Hvad siger Bibelen?

Har vi levet før?

HAR du nogen sinde truffet en for første gang og dog følt at han var en gammel bekendt? Eller har du besøgt et sted for første gang og alligevel haft en fornemmelse af at du kendte stedet udmærket? Den engelske forfatter Charles Dickens har beskrevet en sådan oplevelse på denne måde: „Om jeg så var blevet myrdet dér i et tidligere liv, ville jeg næppe have husket stedet bedre eller med stærkere kuldegysninger i blodet.“ — Pictures from Italy.

På grund af den slags oplevelser mener nogle at de har levet et tidligere liv. Selv om opfattelserne varierer noget, er de enige om at tro på en genfødsel, en reinkarnation. De mener at mennesket har en sjæl der efter døden går over i et andet legeme.

Læren om reinkarnation fandtes i det gamle Ægypten, og den græske filosof Pythagoras gjorde sig til talsmand for sjælevandring. I dag tror buddhisterne og mange hinduer på reinkarnation, og læren vinder øget udbredelse i vesten. Nogle mener at Bibelen støtter denne lære. For eksempel har Cyril Richardson, der er professor i kirkehistorie ved et teologisk seminarium i New York, udtalt: „Jeg vil sige at læren om reinkarnation er forenelig med kristendommen.“

Man kunne derfor spørge om den mærkelige følelse af at være kendt med personer og steder som man aldrig har set før, beviser at der foregår en reinkarnation. Og finder denne lære støtte i Bibelen?

Lad os først betragte den følelse at man allerede kender en man lige har truffet for første gang. Tyder denne fornemmelse på at man har kendt vedkommende i et tidligere liv? For at få svar på dette, kunne man tænke på om man nogen sinde har forvekslet en med en anden som lever for øjeblikket. Mange har været ude for dette, for der findes mennesker som ligner hinanden temmelig meget af udseende eller som har visse træk og manerer fælles. At man tilsyneladende kender en man ikke har set før, er således ikke noget bevis på reinkarnation.

Hvad da med den følelse at man tilsyneladende genkender et sted, måske et hus, hvor man ikke har været før? Beviser denne følelse at man har levet der i et tidligere liv? Nej, huset har måske ikke engang ligget der så længe. Desuden ser mange huse ret ens ud. Og er det ikke rigtigt at landskaber vidt forskellige steder kan ligne hinanden meget? Det er derfor tydeligt at sådanne ligheder ikke beviser en reinkarnation.

Vi er dog ikke udelukkende henvist til at ræsonnere os frem. Vi kan også gå til Bibelen, og her finder vi ingen steder udtrykkene „reinkarnation“ og „sjælevandring“. Hvis der finder en reinkarnation sted, må menneskesjælen være udødelig. Er den det? Ikke ifølge Bibelen, som siger: „Gud Herren dannede Mennesket af Støv af Jorden og blæste Livets Aande i hans Næse; og Mennesket blev til en levende Sjæl.“ (1 Mos. 2:7, overs. af 1871) Som vi ser, siges der ikke at Gud gav mennesket en udødelig sjæl. Hverken her eller andre steder i Bibelen siges der noget om en udødelig sjæl der er forskellig fra og adskilt fra menneskets legeme.

Bibelen siger ikke at sjælen lever videre efter døden. Tværtimod siger den rent ud: „Den sjæl, der synder, den skal dø.“ (Ez. 18:4, 20) Dette omfatter alle ufuldkomne mennesker som nu er afgået ved døden, for „hvo kan sige: ’Jeg rensed mit hjerte, og jeg er ren for synd!’“ (Ordsp. 20:9) Bibelen viser altså at når et menneske dør, dør sjælen.

Hvilken tilstand befinder de døde sig i? Når et menneske dør, „bliver [han] til jord igen, hans råd er bristet samme dag“. (Sl. 146:4) „De døde ved ingenting“, og „der er hverken virke eller tanke eller kundskab eller visdom“ i dødsriget eller Sheol, menneskehedens fælles grav. (Præd. 9:5, 10) Man kan heller ikke sige at dyresjæle senere tager bolig i mennesker. Hvorfor ikke? Fordi Guds ord siger: „Menneskers og dyrs skæbne er ens; som den ene dør, dør den anden.“ (Præd. 3:19) Ja, de døde, hvad enten det er mennesker eller dyr, er virkelig døde.

Alligevel er der nogle udtalelser af Jesus Kristus der bliver brugt som støtte for troen på reinkarnation. For eksempel sagde Jesus ved en lejlighed, idet han sigtede til Johannes Døber: „Elias [er] allerede . . . kommet, men de kendte ham ikke og gjorde med ham hvad de ville.“ (Matt. 17:12, 13) Mente Jesus hermed at Johannes var Elias der var blevet genfødt? Johannes Døber vidste selv at han ikke var den hebraiske profet, for da han blev spurgt: „Er du Elias?“ svarede han: „Det er jeg ikke.“ (Joh. 1:21) Men som forudsagt beredte Johannes vejen for Jehovas Messias. „Med Elias’ ånd og kraft“ opfordrede han jøderne til at angre deres synder mod Gud. (Luk. 1:16, 17; Mal. 4:5, 6) Da Jesus sagde at Elias allerede var kommet, sigtede han altså til at Johannes Døber opfyldte profetien ved at udføre et lignende arbejde som fortidens Elias.

Ved en anden lejlighed spurgte nogle disciple Jesus vedrørende en blind mand: „Rabbi, hvem har syndet, denne mand eller hans forældre, så at han er blevet født blind?“ (Joh. 9:1, 2) Hertil siger bogen Reincarnation, An East-West Anthology: „Disciplene må have tænkt på forestillingen om reinkarnation, for eftersom manden var blevet født blind, kunne han tydeligvis ikke have begået synden i dette liv.“

Nu havde de pågældende disciple måske ikke fulgt Jesus ret længe, men tænkte de virkelig på sjælevandring? Var de påvirket af farisæerne, der sagde at „enhver Sjæl er vel uforgængelig, men kun de Godes gaa over i et nyt Legeme“? (Jødernes Krig mod Romerne af Flavius Josefus, anden bog, kapitel VIII, 14. afsnit) Det er mere sandsynligt at disciplene troede på Skrifterne og vidste at sjælen ikke er udødelig. Men eftersom selv et barn der er under udvikling i moders liv er levende og er undfanget i synd, har de måske spekuleret på om et sådant ufødt barn kunne have begået synder. — 2 Mos. 21:22-25, NW; Sl. 51:7.

Under alle omstændigheder støttede Jesu svar hverken reinkarnationslæren eller nogen antydning af at barnet havde syndet før fødselen. Han vidste at ikke alle ulykker der rammer et menneske skyldes synder det har begået, men at der også er tale om en arv af defekter og ufuldkommenheder fra det første syndige menneske, Adam. (Job 14:4; Luk. 13:1-5) Før Jesus gik i gang med at helbrede manden, sagde han derfor: „Hverken denne mand eller hans forældre har syndet.“ (Joh. 9:3-7) Hans svar støttede ikke læren om reinkarnation, men var i harmoni med den bibelske sandhed at menneskesjælen er dødelig.

Det er således tydeligt at vi ikke har levet før. Jesus sagde imidlertid: „Den time kommer i hvilken alle de der er i mindegravene skal høre [min] stemme og komme ud.“ (Joh. 5:28, 29) Det er ikke ved reinkarnation men ved en opstandelse de døde vil få livet igen. Jehovas vidner vil gerne give dig flere bibelske oplysninger om denne storslåede foranstaltning der er truffet af Livgiveren, Jehova Gud.