Den isop der er nævnt i Bibelen

Det hebraiske ord og det græske ord der oversættes med “isop” i mange bibeloversættelser (hebraisk: ezohv og græsk: hyssopos), kan bruges om flere forskellige planter. Her ses merian (Origanum maru; Origanum syriacum), som mange bibelforskere mener er den der henvises til med det hebraiske ord. Denne plante fra læbeblomstfamilien er almindelig i Mellemøsten. Under de rigtige betingelser når den en højde af 50-90 cm. I Bibelen bruges denne isop ofte i forbindelse med renhed. (2Mo 12:21, 22; 3Mo 14:2-7; 4Mo 19:6, 9, 18; Sl 51:7) I De Kristne Græske Skrifter nævnes “isop” kun to gange. He 9:19 beskriver indstiftelsen af den gamle pagt, og i den forbindelse sigter “isop” tydeligvis til den plante der nævnes i De Hebraiske Skrifter. I Joh 19:29 siges der at man “satte en svamp fuld af sur vin på en isopstængel og holdt den op til [Jesus’] mund”. Bibelforskere er uenige om hvilken plante det græske ord hyssopos sigter til i denne forbindelse. Nogle mener at fordi stilken på merianplanten er for kort til at den ville kunne nå Jesus’ mund, må ordet sigte til en anden plante med en længere stilk, måske en variant af durra (Sorghum vulgare). Andre mener at isopen også i dette tilfælde var merian. De mener at et bundt merian kunne være fastgjort til den “kæp” som Matthæus og Markus nævner. – Mt 27:48; Mr 15:36.