius der var den første uomskårne hedning der konverterede til kristendommen. – ApG 10:1, 44-48; for at få en forklaring på ordet “eunuk” brugt i overført betydning, se studienoter til Mt 19:12.
Kandake: Kandake anses ikke for at være et egennavn, men snarere en titel ligesom farao og cæsar. Oldtidsforfattere som Strabon, Plinius den Ældre og Eusebios anvendte denne betegnelse for de etiopiske dronninger. Plinius den Ældre (ca. 23-79 e.v.t.) skrev: “Der er kun få bygninger i byen [Meroë, hovedstaden i det gamle Etiopien]; her regerer en kvinde ved navn Kandake, et navn som disse dronninger gennem mange år har overtaget fra hinanden.” – Natural History, VI, XXXV, 186.
Forstår: Grundbetydningen af det græske ord ginosko er “at vide”, men i bredere forstand kan det også gengives “at forstå; at opfatte”.
hans afstamning: I dette citat fra Esa 53:8 sigter ordet “afstamning” åbenbart til en persons “slægtslinje”. Da Jesus blev anklaget foran Sanhedrinet, tog dets medlemmer ikke hensyn til hans baggrund – at han opfyldte kravene til den lovede Messias.
blive døbt: Eller “blive nedsænket”. Det græske ord baptizo betyder “at dyppe; at neddykke”. Sammenhængen viser at dåb indebærer fuldstændig nedsænkning. Hvis det havde været nok bare at hælde vand ud over eller bestænke vedkommende, havde det ikke været nødvendigt for eunukken at standse vognen ved noget vand. Man ved ikke om det var en flod, et vandløb eller en sø, men beretningen siger at “både Filip og eunukken gik ned i vandet”. (ApG 8:38) Andre bibelvers støtter tanken om at dåb indebærer fuldstændig nedsænkning i vand. Jesus blev for eksempel døbt i en flod, Jordanfloden. Ved en lejlighed døbte Johannes Døber et sted i Jordandalen nær Salem fordi “der var meget vand”. (Joh 3:23) Det er interessant at det græske ord baptizo bliver brugt i Septuaginta i 2Kg 5:14, hvor der siges at Naaman “dyppede sig syv gange i Jordan”. Desuden sammenligner Bibelen dåb med begravelse, hvilket indikerer at den der bliver døbt, nedsænkes fuldstændigt i vand. – Ro 6:4-6; Kol 2:12.
Nogle senere græske håndskrifter og oversættelser fra oldtiden til andre sprog tilføjer med forskellige variationer i ordlyden: “Filip sagde: ‘Hvis du tror af hele dit hjerte, kan det lade sig gøre.’ Han svarede: ‘Jeg tror at Jesus Kristus er Guds Søn.’” Men disse ord findes ikke i de ældste og mest pålidelige håndskrifter og er højst sandsynligt ikke en del af den oprindelige tekst i Apostlenes Gerninger. – Se Tillæg A3.
Jehovas ånd: Se studienote til ApG 5:9 og Tillæg C3 introduktion; ApG 8:39
Ashdod: Det hebraiske navn på det sted der på græsk var kendt som Azotus i det første århundrede e.v.t. – Jos 11:22; 15:46; se Tillæg B6 og B10.