At bære eller ikke bære?

SCENEN: En herreekviperingsforretning. Det kunne være i en hvilken som helst by i den vestlige verden.

Personerne: En ekspedient, klædt efter sidste mode, og en herre der ønsker at købe nyt tøj.

„Ønsker De et nyt jakkesæt?“ spørger ekspedienten. „Vi har et meget stort udvalg. De er ikke længere begrænset i Deres valg af stof, stil eller farve. For få år siden var alt tøj brunt, blåt eller gråt. Nu er det muligt at få tøj i alle regnbuens farver.

Vi har det sidste nye: figursyede jakker. Det vil sige at taljen er let antydet. Denne facon understreges med brede reverser og tilsvarende store lommeklapper. Vi har et stort udvalg i forskellige tern, striber og andre mønstre, for eksempel ’hanefjed’ og geometriske figurer. Hvad kunne De tænke Dem?“

„Lad mig tænke over det. Hvad har De i skjorter?“

„Har De lyst til at se vort nyeste udvalg? Flere og flere foretrækker skjorter i dristige mønstre og stærke farver, som for eksempel gult, grønt, rødt og blåt. Andre foretrækker pastelfarver. Vi har ganske vist hvide skjorter, men de er ikke særlig efterspurgte for tiden.“

„Har De slips der passer i farven?“

„Naturligvis, vi har den sidste mode — brede og farverige. Men vi forhandler også kravatter og tørklæder; der er mange der foretrækker dem i stedet for slips. Mange bruger en løsthængende bluse, også kaldet en tunika, eller en rullekravesweater i stedet for skjorte med slips, og nogle synes godt om kalvekrøs. Vi har også kæder, smykker og halskæder, hvis De ønsker noget af den slags. For tiden er der mange der interesserer sig for astrologi, så en hel del af vore herresmykker er udstyret med stjernetegn.

Var sådan en overfrakke ikke noget for Dem? Hvad med en frakke i denne stil? Det er en helulden slå-om-frakke i tingråt, med bred krave og bælte til at binde. Eller hvad med en maxi-frakke? Denne maxi-frakke er særlig lang og går ind i taljen og vider ud forneden. Her er en minkpels; den er toradet, med stor krave, brede reverser og bredt bælte. Eller hvad med denne pels i brasiliansk leopardskind med tilhørende knickers?“

Ja, der er mange muligheder at vælge imellem når det gælder herretøj. Man kan sætte farver, mønstre og snit sammen på en måde der ville have været utænkelig for blot nogle få år siden. Bladet Easton Express udtrykker det således: „Mænd har i dag mulighed for større variation i deres påklædning end på noget andet tidspunkt i de sidste 100 år. . . . Ikke sådan at forstå at den enradede jakke med tre knapper er ude af sagaen. Det er den ikke. Men den er ikke DET ENESTE man kan have på for at være velklædt. Ens jakke behøver kun at have en enkelt knap, eller den kan have seks (hvis den for eksempel er toradet). Man kan sætte et mønstret slips sammen med en mønstret skjorte, en kombination der var utænkelig for ti år siden.“

Spørgsmålet er så: Hvor langt skal man følge moden?

Hvad er baggrunden for den nye mode?

Hvad skyldes denne udvikling i farver og snit? For blot få år siden var man blevet til grin eller regnet for unormal og feminin hvis man var klædt som mange er nu. Hvornår begyndte det alt sammen?

I Britannica Book of the Year for 1970 finder man en særlig rapport med den nye modes historie. Det berettes her at den såkaldte „Peacock Revolution“ [påfugle-revolution] begyndte i 1957 i Carnaby Street i London. De første storkunder i Carnaby Street var „the Mods“, en gruppe unge som lagde stor vægt på deres udseende og som havde en særlig forkærlighed for fint og ultramoderne tøj. En af de ting „the Mods“ især gik op i var at deres påklædning skulle være fuldstændig anderledes end den ældre generations påklædning. Af denne grund valgte de for eksempel pastelfarvede skjorter, velsiddende tøj uden opslag på ærmerne og hyttesko med usædvanlig runde skonæser.

I løbet af 1960erne begyndte herrebeklædningsindustrien at tage ved lære af Carnaby Street, den overvandt sin kritiske indstilling og kastede sig ud i en febrilsk aktivitet. Selv konservativt indstillede forretninger kom med i kapløbet og begyndte at forhandle den nye mode; og snart var der i hver eneste af Englands byer en „boutique“ hvor unge mennesker kunne købe den slags tøj som populære sangere, for eksempel „the Beatles“, gik med.

Det næste der skete var at mange unge mennesker begyndte at bruge narkotika. De ønskede „at deres påklædning skulle give udtryk for deres totale krig mod samfundet. Den skulle være forskellig fra alt hvad man før havde set — ja, skulle i virkeligheden være lige så vild som deres sind“.

Den nye mode blev også fremskyndet af den designerkult der nu opstod omkring herrebeklædningsbranchen. Designere som arbejdede med herretøj begyndte at afdæmpe den nye mode så den ikke virkede så yderliggående i almindelige menneskers øjne. De solgte deres navne til fabrikanterne, og på den måde kom deres varer ud til offentligheden. Så ved slutningen af 1960erne kunne mænd klæde sig præcis som det passede dem.

Designerne har imidlertid øje for en anden faktor i forbindelse med deres muligheder for at sælge en ny mode til offentligheden. Ifølge bladet Life mener de at „hippierne, der dårligt kunne være mindre lapsede, gør en tilbagevenden til den lapsede mode mulig. De beviser nemlig at man sagtens kan gå i et eller andet aparte kostume, blot man er modig nok“.

Den kendsgerning at man især henvender sig til unge mennesker, forklarer til dels den kalejdoskopiske farverigdom man ser i moden. Unge er vant til farver, støj, stærkt lys og psykodelisk kunst, og de klæder sig så de passer til deres omgivelser. Efterhånden går mange mænd i den modne alder dog også klædt på denne måde.

Man kommer heller ikke uden om den virkning farvefjernsynet har haft på folk; i nogle lande ser man endog speakere med meget farverigt tøj. Man kan heller ikke se bort fra kvindernes smag og underfundige indflydelse. Mange kvinder ønsker at deres venner eller mænd skal klæde sig lige så farverigt som de selv gør.

Men hvad skal man gå efter når man vælger tøj? Der er jo så meget forskelligt inden for herremoden som man kan vælge imellem. Hvad kan hjælpe én til at træffe en afgørelse i dette spørgsmål?

Påklædningen afspejler moralen

Når man taler om påklædning kommer man ikke uden om spørgsmålet om moral. En ledende autoritet inden for herremoden, John Taylor fra London, er fremkommet med det synspunkt at visse yderliggående modeluner giver udtryk for denne generations indstilling og moral. Han forklarer det således: „Moden udvikles som en følge af en allerede eksisterende holdning.“ En anden autoritet udtrykker det på denne måde: „Der er en nær forbindelse mellem påklædning og levevis.“

Den nuværende tingenes ordnings hastigt degenererende moral er ikke til at tage fejl af. Overalt slækkes der på moralen, mens usømmelighed, løsagtighed, utugt, ægteskabsbrud og homoseksualitet tager overhånd. Nogle steder er det for eksempel sådan at de homoseksuelle giver udtryk for deres indstilling ved at klæde sig på en bestemt måde. Selv om beklædningsgenstandene ikke i sig selv behøver at være forkerte, vil det alligevel sætte ens moral i et dårligt lys hvis man klæder sig på den måde. Det samme gælder hvis man forstår at en høj moralsk standard ikke er forenelig med at man går med bukser der sidder så stramt at de afslører alle legemets former og derved understreger det sensuelle — man må købe nogle lidt mindre tætsiddende benklæder. Der findes nu om stunder herretøj der sidder så stramt at der ikke er plads til lommer i det; derfor må den som har det på have en håndtaske med i stedet for. En god moral tillader ikke at man går med den slags bukser.

Ens valg af tøj er derfor et spørgsmål som også har med moral at gøre. En kristen må især tage sig i vare at ikke hans valg af påklædning afspejler en indstilling som han ikke har, men som kendetegner dem der har kastet alle moralske hæmninger over bord. Hvis man ønsker at blive kendt som en kristen, skal man ikke følge de mennesker hvis påklædning afslører at de har en umoralsk tankegang.

Anstændighed og mådehold

Hvis man ikke ønsker at gå til yderligheder ved at klæde sig på en måde der sætter en i et dårligt lys, vil det være godt at kaste blikket på nogle vejledende principper fra Bibelen. Den kristne apostel Paulus skrev at kvinder burde være klædt „med anstændighed og efter et sundt sind“. Dette gælder også kristne mænd. Det er viist at følge dette princip, for det inspirerede ordsprog siger: „Visdom er hos de beskedne.“ — 1 Tim. 2:9, 10; Ordsp. 11:2; begge fra New World Translation.

Blandt kravene til kristne tilsynsmænd nævner Bibelen det at være mådeholdende og have et sundt sind. (1 Tim. 3:2, New World Translation) Tilsynsmanden får altså den vejledning at han ikke bør gå til yderligheder eller prøve at gøre sig anderledes end sine kristne fæller. Det samme gælder alle kristne. Man bør tage de principper der anbefaler anstændighed og mådehold i betragtning når man går ud og køber tøj.

Man kan undergrave sin anstændighed ved at være for modebevidst. Det kan også antyde at man er lidt for villig til at efterligne denne verdslige tingenes ordning. Man kan efterhånden få den indstilling at man altid bør efterligne verden, og dette kan medføre vanskeligheder, ikke alene i spørgsmål vedrørende påklædning, men også i andre af livets anliggender. Bibelen giver dette vise råd: „Ophør med at lade jer forme efter denne tingenes ordning.“ — Rom. 12:2, New World Translation.

Hvilket indtryk giver du andre?

Hvis du er kristen er der et andet spørgsmål du må tage i betragtning når du afgør hvad tøj du vil gå med, især til mere formelle lejligheder; spørgsmålet er dette: Hvad indtryk får andre af din kristne tjeneste når de ser din påklædning? Apostelen Paulus gav de kristne følgende råd: „Enten I nu spiser eller drikker, eller hvad I gør, så gør det alt til Guds ære!“ (1 Kor. 10:31) Han skrev endvidere: „Vi volder ikke anstød i noget, for at tjenesten ikke skal komme i vanry; men som Guds tjenere anbefaler vi os i enhver henseende.“ — 2 Kor. 6:3, 4.

Man bør derfor tænke alvorligt over dette spørgsmål: Undrer andre sig over min påklædning og kommer med bemærkninger i den anledning? Hvis det er modne kristne der udtrykker deres undren, skulle det give grund til eftertanke, og det skulle tilskynde én til at tage sin påklædning op til fornyet overvejelse. Hvis dine kristne brødre forundres over den måde du klæder dig på, hvad tænker mon så de mennesker du forkynder for?

Man kan også stille sig selv dette spørgsmål: Selv om det tøj jeg køber måske ikke er aparte, vil det da få folk til at tro at jeg er tilknyttet en af de grupper i samfundet der går ind for vold og oprør? Sande kristne gør ikke oprør mod samfundet men er ’lydige mod myndigheder og øvrigheder’. (Tit. 3:1) Hvis man derfor handler i overensstemmelse med dette, vil man ikke søge at give udtryk for en oprørsk indstilling ved den måde man klæder sig på; noget sådant ville ikke anbefale ens kristne tjeneste.

Der kan ikke opstilles regler for hvad tøj man bør gå med, for moden skifter fra kontinent til kontinent og fra land til land. Hvad man accepterer i ét land, kan måske sende en i fængsel i et andet. Selv inden for landets grænser kan det der accepteres i én landsdel vække forargelse i en anden. Men hvor man end lever kan Bibelens principper sætte en i stand til at klæde sig efter sin personlige smag samtidig med at man vælger en påklædning som modne kristne kan acceptere.

Lad din påklædning passe til din person

Det er også godt at have i tanke at man ofte vælger et sæt tøj fordi det ser godt ud og på grund af den fine farvesammensætning; men det er i virkeligheden langt bedre at vælge et sæt tøj der i stil og farve klæder en selv.

Når man køber tøj kan man sammenligne det med sin hår- og øjenfarve, sin ansigtsfacon, skikkelse, teint, og så videre.

Der kan i dag fås tøj i så mange farver at det ikke skulle være svært at finde en farve der passer til ens naturlige farver. Hold stoffet op til ansigtet. Hvis én farvenuance ikke passer, vil en anden nuance af den samme farve måske være bedre. Man bør foretage denne sammenligning både ved dagslys og ved elektrisk lys; kunstig belysning får nemlig farverne til at virke blødere.

Når man køber tøj er det godt at have kontrasternes gyldne regel i tanke. En mørkhåret mand, eller en der er solbrændt, ser sædvanligvis godt ud i lyst tøj. Og som regel ser mænd med blondt hår godt ud i mørkt tøj.

Når man køber tøj er det bedst at vælge noget der er behageligt og dog smagfuldt, alt efter ens midler. De fleste mænd har fundet at det bedst betaler sig at købe tøj af en god kvalitet, selv om det er dyrere. Tøj af god kvalitet er slidstærkt, og hvis man passer godt på det, kan det holde sig pænt meget længere end tøj af en billigere og dårligere kvalitet.

Når man træffer sin afgørelse

Det er klogt ikke at være den første til at følge en ny mode — eller den sidste til at aflægge den. I de fleste verdensdele i dag kræver moden ikke streng ensartethed, så man kan sagtens klæde sig sømmeligt og acceptabelt og alligevel være moderne klædt.

Hvad skal man så vælge? Det er et spørgsmål der ikke kan besvares alene ud fra personlig smag; man må også tage de gudgivne principper i betragtning. Når man overvejer at følge en ny mode må man spørge sig selv: Er den sømmelig? Kan man følge den og alligevel rette sig efter princippet om at være moderat og undgå yderligheder? Vil den sætte mig i bås med en eller anden yderliggående gruppe i samfundet? Husk at hvis man ønsker at stå som en kristen må man ikke lade sin smag diktere af dette moralsk afsporede samfund. Det bør være ens ønske at behage Gud.