Hvornår løsningen bliver en realitet

DER kan ikke være nogen tvivl om at hele menneskeslægten har behov for at blive forenet, så alle kan arbejde sammen til fælles gavn og overvinde de vanskeligheder der ødelægger noget af glæden ved livet. Lykkeligvis har Jehova Gud i sinde at bringe alt i harmoni med sig selv gennem sin søn, Jesus Kristus. Herom siger Bibelen: „[Gud] har gjort os bekendt med sin viljes hellige hemmelighed. Den er i overensstemmelse med det han har besluttet, det han selv har sat sig for med henblik på en administration [en forvaltning, en husførelse] ved udløbet af de fastsatte tider, nemlig at sammenfatte alt igen, i Messias, det i himlene og det på jorden.“ — Ef. 1:9, 10.

Læg mærke til at denne sammenfatning af alt i enhed med Kristus eller Messias begyndte „ved udløbet af de fastsatte tider“, det vil sige på et tidspunkt som Gud havde fastsat i forvejen. Det viste sig at være i år 33. På pinsedagen dette år begyndte Jehova Gud at forene mennesker der skulle i himmelen som hans søns medregenter. (Apg. 2:1-4, 14-21; 2 Kor. 1:20-22; Ef. 2:4-7) Men han havde besluttet mere. Han ville også samle „alt . . . det på jorden“ i fuldkommen enhed med sin søn.

I vor generations levetid

Eftersom det første trin af denne sammenfatning af alt under Jesus Kristus begyndte til Guds fastsatte tid, må vi da ikke forvente at den sidste del, sammenfatningen af „det på jorden“, også vil ske når Guds tid er inde? Og er det ikke tydeligt, når vi betragter den problemfyldte, splittede verden i dag, at vi trænger hårdt til denne enhed nu?

Vi må erkende at vi lever i en periode uden sidestykke i historien. Denne periode der i særlig grad har været kendetegnet af vold, usikkerhed, splittelse og problemer, begyndte i 1914. Det står så klart at mange historikere ligefrem betegner dette år som „et vendepunkt“. Oberst R. Ernest Dupuy skriver:

„Nationernes politiske struktur, der hvilede usikkert på magtbalancen, faldt i 1914 sammen som et korthus. Før den første verdenskrig endte var tre store imperier opløst i blodbadet, og med dem de sidste dekadente rester af Det hellige romerske Rige, mens en ny faktor i verdens magtstruktur langsomt hævede sig i kraft af Karl Marx’ læresætninger. . . .

Den første verdenskrig var en betydningsfuld milepæl på verdensbegivenhedernes vej. Den markerede afslutningen på én epoke og begyndelsen til en ny.“

Længe før den første verdenskrig udbrød havde oprigtige bibelstudenter, nu kendt i hele verden som Jehovas kristne vidner, henledt opmærksomheden på at 1914 ville danne begyndelsen til vældige vanskeligheder for den nuværende ugudelige verden. De gjorde dette på grundlag af Bibelens kronologi og profetier. Da den første verdenskrig begyndte indså mange at man ikke uden videre kunne afvise det disse bibelstudenter havde forkyndt. Den 30. august 1914 stod der i søndagstillægget til New York-bladet World:

„Den frygtelige krigs udbrud i Europa har opfyldt en usædvanlig profeti. Igennem et kvart århundrede har de ’internationale bibelstudenter’ . . . forkyndt for verden at den vredens dag som Bibelen taler om, ville tage sin begyndelse i 1914. ’Hold øje med året 1914!’ har været hundreder af rejsende evangelisters råb. Som repræsentanter for denne besynderlige tro har de rejst rundt i landet og forkyndt den lære at ’Guds rige er nær’.“

Siden da har verdensbegivenhederne opfyldt Bibelens profetier og således bekræftet at 1914 markerede indledningen til „de sidste dage“ for den nuværende tingenes ordning.

Velinformerede mennesker ser med frygt og bange anelser på fremtiden. Den 5. september 1974 sagde FNs generalsekretær Kurt Waldheim for eksempel at han sporede „en næsten universel følelse af ængstelse“ for hvad verden styrer imod. Han var meget foruroliget over den følelse af „hjælpeløshed og fatalisme“ der fulgte med denne frygt.

Ja, forholdene i dag er nøjagtig som Jesus Kristus forudsagde: „På jorden [vil der være] angst blandt nationerne, som ved hverken ud eller ind . . . mens mennesker besvimer af frygt og forventning med hensyn til det der kommer over den beboede jord.“ — Luk. 21:25, 26.

Hvad fortæller denne udvikling så om fremtiden? Jo, om kort tid, mens mange som så begyndelsen til „de sidste dage“ endnu lever, vil de der hengivent tjener Gud erfare en storslået udfrielse. Efter at have forudsagt frygt og angst blandt nationerne fortsatte Jesus Kristus: „Når disse ting begynder at ske, da ret jer op og løft jeres hoveder, for jeres befrielse nærmer sig. . . . Se figentræet og alle de andre træer: Så snart de springer ud, ved I af jer selv, ud fra det I ser, at nu er sommeren nær. Således ved I også, når I ser disse ting ske, at Guds rige er nær. Jeg skal sige jer en sandhed: Denne generation skal afgjort ikke forsvinde før alt sker.“ — Luk. 21:28-32.

Den tid da Guds rige skal overtage styret over jorden og forene menneskeheden under Kristus, er altså meget nær. Det indebærer at alle som er imod denne storslåede forening snart må fjernes, deriblandt også Djævelen og hans dæmonhorder. Kongen Jesus Kristus vil sørge for at al modstand knuses, og således åbne mulighed for at menneskene kan blive ført tilbage til det fuldkomne stade ved at goderne af hans sonoffer anvendes til gavn for dem. — 2 Tess. 1:6-10; Åb. 19:11-21; 20:2, 3.

Alle de indviklede problemer der nu plager menneskeheden vil således blive løst for bestandig — på en måde der virkelig vil gavne dem der elsker ret. Hvem kunne ikke tænke sig at være med blandt dem der oplever den storslåede udfrielse som Guds rige ved Kristus vil bringe? Det kræver imidlertid handling. Man må vise at man loyalt støtter den måde hvorpå Gud forener „det på jorden“. Hvordan kan man gøre dette?

[Diagram på side 15]

(Tekstens opstilling ses i den trykte publikation)

Alt inden for ét slægtled

1914

Verdenskrige

Omfattende hungersnød

Sygdomsepidemier

Alvorlig kriminalitet

Global forurening

Enden på denne ordning