Nogle vigtige begivenheder i Apostlenes Gerninger
Begivenhederne er nævnt i kronologisk rækkefølge
1. På Oliebjerget i nærheden af Betania siger Jesus til sine disciple at de skal være vidner om ham “til de fjerneste dele af jorden” (ApG 1:8)
2. På Pinsedagen bliver den hellige ånd udgydt over disciplene, og derefter kan de forkynde på forskellige sprog (ApG 2:1-6)
3. En lam mand bliver helbredt ved den tempelport der kaldes Den Skønne (ApG 3:1-8)
4. Apostlene bliver stillet for Sanhedrinet og siger at de må “adlyde Gud som hersker mere end mennesker” (ApG 5:27-29)
5. Stefanus bliver stenet til døde uden for Jerusalem (ApG 7:54-60)
6. Da disciplene bliver spredt, tager Filip til Samaria og begynder at forkynde der. Peter og Johannes bliver sendt dertil så de der er blevet døbt, kan modtage hellig ånd (ApG 8:4, 5, 14, 17)
7. Filip forkynder for en etiopisk eunuk på vejen fra Jerusalem til Gaza og døber ham. – Se kortet “Evangelieforkynderen Filips tjeneste” (ApG 8:26-31, 36-38)
8. Jesus viser sig for Saulus på vejen til Damaskus (ApG 9:1-6)
9. Jesus leder Ananias hen til den gade der kaldes Den Lige, så han kan hjælpe Saulus. Saulus bliver døbt (ApG 9:10, 11, 17, 18)
10. Dorkas dør i Joppe, og disciplene bønfalder Peter om hurtigt at komme fra den nærliggende by Lydda. Da han ankommer til Joppe, oprejser han Dorkas (ApG 9:36-41)
11. Mens Peter er i Joppe, får han et syn af nogle dyr som Gud nu har erklæret rene (ApG 9:43; 10:9-16)
12. Peter tager til Cæsarea, hvor han forkynder for Cornelius og andre uomskårne ikkejøder. De får tro, modtager hellig ånd og bliver døbt (ApG 10:23, 24, 34-48)
13. I Antiokia i Syrien bliver disciplene for første gang kaldt kristne (ApG 11:26)
14. Herodes henretter Jakob og sætter Peter i fængsel. Peter bliver befriet af en engel (ApG 12:2-4, 6-10)
15. Paulus tager afsted på sin første missionsrejse og har Barnabas og Johannes Markus med. – Se kortet “Paulus’ første missionsrejse” (ApG 12:25; 13:4, 5)
16. Da der i Antiokia opstår uenighed angående spørgsmålet om omskærelse, tager Paulus og Barnabas op til apostlene og de ældste i Jerusalem for at forelægge dem sagen, og derefter tager de til Antiokia igen (ApG 15:1-4, 6, 22-31)
17. Paulus tager afsted på sin anden missionsrejse. – Se kortet “Paulus’ anden missionsrejse”
18. Paulus tager afsted på sin tredje missionsrejse. – Se kortet “Paulus’ tredje missionsrejse”
19. Da Paulus er i Jerusalem, udbryder der tumult i templet. Paulus bliver arresteret og taler til folk fra trappen op til Antoniaborgen (ApG 21:27-40)
20. Da man opdager at der er dannet en sammensværgelse mod Paulus, bliver han eskorteret af bevæbnede soldater til Antipatris og derefter ført til Cæsarea (ApG 23:12-17, 23, 24, 31-35)
21. Paulus fører sin sag foran Festus. Paulus appellerer til kejseren (ApG 25:8-12)
22. Første del af Paulus’ rejse til Rom. – Se kortet “Paulus’ rejse til Rom”