De kristnes lovprisningsofre er meget bedre end dyreofre

Her ses en kristen der forkynder for to jøder ved tempelbjerget i Jerusalem. De kristne hebræere der boede i Jerusalem, måtte være modige når de skulle forkynde for jøderne om at det kun var gennem Jesus, der var Messias, at man kunne blive frelst. Moseloven og forskellige jødiske overleveringer påvirkede dagligdagen for mange mennesker omkring dem. De levitiske præster bragte dyreofre ved det storslåede tempel i Jerusalem (som ses i baggrunden), sådan som Moseloven krævede. Jøderne har måske peget på de her synlige ting for at bevise at deres måde at tilbede på var bedre. Men i år 61 e.v.t. skrev Paulus et brev til hebræerne hvor han viste at den kristne måde at tilbede på var langt bedre end jødedommen. Han pegede på at de kristne har et bedre tempel, et åndeligt tempel, og en bedre ypperstepræst, “Jesus, Guds Søn”. Det offer der blev bragt for dem, er også bedre, for det blev bragt én gang for alle. Paulus gav de kristne et indblik i de her usynlige ting i himlen. (He 4:14; 7:27, 28; 9:24, 25) Det her åndelige indblik motiverede dem uden tvivl og gav dem mod til at holde ud i tjenesten for Jehova. En vigtig del af deres tjeneste var lovprisningsofre, som Paulus beskriver som “frugt der kommer fra vores læber når vi offentligt forkynder om [Guds] navn”. Han tilføjer: “Den slags ofre glæder Gud.” (He 13:15, 16) De dyreofre der blev bragt ved templet, havde til gengæld ingen værdi i Guds øjne efter år 33 e.v.t.