Hvad siger Bibelen?

Vil alle mennesker blive frelst?

DEN almægtige Gud er dybt interesseret i alle menneskers evige velfærd. Bibelen siger: „Dette er smukt og velbehageligt i Guds, vor Frelsers, øjne, han som vil at alle slags mennesker skal frelses og komme til nøjagtig kundskab om sandheden.“ (1 Tim. 2:3, 4) „Han . . . ønsker [ikke] at nogen skal lide undergang, men at alle skal nå til en sindsændring.“ (2 Pet. 3:9) Men betyder det at alle mennesker vil blive frelst, det vil sige opnå evigt liv som Guds godkendte tjenere?

Bibelen åbenbarer at den Højeste ikke påtvinger nogen livet. Han sørger for de nødvendige foranstaltninger til at mennesker kan opnå hans godkendelse; derefter er det op til hver enkelt selv at afgøre om vedkommende vil modtage eller forkaste denne mulighed. Dette fremgår tydeligt af de ord Moses sagde til Israels folk: „Jeg har forelagt eder livet og døden, velsignelsen og forbandelsen. Så vælg da livet, for at du og dit afkom må leve, idet du elsker [Jehova] din Gud og adlyder hans røst og hænger ved ham; thi deraf afhænger dit liv og tallet på de dage, du kommer til at bo i [landet].“ — 5 Mos. 30:19, 20.

Eftersom frelsen stammer fra Jehova, kan man kun opnå frelse ved at følge hans forskrifter. Dette medfører at man må acceptere Jesus Kristus som Guds søn, gennem hvis offerdød det blev gjort muligt at opnå frelse fra synd og død. Dette klargjorde apostelen Peter da han stod over for den jødiske højesteret, sanhedrinet: „Og der er ikke frelse i nogen anden, for der er ikke under himmelen givet mennesker noget andet navn hvorved vi skal frelses.“ (Apg. 4:12) Apostelen Johannes gjorde ligeledes opmærksom på dette da han gjorde rede for hensigten med det evangelium han skrev: „Jesus gjorde rigtignok også mange andre tegn i disciplenes påsyn, ting som ikke er skrevet i denne skriftrulle. Men dette er blevet skrevet for at I kan tro at Jesus er Messias, Guds søn, og for at I, fordi I tror, kan have liv ved hans navn.“ — Joh. 20:30, 31.

Men hvorfor er dette den eneste måde hvorpå mennesker kan opnå frelse? Hvorfor er det ikke nok blot at føre et retskaffent liv?

Faktisk er der ikke noget menneske som kan vise sig fuldstændig retfærdigt blot ved sin livsførelse. Vi begår alle sammen fejl, både i ord og i handling. Hvem kan sige sig fri for nogen sinde at have været taktløs, uvenlig, selvisk eller grov? Den kristne apostel Johannes udtrykte det på denne måde: „Hvis vi siger: ’Vi har ingen synd,’ vildleder vi os selv, og sandheden er ikke i os.“ (1 Joh. 1:8) Siden det første menneske, Adam, ødelagde sin fuldkommenhed ved at være ulydig mod Gud, er vi alle blevet født ufuldkomne. (Sl. 51:5; Rom. 5:12) Vi kan derfor intet gøre selv for at blive befriet for denne synd.

Da vi er født i synd får vi ikke automatisk udsigten til frelse. Bibelen siger: „Den løn synden betaler er døden.“ (Rom. 6:23) Så hvis der ikke blev truffet en eller anden foranstaltning til soning for vore synder, ville vi forblive i dødens greb for evigt. Uanset hvor hårdt vi prøvede ville vi stadig kun vise os at være ufuldkomne mennesker, underlagt syndens løn.

Som følge deraf har vi behov for en foranstaltning som kan dække over vore synder. Det eneste middel som Gud har tilvejebragt til dette formål er hans søns offer. Johannes skrev: „Og han [Jesus Kristus] er sonoffer for vore synder, og ikke blot for vore men også for hele verdens.“ — 1 Joh. 2:2.

Imidlertid må vi, for at kunne drage fordel af dette sonoffer, erkende vor egen syndige tilstand, angre vor handlemåde, omvende os og ændre livsførelse for at gøre Guds vilje. Enhver som med fuldt overlæg nægter at gøre dette, vil ikke opnå frelse. Han kan sammenlignes med en mand der er ved at drukne, men afviser et redningsbælte der bliver kastet ud til ham.

Ja, den som forkaster Guds frelsesforanstaltning kan ikke nære håb om at undslippe Guds ugunstige dom. Hvis han er i live til den tid hvor Herren Jesus Kristus åbenbarer sig, vil han gå til grunde. Dette bekræftes i Andet Tessalonikerbrev 1:8, hvor vi læser at Jesus Kristus vil bringe „hævn over dem der ikke kender Gud og dem der ikke adlyder den gode nyhed om vor Herre Jesus“. Vers 9 fortsætter: „Disse skal lide retslig straf i form af evig undergang.“

På samme måde vil det gå dem som først accepterer Guds frelsesforanstaltning gennem Jesus Kristus, men derefter fortsætter deres urette handlemåde. De vil ikke opnå frelse. De kristne hebræere i det første århundrede blev formanet på denne måde: „Hvis vi med vilje øver synd efter at have modtaget den nøjagtige kundskab om sandheden, er der ikke længere noget slagtoffer for synder tilbage, men en frygtelig forventning om dom og en flammende skinsyge som vil fortære dem der står imod. Enhver som har ladet hånt om Mose lov dør uden barmhjertighed på to eller tre vidners udsagn. Hvor meget strengere straf mener I da ikke det menneske vil blive anset for værdigt til som har trådt på Guds søn og regnet pagtens blod hvormed han blev helliget, for at være af almindelig værdi, og som med foragt har krænket den ufortjente godheds ånd? Vi kender jo ham der har sagt: ’Hævnen er min; jeg vil gengælde;’ og endvidere: ’Jehova vil dømme sit folk.’ Det er frygteligt at falde i den levende Guds hænder.“ — Hebr. 10:26-31.

Mennesker der uden at angre, med fuldt overlæg, handler forkert, viser ved deres egen levevis at de vrager muligheden for at anvende Jesu offer til deres eget bedste. De behandler Guds søns blod som om det var af „almindelig værdi“, hvilket vil sige som om det ikke var mere betydningsfuldt end et hvilket som helst andet menneskes. Af denne grund vil deres synder fordømme dem. Intet andet offer er gyldigt til at dække over dem og skærme dem mod fuldbyrdelsen af Guds hævn. Hvis dette er tilfældet må de betale den fulde bøde for deres synder — evig død.

Der findes simpelt hen ingen måde at hjælpe de mennesker på som forkaster den tilvejebragte løsesum der gør det muligt at angre og atter opnå et godkendt forhold til Jehova Gud. Bibelen siger: „Det er umuligt med hensyn til dem som én gang for alle er blevet oplyst, og som har smagt den himmelske frie gave, og som har fået andel i hellig ånd, og som har smagt Guds gode ord og den kommende tingenes ordnings kræfter, men som er faldet fra, atter at vække dem til sindsændring, fordi de for deres vedkommende igen pælfæster Guds søn og udsætter ham for offentlig skam.“ — Hebr. 6:4-6.

Vi forstår derfor at selv om den Allerhøjeste ønsker det, er det ikke alle der vil blive frelst. Mange vil fortsat nægte at acceptere det eneste middel til frelse; andre vil, efter at have lært sandheden at kende, atter vende tilbage til deres urette handlemåde og derved miste goderne ved Jesu sonoffer. Deri ligger en advarsel til alle som måtte ønske at blive frelst fra synd og død. Vi må passe nøje på ikke at misbruge Guds barmhjertighed, og lade vort kødelige begær tage overhånd og derved måske nå til det punkt hvor omvendelse ikke længere er mulig.