EFESERNE
Studienoter – Kapitel 1
Til efeserne: Titler som denne var åbenbart ikke en del af grundteksten. Gamle håndskrifter viser at de blev føjet til senere, uden tvivl for at gøre det lettere at identificere brevene. – Se studienote til 1Kt Titel og Mediegalleri: “Paulus’ brev til efeserne”.
apostel: Se studienote til Ro 1:1.
de hellige: Se studienote til Ro 1:7.
i Efesos: Ordene findes i pålidelige gamle håndskrifter og gamle oversættelser men forekommer ikke i alle gamle græske håndskrifter. Nogle som går ud fra at ordene ikke er en del af den oprindelige tekst, mener at brevet blev skrevet til menigheden i Laodikea. (Kol 4:16) Men ingen af håndskrifterne indeholder ordene “til [eller: i] Laodikea”. Det er også interessant at de græske håndskrifter hvor man ikke finder ordene “i Efesos” i dette vers, alle sammen bruger overskriften “Til efeserne”. Derudover antog oldtidsforfattere at brevet var skrevet til efeserne. Desuden nævner ingen af håndskrifterne andre bynavne end Efesos her.
Efesos: På Bibelens tid var Efesos en rig handelsby som også var et vigtigt religiøst centrum. Byen lå ved Lilleasiens vestkyst, over for øen Samos. Efesos var hovedstad i den romerske provins Asien. – Se Ordforklaring, Tillæg. B13 og Mediegalleri: “Teatret i Efesos og området omkring”.
disciple af: Eller “i samhørighed med”. Bogst.: “i”. Det græske udtryk indeholder tanken om nærhed, harmoni og enhed. I sit brev til efeserne skriver Paulus flere gange at de salvede kristne er “i samhørighed med” eller “forenet med” Kristus. Det fremhæver den vigtige rolle Jesus har i forbindelse med at skabe enhed. – Se for eksempel Ef 1:4, 11; 2:13, 21.
Jeg ønsker jer ufortjent godhed og fred: Se studienote til Ro 1:7.
i himlen: Paulus omtaler her salvede kristne som om de allerede havde fået “store åndelige velsignelser i himlen” selvom de stadig var på jorden. Sammenhængen viser at Gud havde ‘udnævnt dem til at være arvinger’ med Kristus og havde givet dem et forskud på deres himmelske arv. (Ef 1:11, 13, 14) Mens de salvede stadig er på jorden, er de blevet “oprejst”, eller ophøjet, ved at de har fået den særlige opgave. – Ef 1:18-20; 2:4-7.
verden blev grundlagt: Se studienote til Lu 11:50.
forenet med Kristus: Se studienote til Ef 1:1.
Han besluttede nemlig: I den græske tekst er det også muligt at kæde ordene sammen med det forrige vers så sætningen lyder: “I kærlighed [vers 5] besluttede han nemlig … .”
Han besluttede nemlig på forhånd: Jehova besluttede på forhånd at en gruppe af Kristus’ disciple skulle adopteres som Guds sønner og herske sammen med Jesus i himlen. Han besluttede at der skulle findes en sådan gruppe mennesker, men forudbestemte ikke hvem de enkelte personer i gruppen skulle være. Det aspekt af Jehovas hensigt fremgår af profetien i 1Mo 3:15, som Jehova kom med kort efter at Adam havde syndet. – Ga 3:16, 29; se studienote til Ro 8:28.
skulle adopteres som hans egne sønner: Se studienoter til Ro 8:15; Ga 4:5.
befriet med en løsesum: Se studienoter til Mt 20:28; Ro 3:24 og Ordforklaring: “Løsesum”.
hans blod: Dvs. Jesus Kristus’ blod. Nogle oversættelser bruger her ordet “død”, men ordet “blod”, som er den bogstavelige oversættelse, minder os om den bibelske lære om at blod kan sone synd. (Se Ordforklaring: “Soning”). På forsoningsdagen blev der bragt bestemte dyreofre. Ypperstepræsten tog noget af blodet fra ofrene med ind i Det Allerhelligste i telthelligdommen eller templet og frembar det foran Jehova. (3Mo 16:2-19) Paulus forklarer i sit brev til hebræerne at Jesus opfyldte det der var forudskildret ved forsoningsdagen. (He 9:11-14, 24, 28; 10:11-14) Ligesom ypperstepræsten på forsoningsdagen tog noget af ofrenes blod med ind i Det Allerhelligste, frembar Jesus værdien af sit udgydte blod foran Jehova i himlen.
fordi Guds ufortjente godhed er så uendeligt stor: Eller “på grund af Guds ufortjente godheds rigdom”. Efesos var en meget rig by, men Paulus understreger i sit brev at ægte rigdom er af åndelig art og er forbundet med Guds ufortjente godhed. (Ef 1:18; 2:7; 3:8) Paulus bruger det græske udtryk der er gengivet med “ufortjent godhed”, 12 gange i sit brev til efeserne. Da han tidligere havde mødtes med de ældste fra Efesos, havde han også nævnt denne smukke egenskab hos Jehova. – ApG 20:17, 24, 32; se studienote til ApG 13:43 og Ordforklaring: “Ufortjent godhed”.
den hellige hemmelighed om sin vilje: Udtrykket “den hellige hemmelighed” bruges flere gange i Efeserbrevet. Helt overordnet handler “den hellige hemmelighed” om Jesus Kristus. (Kol 2:2; 4:3) Men den hellige hemmelighed har mange facetter, blandt andet: Jesus’ identitet som det lovede afkom, eller Messias, og hans rolle i Guds hensigt (1Mo 3:15); den himmelske regering, Guds messianske rige (Mt 13:11; Mr 4:11); menigheden af salvede kristne, som Kristus er hoved for (Ef 5:32; Kol 1:18; Åb 1:20); den plads de salvede har som Jesus’ medarvinger til Guds rige (Lu 22:29, 30); og det at de salvede bliver udvalgt blandt både jøder og ikkejøder (Ro 11:25; Ef 3:3-6; Kol 1:26, 27). – Se studienoter til Mt 13:11; 1Kt 2:7.
en administration: Eller “en måde at administrere tingene på”. Det græske ord der bruges her (oikonomia), betyder bogstaveligt “en husholdning”, “en husforvaltning”. Det henviser ikke til et specifikt styre men til en måde at administrere eller forvalte tingene på. Den forståelse af udtrykket stemmer med den måde det bruges på i Ef 3:9. (Se også Lu 16:2; Ef 3:2 og Kol 1:25, hvor det samme græske ord er brugt). Denne administration er ikke det samme som Guds rige. Der er derimod tale om den måde Jehova administrerer alt det der har at gøre med hans universelle familie, på. Ved hjælp af administrationen vil de der skal herske med Jesus i himlen, blive indsamlet, og alle Guds tænkende skabninger vil blive forenet. Det vil føre til fred og enhed med Gud gennem Jesus Kristus.
der samler alt i Kristus: Den administration Gud har indført, vil have to faser. Den første fase er at samle det i himlen, dvs. dem der er udvalgt til at herske sammen med Kristus i himlen. (Ro 8:16, 17; Ef 1:11; 1Pe 1:4) Den fase begyndte på pinsedagen i år 33. (ApG 2:1-4) Den anden fase er at samle det på jorden, dvs. dem der skal leve i et paradis på jorden under den himmelske regerings styre. – Joh 10:16; Åb 7:9, 10; 21:3, 4.
det var besluttet: Se studienote til Ef 1:5.
blev I … beseglet: På Bibelens tid brugte man et segl som en slags underskrift for at angive ejerskab eller ægthed eller for at vise at noget var slået fast. Når det drejer sig om salvede kristne, har Gud i overført betydning beseglet dem med den hellige ånd ved hjælp af Kristus for at vise at de er hans ejendom, og at de er blevet lovet himmelsk liv. – Se studienote til 2Kt 1:22.
den: Henviser til Guds “hellige ånd”, eller aktive kraft, som er omtalt i det foregående vers. Nogle håndskrifter bruger her et græsk stedord i hankøn, men der er stærkt belæg for at stedordet skal være i intetkøn, her oversat med “den”. At stedordet her er intetkøn stemmer med hvordan Guds ånd står omtalt i andre bibelvers. Nogle bibelforskere mener at afskrivere senere brugte et græsk stedord i hankøn for at få det til at se ud som om at den hellige ånd er en person. – Se studienoter til Mt 28:19; Joh 14:17.
som er et forskud på: Eller “et pant på; en garanti for”. Paulus bruger her et juridisk udtryk (arrabon) der ofte henviser til en forskudsbetaling der er mindre end den fulde betaling. De tre gange det græske ord forekommer i De Kristne Græske Skrifter, har alle at gøre med at Gud salver kristne med “den hellige ånd, der var blevet lovet”, dvs. Guds aktive kraft. (Ef 1:13, 14; 2Kt 5:5) Den særlige måde den hellige ånd virker på, er som en forudbetaling, en garanti. Salvede kristne er overbevist om det håb de har, fordi de har modtaget dette forskud. Den fulde betaling, eller belønning, får de når de ifører sig en uforgængelig himmelsk krop. – 2Kt 5:1-5.
vores arv: Dvs. den himmelske arv som de kristne der er salvet med hellig ånd, får. Ånden er “et forskud på” deres arv. (1Pe 1:4, 5) For de salvede kristne består denne arv ikke kun i evigt liv i himlen. De er “det i himlen” der skal samles i Kristus, og de skal være “Guds arvinger og Kristus’ medarvinger”. (Ef 1:10; Ro 8:16, 17) Grundbetydningen af det græske udsagnsord der er oversat med “arv”, indeholder tanken om at en arving retmæssigt modtager noget, ofte på grund af slægtskab, som når en søn får en arv fra sin far. (Ga 4:30) Men her, som det er tilfældet i de fleste forekomster i De Kristne Græske Skrifter, bliver udtrykket anvendt i en bredere betydning om det at få noget som en belønning fra Gud. – Mt 19:29; 1Kt 6:9.
Guds eget folk: Bogst.: “Guds ejendom”. Dette folk er menigheden af salvede kristne. (ApG 20:28) I 1Pe 2:9 omtales disse kristne som “et folk der skal være Guds særlige ejendom”.
åbenbarer: Se studienote til Ro 16:25.
jeres hjertes øjne: Udtrykket henviser til ens symbolske syn, eller opfattelsesevne. (Esa 44:18; Jer 5:21; Eze 12:2, 3; Mt 13:13-16) Paulus siger at Jehova har oplyst de salvede “så [de] kan forstå hvad det er for et håb han har kaldet [dem] til”. Denne åndelige indsigt overbeviser de salvede om at der venter dem en fantastisk belønning – et håb der blev sikkert da Jehova viste sin vældige magt ved at oprejse Jesus fra de døde.
denne verdensordning: Eller “denne tidsalder”. I den her kontekst henviser det græske ord aion til den nuværende uretfærdige verdensordning. (Ga 1:4) Paulus viser at der vil komme en anden verdensordning, eller tidsalder, hvor der vil være en regering med Kristus som konge. – Se Ordforklaring: “Verdensordning”.