Julen — hvad betyder den for Dem?

JULEN betyder ikke det samme for alle mennesker. Mange betragter den blot som en ferie hvor hele familien er sammen. De ser frem til julen som en glædelig anledning til at få noget godt at spise, til at synge og danse, til at være sammen med nogle de kan lide og til at udveksle gaver. En musiker fra Californien opsummerer hvad han føler ved sin årlige tur hjem i julen på denne måde:

„Alle mine bedsteforældre vil være til stede. . . . Alle er i færd med at lave mad, og jeg vil sandsynligvis tage 15 kilo på. Det er den eneste tid på året hvor hele familien er samlet.“

Det er naturligvis godt at familien samles. En gave der gives for at udtrykke inderlig kærlighed kan også være yderst værdifuld. Bibelen opmuntrer: „Gør jer det til en regel at give.“ Den siger også: „Der er mere lykke ved at give end ved at modtage.“ — Luk. 6:38; Ap. G. 20:35; begge fra New World Translation.

Hvad er der forkert ved julen?

Har De imidlertid lagt mærke til at glæden ofte mangler ved juletid? En katolsk præst kaldte for nylig julen „den årlige sæson for depression og neuroser“. En der er ansat ved et stort butikscenter bemærker: „Når man går ud i en ledig stund, ser man folk løbe omkring for at få en gave til den og den, og de er virkelig gnavne. Folk giver ikke gaver med glæde.“

Skribenten Mike McGrady peger på andre problemer der opstår ved juletid: „Det er den tid hvor afvænnede alkoholikere opsøger hyggelige barer og kaster deres fremtid bort, og den tid da normalt trofaste ægtemænd begynder at lægge mærke til hvordan gabardinen smyger sig om sekretærens lår.“

Det amerikanske forbundspoliti rapporterer flere mord i december end i løbet af nogen anden måned. Politiet i store byer noterer flere trafikulykker ved denne tid.

Børnepsykologen dr. Nancy Hayes siger at juletiden „er den tid hvor der procentvis er flest tilfælde af depressioner og selvmord blandt børn“. Hun bemærker at mange unge bliver deprimerede når julen ikke giver de „magiske løsninger på problemerne“ som de havde forventet. Mens julen således kan være en dejlig tid for nogle, er den noget ganske andet for andre. Hvorfor forholder det sig sådan? Hvad er det der mislykkes for så mange ved juletid?

Den katolske præst Peter J. Riga peger på én årsag til problemerne: „Som en psykolog har sagt: Når det er jul føler amerikanerne sig forpligtede til at bekræfte idealer som venlighed, gavmildhed og kærlighed for at råde bod på at de har forsømt de selv samme idealer i det daglige. At se og mærke hvordan folk vender tilbage til deres sædvanlige begærlighed og ligegyldighed kan være sønderknusende for ensomme og følsomme mennesker i vort samfund.“

Man giver desuden ofte julegaver med forkerte motiver. Mange føler sig tvunget til at give på denne tid af året. De sætter sig måske endda i stor gæld for at gøre det. Andre giver julegaver af selviske grunde. En professor i sociologi har denne kommentar:

„Vi gør op hvor vi står og hvem vi ønsker at knytte os til. Giveren har ikke blot den bekymring at han skal prøve at gætte hvad modtageren vil synes om, men også den ekstra bekymring at han skal stille et passende billede af sig selv til skue.“

Dette vil naturligvis berøve én glæden ved at give uselvisk.

Som følge heraf er nogle helt holdt op med at fejre jul. Andre fastholder at julen i grunden er god nok, men er blevet fordærvet af materialisme og mangel på selvbeherskelse. De opfordrer indtrængende folk til at „føre julen tilbage til dens religiøse sammenhæng“, som en fejring af Jesu Kristi fødsel. Men har julen noget at gøre med Jesu fødsel?

Jesu Kristi fødselsdag?

I sin bog The Story of Christmas skriver Michael Harrison:

„Først og fremmest må det bemærkes at det, til trods for utallige lærdes anstrengelser, endnu ikke er blevet bevist hvilken dag . . . Kristus blev født.“

Bibelen er tavs med hensyn til datoen for Jesu fødsel. De første „kirkefædre“ står i deres skrifter delt i denne sag. Clement fra Alexandria (fra det andet og tredje århundrede e.v.t.) henviser til nogle der troede at Jesus blev født den 19. eller 20. april. Andre foretrak den 20. maj. Atter andre pegede på 1. januar, 6. januar, 21. marts, 28. marts og mange andre datoer. The Catholic Encyclopedia fremsætter den kommentar at „der er ingen af årets måneder som ansete sagkyndige ikke har henlagt Kristi fødsel til“.

Siger det Dem ikke noget? Er det ikke klart at Gud ville have angivet datoen i Bibelen hvis han ønskede at Jesu Kristi fødselsdag skulle fejres? De husker måske at Bibelen indeholder datoen for påsken samt for Kristi død, der skulle mindes ved en højtid. (2 Mos. 12:6, 14; 1 Kor. 11:23-25; Luk. 22:7-20) Øjensynlig var det ikke Guds vilje at nogen skulle fejre hans søns, Jesu, fødsel. Det er derfor ikke forbavsende at læse i The New Schaff-Herzog Encyclopedia of Religious Knowledge: „Der findes ingen historiske beviser for at vor Herres fødselsdag blev fejret på apostlenes tid eller i tiden lige efter.“

Men kristenhedens kirker er besluttede på at fejre Jesu fødsel. Omkring år 354 e.v.t. havde de fleste kirker fastsat datoen til den 25. december. Hvor havde de denne dato fra?

Datoen for julen — julens skikke

De lærde omtaler to forklaringer på datoen 25. december. Den ene skyldes en beregning der tilskrives en vis Hippolytos fra det tredje århundrede e.v.t. Ifølge denne beregning døde Jesus den 25. marts og blev undfanget treogtredive år tidligere på samme dato.a Det er blevet påpeget at ni måneder regnet herfra ville give 25. december som datoen for Jesu fødsel.

En anden opfattelse er at 25. december blev valgt fordi det var den dag hedningerne fejrede „den ubesejrede sols fødsel“, kendt som Brumalia i det romerske verdensrige. Dette fulgte efter den ugelange fest Saturnalia (17.-24. december) omkring vintersolhverv. Ved denne tid på året begynder dagene at blive længere. De hedenske romere troede at solguden Mithra besejrede vinterens mørke og dysterhed. Ifølge New Catholic Encyclopedia er dette andet synspunkt „fortsat den mest sandsynlige forklaring på datoen for julen“.

Bogen The Story of Christmas fortæller om datoen 25. december:

„Det var specielt den største festdag inden for mithradyrkelsen, som for en tid syntes at konkurrere med den kristne tro som det romerske verdensriges statsreligion. . . . Den ærbødighed som mithradyrkerne viste 25. december havde ganske givet påvirket de kirkelige myndigheder da de fastsatte vor frelsers officielle fødselsdag til den 25. december.

At vælge den 25. december som den officielle fødselsdato var følgelig at tilpasse en umådelig gammel fest der var blevet fejret verden over, så den kom til at tjene kristendommen.“

Professor A. H. Newman fortæller at de katolske religiøse ledere anså det for passende at lade „Guds søns fødselsdag falde sammen med den fysiske sols“. Datoen for julen fremkom således ved et kompromis med den hedenske soltilbedelse.

Hvad med de „lystige juleskikke“, såsom det strålende tændte og broget pyntede træ, kristtjørnen, misteltenen, julebrændeknuden og den skik at udveksle gaver? Er disse skikke kristne?

Professor Edvard Lehmann skriver i Hastings’ Encyclopedia of Religion and Ethics: „De fleste af de juleskikke som nu er almindelige i Europa, eller er omtalt fra tidligere tider, er ikke ægte kristne skikke, men hedenske skikke der er blevet optaget i eller tolereret af kirken. . . . Julefesten har hovedsagelig arvet disse skikke fra to kilder — fra det romerske og det teutoniske hedenskab.“ Nogle skikke kommer endog fra oldtidens Babylon.

Gør det nogen forskel?

Til trods for dette fortsætter kristenhedens kirker med at fejre julen år efter år. For dem gør det ingen forskel hvor julen kommer fra. Det eneste der synes at betyde noget er at det er en glædelig tid som man nu mener er kristen. En katolsk præst gav Columbusridderne følgende svar på et brev med en forespørgsel:

„Udviklingen af visse genstande eller fester der har været anvendt i en eller anden form for hedensk tilbedelse, er uden betydning. Når kirken begynder missionsarbejde blandt en ny gruppe mennesker, tager den som regel det gode af folkets skikke og vaner og omfortolker dem i lyset af Kristi lære. Hvis noget tidligere var forbundet med vildfarelse, oplærer kirken på ny folket i lyset af den kristne åbenbaring og giver genstanden eller skikken ny mening for fremtiden.“

Accepterer De denne tankegang? Er julefestens oprindelse virkelig „uden betydning“? Kan et kirkesystem ’omfortolke’ noget hedensk og derved gøre det acceptabelt for Gud og Kristus Jesus? Hvad har Bibelen at sige om dette?

Betragt tilfældet med israelitterne som Gud udfriede fra trældommen i Ægypten og bragte til ’det forjættede land’, Kana’ans land (senere kaldt Palæstina). Da israelitterne boede i Ægypten blev de kendt med mange af dette lands religiøse skikke. Indbyggerne i Kana’an, deres nye hjem, havde også mange religiøse traditioner. Hvad om jøderne skulle indpasse nogle af Ægyptens og Kana’ans religiøse skikke i tilbedelsen af den sande Gud, Jehova? Ville Gud se sådan på det at det var ’uden betydning’ når blot tilbedelsen nu ærede ham?

Læg mærke til Guds egen mening om denne sag, som den fremgår af Femte Mosebog 12:30, 31: „Vogt dig for . . . at spørge . . .: ’Hvorledes plejede disse folkeslag at dyrke deres guder? Således vil jeg også bære mig ad.’ Således må du ikke bære dig ad over for [Jehova] din Gud.“ Tænk på hvordan Israels folk mishagede Gud ved at overtage den ægyptiske kalvetilbedelse. Selv om de hævdede at kalven repræsenterede Jehova og at dette var en ’højtid for Jehova’, sagde Gud til Moses: „Dit folk . . . har handlet ilde.“ — 2 Mos. 32:4, 5, 7.

I det første århundrede efter vor tidsregning opstod der endnu et problem vedrørende religiøse skikke. De jøder der blev kristne havde tidligere fejret „festtider“ for Jehova (påsken, pinsen og løvhyttefesten) hvor de fik befaling til at „være glade for [Jehova] Eders Guds åsyn“. (3 Mos. 23:2, 40) Men selv disse højtider skulle de kristne ikke fortsætte med. (Gal. 4:9-11) Hvis festtider som Gud selv havde indstiftet nu ikke skulle fejres mere, så ville kristne afgjort holde sig borte fra hedenske skikke!

Hvad vil julen betyde for Dem?

Alle gør vel i at tænke alvorligt over denne sag. Angående hedenske religiøse skikke får kristne denne befaling: „Rør ej noget urent.“ (2 Kor. 6:17) Bibelen formaner også: „Derfor aflæg løgn og tal sandhed, hver med sin næste.“ — Ef. 4:25.

Ønsker De at adlyde disse bibelske befalinger? Kunne De gøre det og samtidig deltage i en fest som har rod i hedenskabet, en fest der fejres på en forkert dato for Jesu Kristi fødsel? Hvis man gjorde dette, betød det så ikke at man elskede fornøjelser mere end man elskede Gud og hans sandhed? — 2 Tim. 3:4; Rom. 1:25.

Julen kan være en prøvelsens tid for mange. Måske ved de at julen smager af hedenskab og mishager Gud. Men deres familie, venner og naboer går måske stærkt ind for denne højtid. Man kan blive stærkt presset til at ’følge med strømmen’.

Hvilket standpunkt vil De tage i år? Vil De vise alle at Deres kærlighed til Gud er større end noget ønske De måtte have om at behage mennesker? Husk, Bibelen viser at Jehova Gud bør være den øverste genstand for vores kærlighed og frygt. — Matt. 22:37; Es. 8:13.

Men hvad med børnene? Er det ikke grusomt at berøve dem julen med dens gaver og lystighed? Det ville være kortsynet at se sådan på det. Selv blandt børn og unge er der nogle som bliver deprimerede og begår selvmord ved juletid. Hvorfor? Fordi julen ikke løser deres problemer.

At De holder op med at fejre jul behøver jo ikke at betyde at De aldrig mere giver gaver til Deres børn eller andre. Et hvilket som helst tidspunkt på året kan være passende at komme sammen på når man vil have det rart sammen eller give hinanden gaver.

Betragt for eksempel Jehovas vidner. De fejrer ikke jul, men hverken de eller deres børn savner noget af den grund. I virkeligheden er det en lettelse for dem. Borte er følelsen af at man skal give, borte er det vanvittige ’juleræs’ der efterlader så mange i en fysisk og følelsesmæssigt udkørt tilstand. Alt dette er Jehovas vidner fri for.

Og for børnene vil der nu være mange glædelige anledninger året igennem i stedet for én. Forestil Dem blot hvilken fryd det vil være for et barn at modtage en uventet gave fra mor eller far. Uventede gaver vil gøre børnene taknemmelige og forvisse dem om forældrenes kærlighed. Og hvor meget bedre er det ikke at deres værdsættelse går til den virkelige giver, i stedet for til en julemand der ikke eksisterer!

Den årlige gavebytning ved juletid fremkalder ingen taknemmelighed. Tværtimod, folk forventer at modtage gaver. Mange bliver yderst fornærmede hvis de ikke får nogen. Og de der modtager gaver, er ofte skuffede hvis gaven ikke svarer til deres forventninger.

Hvad vil julen betyde for Dem i år? Vil den blive en lejlighed for Dem til at vise at Deres kærlighed til Gud og hans sandhed er den stærkeste kraft i Deres liv? Eller vil den betyde et kompromis med noget De ved mishager Gud? De bestemmer selv hvad julen skal betyde for Dem.

[Fodnote]

[Ramme på side 5]

Begivenhederne omkring Kristi fødsel

● Hvem var „de vise mænd“? I fremstillinger af Kristi fødsel, der på denne tid af året ofte ses i form af små tableauer, ser man tre „vise mænd“ eller konger der bringer gaver til det lille Jesusbarn i en krybbe. Men Bibelen siger ikke at disse mænd var konger; de var hedenske stjernedyrkere. A Catholic Commentary on Holy Scripture indrømmer på side 856: „Magerne (Douay-oversættelsen: ’Vismændene’) var oprindelig en medisk præstestamme bestående af synske personer. . . . Udtrykket blev senere almindeligt . . . for stjernetydere, troldmænd o.s.v. af alle nationaliteter.“ Vidste De det?

● Hvor mange „vise mænd“ var der? Hvis De ser i Bibelen vil De intet sted finde at der var tre. Antallet opgives ikke. Bogen The Glory of Christmas indrømmer på side 72: „Den korte beretning i Mattæus-evangeliet . . . er den eneste omtale af disse vise mænd i Bibelen. Den siger ikke hvad de hedder, hvor de kom fra eller hvor mange der var.“

● Hvornår besøgte ’vismændene’ Jesus? Scener fra Kristi fødsel skildrer sædvanligvis at ’vismændene’ bringer deres gaver til den nyfødte Jesus i en krybbe. Men læs selv den bibelske beretning i Mattæus-evangeliet, kapitel 2. De vil se at den siger at på den tid da stjernetyderne ankom, var Jesus et barn der boede i et hus. (Matt. 2:11) Hyrderne var de eneste der besøgte spædbarnet Jesus i krybben. — Luk. 2:12.

● Brugte Gud en stjerne til at lede stjernetyderne til Jesus? Glem ikke at Guds ord fordømmer astrologi eller stjernetydning. (Es. 47:13, 14) Husk også at „stjernen“ der blev set af stjernetyderne først førte dem til den onde kong Herodes, der da befalede at alle drengebørn i og omkring Betlehem skulle dræbes for at få Jesus slået ihjel. Peger disse kendsgerninger på Gud eller på hans modstander, Satan Djævelen, som den der stod bag den „stjerne“ der bevægede sig? Det er sandt at Gud forkyndte sin søns fødsel, men det gjorde han ved hjælp af en engel. — Luk. 2:8-12.

[Ramme på side 6]

Hvorfra stammer det?

● Juletræet stammer fra hedenskabet. Bogen The Twelve Days of Christmas siger på side 33: „Brugen af grantræet synes at stamme fra fejringen af vintersolhvervet hos de hedenske tyske stammer i Schwarzwald.“ The Two Babylons af Alexander Hislop peger på at det kan spores helt tilbage til det hedenske Rom og oldtidens Babylon.

● Kristtjørn og mistelten i forbindelse med julen er også af hedensk oprindelse. Funk & Wagnalls Standard Dictionary of Folklore, Mythology and Legend forklarer: „Brugen af kristtjørn i religiøse ceremonier er af meget gammel dato; sandsynligvis blev dens anvendelse som juledekoration overtaget og tilpasset af de første romerske kristne fra de romerske saturnalier.“ — Bind 1, side 501.

Denne ordbog bemærker også i bind 2, side 732: „At dekorere huset med mistelten ved juletid antages ofte at være et levn fra druidernes ældgamle dyrkelse af egetræet. Frazer forbinder den skik at kysse under misteltenen med de græske saturnaliers løssluppenhed. Andre forbinder skikken med visse primitive ægteskabsceremonier.“