Kamelen — det fantastiske ørkendyr

FOR millioner af mennesker der lever i de tørre områder i Asien og Afrika, er kamelen det vigtigste husdyr. Den giver dem føde, klæder og husly, den er deres vigtigste transportmiddel, og den bruges som trækdyr ved deres landbrugsarbejde.

Man kan se kameler trække plove, dreje vandhjul ved overrislingsanlæg og traske gennem ørkenen med tunge byrder. Man får mælk og ost fra den, og fedtet fra dens pukkel bruges som smør. Unge kameler slagtes, og deres kød smager noget i retning af kalvekød. Kamelulden væves til tøj og anvendes til beklædning, tæpper og telte. Af skindet laver man forskellige lædervarer, blandt andet fodtøj og sadler. Endog knoglerne kan bruges. Når de er tørre kan man snitte små kunstværker af dem. Dyrenes gødning anvendes til brændsel.

Kamelslægten omfatter i første række den topuklede baktriske kamel, opkaldt efter oldtidsriget Baktrien, hvis område ligger i det nuværende Afghanistan, og den enpuklede kamel eller dromedaren. Den topuklede kamel er den stærkeste, og da den har en lang lådden pels er den også bedst til at klare kulden. Med en byrde på ét hundrede og firs kilo kan dette dyr tilbagelægge en strækning på omkring halvtreds kilometer om dagen med en gennemsnitshastighed af tre til fem kilometer i timen.

Dromedaren bruges som ridedyr og kan løbe gennem ørkenen med en hastighed af femten kilometer i timen og kan tilbagelægge helt op til et hundrede og tres kilometer om dagen. Da kamelen er pasgænger, og altså flytter de to højre ben frem samtidig og derefter de to venstre ben, er den ikke særlig behagelig at ride på når det skal gå stærkt. Den rullende gang kan gøre rytteren „søsyg“. Det er derfor ikke uden grund at kamelerne er blevet kaldt „ørkenens skibe“.

Dyrene har også temperament. Ve den der behandler en kamel dårligt! Selv om der er gået mange dage, skal man ikke blive overrasket hvis den dårligt behandlede kamel spytter én i ansigtet. Når den lastes kan den jamre sig, for derefter, når den skal rejse sig, at grynte og stønne højlydt.

Veludrustet til tilværelsen i ørkenen

Dyret er godt rustet til tilværelsen i ørkenområder. Den tykke pels isolerer godt mod dagens hede og nattens kulde. Fra fødselen har kamelen nogle bare pletter på brystet og knæene, og på få måneder bliver de til hornagtige hudfortykkelser. Da dyret hviler på disse hudfortykkelser, beskytter de knæene og brystet mod læsioner. Kamelens fod har to tæer som er forbundet med brede trædepuder. Når dyret går er trædepuderne spilet ud, og dette forhindrer at fødderne synker for dybt ned i det bløde ørkensand.

Kamelen plages ikke af det fygende støv og sand. Hvorfor ikke? Fordi dyret kan lukke sine næsebor som det passer det. Lange øjenvipper og stærke øjenlåg beskytter øjnene. Hvad med ørerne? Kan de let blive fyldt med sand? Nej. Ørerne er små, sidder langt tilbage på hovedet og er både udvendig og indvendig dækket med hår.

Føden er heller ikke noget problem for kamelen. Mundhulens overflade er så solid at dyret kan spise de mest tornede planter uden at tage skade. Desuden kan det på grund af sine stærke tænder spise næsten alt.

Kamelens pukkel, som kan veje omkring seksogtredive kilo, består hovedsagelig af fedt. Den tjener som en slags transportabelt spisekammer. Når dyret er nødt til at tære kraftigt på dette forrådskammer, bliver pukkelen mindre. Til sidst kan den vælte og hænge som en tom sæk på siden af dyret. Så snart kamelen igen får næring og hvile, bliver pukkelen fyldt.

Når kamelen kan få vand kan den drikke fra nitten til seksogtyve liter om dagen. Men det bemærkelsesværdige ved kamelen er at den kan klare sig i meget lang tid uden at få noget at drikke. Man har tilfælde hvor lastede kameler har gået i otte dage uden at drikke vand. Rekorden er på fireogtredive dage.

Hvordan kan en kamel overleve uden at drikke vand? Den oplagrer ikke vand hverken i pukkelen eller i maven. Selvfølgelig får den noget vand gennem de planter den spiser. Men forklaringen på dens udholdenhed er tilsyneladende den at den kan holde på vandet i organismen og at den kan klare et meget stort væsketab uden at blive utilpas. Kamelens legemstemperatur kan stige seks grader celsius, og alligevel er der ingen tegn på problemer. Hvis et menneske lider et væsketab der svarer til en tiendedel af legemsvægten, er dets tilstand kritisk, men en kamel kan klare et væsketab der svarer til en fjerdedel af dens legemsvægt. Det er fordi dyret hovedsagelig mister væske fra vævene. Væsketabet fra blodet er forsvindende lille. Mennesket vil derimod miste væske fra både vævene og blodet. Den tydelige forskel mellem menneskets og kamelens blod består i de røde blodlegemers form. Menneskets røde blodlegemer er skiveformede hvorimod kamelens er ovale.

Efter i længere tid at have gået uden at få vand kan en kamel drikke omkring 100 liter vand på ti minutter. Når den udtærede kamel får vand kan den på kort tid genvinde sin kropsvægt. Det er fordi vandet går direkte over i vævene.

Kamelen er virkelig et fantastisk dyr som er velegnet til livet i ørkenområder. Den har tjent mennesket trofast i mange århundreder og vil uden tvivl fortsat tjene mennesket i jordens tørre egne.