ROMERNE
Studienoter – Kapitel 14
Hvordan kan du tillade dig at dømme en andens tjener?: I denne passage (Ro 14:1-12) understreger Paulus at kristne ikke må dømme hinanden når det drejer sig om samvittighedsspørgsmål. De kristne i menigheden i Rom kom fra mange forskellige kulturer, og nogle dømte deres trosfæller for beslutninger og handlinger der ikke var i strid med Bibelens principper. I det foregående vers (Ro 14:3) står der at “Gud har accepteret” både “den der spiser”, og “den der ikke spiser”. Paulus’ spørgsmål her i vers 4 skulle hjælpe hans trosfæller til at indse at den person de dømte, havde Jehovas støtte. Han bruger en illustration med en tjener og hans herre. En herre havde den fulde ret til at opstille regler og begrænsninger for sin tjener, at give ham opgaver og at beholde ham eller afskedige ham. Hvis en anden troede at han kunne påtage sig det ansvar, ville han blive betragtet som overmodig, og herren kunne derfor med rette sige til ham: ‘Hvem tror du egentlig du er?’ På lignende måde skal hver enkelt kristen selv stå til regnskab over for Gud, hans Herre, når det drejer sig om samvittighedsspørgsmål. Ingen kristen har altså ret til at dømme sin bror, for den bror tilhører udelukkende Gud.
Jehova: I eksisterende græske håndskrifter står der her ordet “Herren” (græsk: ho Kyrios). Men som det bliver forklaret i Tillæg C, er der gode grunde til at tro at Guds navn oprindeligt stod i dette vers og senere blev erstattet med titlen Herre. Ud fra sammenhængen kan man se at det er Jehova Gud der er tale om. I passagen fra Ro 14:1-12 taler Paulus om hvor vigtigt det er at man ikke dømmer hinanden når det gælder samvittighedsspørgsmål. I Ro 14:10 forklarer han at hver enkelt skal “træde frem foran Guds dommersæde”. For at understøtte sin pointe citerer Paulus i Ro 14:11 fra Esa 45:23, hvor sammenhængen viser at det er Jehova Gud der taler (Esa 45:18-22), og fra Esa 49:18, hvor Guds navn forekommer. (Se studienote til Ro 14:11). I Ro 14:12 afrunder Paulus sin argumentation med ordene: “Hver enkelt af os skal altså aflægge regnskab for sig selv over for Gud.” Både sammenhængen og citater fra De Hebraiske Skrifter støtter dermed brugen af Jehovas navn i hovedteksten. – Se Tillæg C3 introduktion; Ro 14:4.
holde ham oppe: Dvs. få det til at lykkes for ham så han fortsat har sin herres godkendelse. På grundsproget bruges et lignende udtryk i Lu 21:36, hvor det er gengivet med “bestå”.
Jehova: I eksisterende græske håndskrifter står der “Herre” (græsk: Kyrios, uden den bestemte artikel på græsk) tre gange i dette vers. Men som det bliver forklaret i Tillæg C, er der grund til at tro at Guds navn oprindeligt stod i dette vers og senere blev erstattet med titlen Herre. Og derfor anvendes navnet Jehova i hovedteksten. – Se tillæg C3 introduktion; Ro 14:6.
Jehova: I eksisterende græske håndskrifter står der Kyrios (“Herren”, med den bestemte artikel på græsk) tre gange i dette vers. Men som det bliver forklaret i Tillæg C, er der grund til at tro at Guds navn oprindeligt stod i dette vers og senere blev erstattet med titlen Herre. Og derfor anvendes navnet Jehova her i hovedteksten. – Se Tillæg C3 introduktion; Ro 14:8.
siger Jehova: Paulus citerer her fra Esa 45:23, hvor sammenhængen tydeligt viser at det er Jehova der taler. (Esa 45:18-22) Men der står ikke “siger Jehova” i Esa 45:23. Bibelforskere mener derfor at Paulus også citerer fra Esa 49:18, hvor udtrykket “‘Så sandt jeg lever,’ siger Jehova” forekommer. En anden grund til at Paulus skriver “siger Jehova”, kan være at han vil gøre klart hvem der taler, med tanke på de adskillige vers i De Hebraiske Skrifter hvor det og lignende udtryk forekommer. – 4Mo 14:28; Jer 22:24; 46:18 (26:18, LXX); Eze 5:11; 14:16; 16:48; 17:16; 18:3; 20:31, 33; Sef 2:9.