Pas på den farlige spiritisme

Hvorfor er spiritismen farlig? Hvordan kan man beskytte sig imod den?

VILLE De lægge hånden på en kakkelovn for at prøve om De kunne brænde Dem på den? Hvis De var tørstig og så en mørk flaske med en eller anden væske i, ville De så drikke af den i håb om at få Deres tørst stillet?

„Nej, naturligvis ikke. Det ville jo være ufornuftigt,“ svarer De måske. Men er De klar over at det er lige så ufornuftigt at have forbindelse med spiritismen i en af dens mange former og afskygninger? Det er ikke alene ufornuftigt, det er også farligt. Ja, det kan være endnu farligere end at røre en varm kakkelovn eller at drikke en giftig væske.

Af denne grund sagde Gud for længe siden til sit folk: „Der må ingen findes hos dig, som . . . driver spådomskunst, tager varsler, er sandsiger eller øver trolddom, ingen, som foretager besværgelse eller gør spørgsmål til genfærd og sandsigerånder og henvender sig til de døde; thi enhver, der øver sligt, er [Jehova] vederstyggelig.“ — 5 Mos. 18:10-12.

Hvorfor er der da så mange som forsøger sig med spiritisme? En af grundene er uden tvivl at deres trossamfund ikke har lært dem hvad Gud siger om sagen. De er ikke blevet henvist til Guds ord, Bibelen.

Hvorfor folk rådspørger spiritister

På øen Puerto Rico er et stort antal mennesker blevet spurgt hvorfor de går til sandsigere, spåmænd, folk som foretager besværgelse og andre som hævder at eje spiritistiske kræfter. Svarene var meget afslørende. De viste at grunden i de fleste tilfælde var selviskhed eller materialisme. Folk håbede at opnå noget.

I visse tilfælde havde folk for eksempel rådspurgt en spiritist fordi de var syge og gerne ville helbredes. Andre var bange for at deres ægtefælle var dem utro og besøgte derfor en spiritist for at få udtalt en besværgelse over ægtefællen. Atter andre søgte held i forretningsverdenen eller hjælp til at komme ud af nogle vanskeligheder. Men der var også nogle som blot gik til spiritisterne af nysgerrighed. I Guds øjne er der ingen gyldig grund til at rådspørge spiritister. — Gal. 5:19-21.

Spiritistiske oplevelser

Har spiritismen virkelig noget på sig? Kan den udrette noget som helst?

Der er tydeligvis en mægtig kraft forbundet med spiritisme. Sandsigere, åndemedier og andre spiritister har virkelig præsteret noget overnaturligt. Ellers ville ledende mænd i verden sikkert heller ikke rådspørge dem regelmæssigt. For eksempel bliver Jeanne Dixon, en sandsigerske i De forenede Stater, hyppigt rådspurgt af fremtrædende mennesker.

For et par år siden besøgte nu afdøde James A. Pike, der tidligere havde været episkopal biskop, en række åndemedier med det formål at komme i forbindelse med sin søn der var død kort forinden. I bladet Look for 12. november 1968 fortalte Pike selv om resultaterne. Blandt de tilstedeværende ved et af Pikes besøg hos et åndemedium i England var vicedomprovsten ved Southwark Cathedral, kannik John D. Pearce-Higgins. Følgende er uddrag af den samtale som Pike sagde han havde med sin søn Jim ved denne lejlighed:

„’Tak, Jim,’ svarede jeg. ’. . . Jeg vil ringe til din moder og fortælle hende om det der foregår her nu.’

’Godt,’ var svaret. ’Jeg vil gerne at hun skal vide — vide at jeg virkelig elsker hende — at jeg lever.’

’Det tror hun, Jim,’ svarede jeg beroligende. ’Det har hun gjort hele tiden. Men forresten, angående din nye situation: er du . . . alene, eller — ’

’Der er masser af folk omkring mig, og hænder som så at sige løfter mig op,’ lød det — og, efter en pause: ’Jeg har været så ulykkelig indtil jeg har kunnet fortælle dig det.’“

Sådanne samtaler som var et resultat af Pikes besøg hos forskellige spiritister, gjorde et dybt indtryk på ham. „Når jeg lægger det hele sammen,“ sagde han, „synes jeg at det er tilstrækkeligt til at bekræfte at man har forbindelse med folk som er gået bort.“ Mange andre har haft lignende spiritistiske oplevelser og er nået til samme konklusion.

Hvorfor spiritismen er farlig

Men nogle spørger måske: „Hvad er der i vejen for at man kan rådspørge spiritister på denne måde? Hvorfor fordømmer Guds ord enhver spiritistisk handling? Hvad er der for eksempel forkert ved at man søger at komme i forbindelse med ens pårørende som er afgået ved døden?“

Det er forkert og farligt fordi det udsætter en for dæmonernes påvirkning. Gennem spiritismen kommer man i virkeligheden i berøring med onde åndeskabninger. En almindelig måde hvorpå disse onde ånder vildfører folk er ved at tale til dem, enten gennem et åndemedium eller som en „stemme“ fra det usynlige. „Stemmen“ foregiver at stamme fra en afdød slægtning eller fra en god ånd. Men enhver som „henvender sig til de døde“ søger forbindelse med dæmonerne. — 5 Mos. 18:11; Åb. 21:8, New World Translation.

Ikke desto mindre kan nogle, i lighed med biskop Pike, føle sig overbevist om at det er en afdød slægtning de har talt med. Men det kan simpelt hen ikke være tilfældet, for de døde er ikke ved bevidsthed. Bibelen siger eftertrykkeligt: „De levende ved dog, at de skal dø, men de døde ved ingenting, . . . thi der er hverken virke eller tanke eller kundskab eller visdom i Dødsriget [graven], hvor du stævner hen.“ Sjælen lever ikke videre når mennesket dør; Bibelen siger nemlig: „Den sjæl, der synder, den skal dø.“ — Præd. 9:5, 10; Ez. 18:4.

Eftersom de døde ikke er ved bevidsthed og derfor ikke kan tale med de levende, er det onde åndeskabningers påvirkning man udsætter sig for hvis man forsøger sig med spiritisme. Det er derfor med god grund at Gud advarer sit folk om at holde sig borte fra enhver form for spiritisme. Vi må ikke tage let på det når Bibelen påbyder os at undgå alt og alle som har med spiritistiske handlinger at gøre. (Ef. 6:11-18) Det kan være frygteligt at komme under dæmonernes indflydelse. Det kan føre til permanent invaliditet, ja det kan medføre døden.

Vær opmærksom på faresignalerne

Hvis man vil undgå dæmonernes påvirkning er det vigtigt at man kan se faresignalerne. Først gør man klogt i at undersøge det man lærer i sin kirke. Lærer man at de døde stadig er ved bevidsthed og at det derfor er muligt at komme til at tale med dem, bør man omgående forlade denne kirke. Som de skriftsteder vi lige har citeret i denne artikel viser, er en sådan lære usand. Og hvis man tror på denne usandhed kan det ske at man i en nødsituation eller når man er tynget af sorg, vender sig til spiritisme i et forsøg på at komme i forbindelse med nogle som er afgået ved døden, men som man tror stadig lever.

Man må også være vågen for om skikke som tilsyneladende er harmløse, måske kan udsætte en for dæmonernes indflydelse. På Puerto Rico anbringer mange mennesker for eksempel en lille amulet på et nyfødt barns arm eller håndled. Denne amulet kaldes „Piedra de Azabache“ og forestiller som regel en lille hånd. Den skal efter sigende beskytte barnet mod det „onde øje“. En anden skik som mange har på Puerto Rico, er at de bygger et lille hus i haven hvor ånderne kan få husly, mad og vand. Man føler at man derved kan beskytte sit hjem mod at blive skadet af sådanne usynlige ånder. Disse skikke har imidlertid forbindelse med spiritisme, og man bør ikke have noget med dem at gøre. De udsætter én for dæmonernes påvirkning.

Man gør også klogt i at undersøge om der i ens hjem findes genstande som er tydeligt forbundet med spiritisme og i bekræftende fald at skille sig af med dem. For kort tid siden begyndte et ungt par som var blevet plaget af dæmonerne, at undersøge Bibelen sammen med Jehovas vidner. Kvinden plejede at høre støj og se skikkelser i huset. Hver gang de skulle til at læse i Bibelen hørtes en lille klokke som ringede. Derpå blev lyden stærkere og stærkere indtil det var umuligt at fortsætte. Eftersom familien i flere generationer havde haft forbindelse med spiritisme, foreslog man ægteparret at undersøge om der i huset skulle findes genstande hvorigennem dæmonerne kunne få adgang til hjemmet. Selv om dette skete fortsatte dæmonerne deres virksomhed.

Men en dag lagde ægtemanden mærke til at hustruen havde en kæde om halsen hvori der hang en vielsesring der havde tilhørt hendes bedstemoder, som havde været spiritist. Så tog de bilen og kørte ned til stranden, og snart var ringen på vej ud i vandet. Hvor blev de begge overraskede. For idet de kastede ringen ud hørte de en stemme råbe: „Åh . . . ååh . . . å-å-å-h“ indtil ringen ramte vandet og alt var stille.

Nu har dette ægtepar fred i hjemmet. De kan studere Bibelen og overvære kristne møder, og alt er roligt. Dette viser at når man kommer ud for sådanne vanskeligheder er det vigtigt at man skiller sig af med alt hvad der har med spiritisme at gøre.

Bliv fri, og bevar friheden

Hvordan kan man blive fri for dæmonernes påvirkning? Hvad skal man gøre hvis man bliver angrebet af dæmoner?

Først af alt må man huske de ord som Jesus lærte sine disciple at bede: „Fri os fra den Onde.“ (Matt. 6:13, fodnoten) Ja, man skal vende sig til Jehova Gud og lade sig lede af ham og hans ord. Man må undersøge Guds ord, Bibelen, og derpå følge Bibelens principper i sit liv. Man må være årvågen og desuden gøre noget positivt, sådan som disciplen Jakob skrev: „Stå Djævelen imod.“ — Jak. 4:7.

Apostelen Paulus mente også at man skulle yde en sådan ’modstand’ og sagde derfor: „Ifør jer Guds fulde rustning, så I kan holde stand mod Djævelens snigløb. Thi den kamp, vi skal kæmpe, er . . . mod ondskabens åndemagter i himmelrummet.“ (Ef. 6:11, 12) Den der ifører sig en rustning regner med at skulle kæmpe. Han må ikke gå hen og blive søvnig midt i kampens hede, men må bevare sin årvågenhed. Ellers bliver han måske slået.

Undertiden er nogle som hævder at være kristne begyndt at tro at de er så godt beskyttede at dæmonerne ikke kan angribe dem. Det er imidlertid farligt at tænke sådan. Satan og hans dæmoner er især interesseret i at føre krig mod Guds tjenere. (Åb. 12:17) Derfor bør man aldrig slappe af og tage den med ro men altid ’stå imod’.

Man kan tage det der skete med en familie i en lille by på Puerto Rico som et advarende eksempel. Familien var i nogen tid blevet hjemsøgt af dæmonerne, og det var meget generende. Vinduer gik op og i af sig selv, omkring hele huset hørtes der støj, og familiens lille datter kunne vågne op med aftryk af tænder på sine arme som om et dyr havde bidt hende. Så begyndte denne familie at undersøge Bibelen sammen med Jehovas vidner. Da familien begyndte at iføre sig „Guds fulde rustning“, svækkedes dæmonernes indflydelse.

Der gik cirka et år og der var fuldstændig fredeligt i hjemmet. Men en aften da familien kom hjem fra et gruppebibelstudium lagde faderen sin bibel og sine andre bøger på et bord og sagde: „Vi har nu sandheden og er frie, så lad os bare se om dæmonerne kan gøre os noget nu.“

Næsten i samme sekund begyndte bøgerne at flyve i alle retninger. De blev lagt tilbage på bordet og der blev anbragt en bibel nær ved døren. Men bøgerne begyndte straks igen at flyve væk fra bordet. Da man ikke kunne finde Bibelen i værelset, åbnede man døren for at se om den skulle ligge udenfor. Og den lå ganske rigtigt ude på trappen! Så hørtes der skrig fra datterens soveværelse — hun var lige ved at blive kvalt, med nattøjet bundet rundt om halsen. Hele familien måtte for en tid søge tilflugt hos et af Jehovas vidner.

Hvilken fejltagelse havde faderen ikke gjort! Han stod ikke dæmonerne imod, men spottede dem, og de tog imod udfordringen. Man skal ikke blive for selvsikker. Man må hele tiden bede Jehova om at ’fri en fra den Onde’. Man må søge tilflugt hos Jehova. — Ordsp. 18:10.

Et andet menneske som var holdt op med at beskæftige sig med spiritisme, fik engang en sygdom som delvis lammede ham. Ingen læge kunne helbrede ham. Men det viste sig at han, når han holdt bibelprædikener, illustrerede det han sagde ved hjælp af visse genstande som havde tilknytning til dæmondyrkelse. Kunne disse ting være skyld i hans „sygdom“? Ja, for så snart disse genstande blev ødelagt, begyndte han at blive rask igen.

Understreger disse eksempler ikke at man må være på vagt over for den farlige spiritisme? Man skal ikke bedrage sig selv. Spiritisme indebærer kontakt med onde åndemagter. Det er grunden til at den almægtige Gud advarer sit folk imod enhver spiritistisk handling.

Vil De gerne udsættes for dæmonernes påvirkning? Hvis ikke, vær da vågen for spiritismens farer! Hav intet at gøre med nogen eller noget der har forbindelse med spiritistiske handlinger. Ifør Dem Guds fulde rustning. Læs i Bibelen. Bed altid til Gud. Kom regelmæssigt sammen med Guds folk, hans sande vidner. Stå Djævelen imod til enhver tid, så vil De være beskyttet mod de onde ånder.