Rigdom og lykke
● De fleste mennesker forbinder lykke med rigdom. Men gang på gang har dette vist sig at være en fejlvurdering. Som en hollywoodstjerne udtrykte sig til et ugeblad:
„Jeg har fået min del af rigdommen og alt det materielle. Men det er intet værd. Med hver eneste swimmingpool herude følger en psykiater, for ikke at glemme alle skilsmisserne, og børnene der hader deres forældre.“ — New York Sunday News, den 28. november 1976.
Rigdom alene vil aldrig bringe lykke. Der kræves andet og mere. For lang tid siden fortalte en klog mand hvad det var, nemlig „gudhengivenhed sammen med viljen til at klare sig med hvad man har“. Hvad denne mand også havde lagt mærke til, kan vi læse i Bibelen:
„For vi har ikke bragt noget med ind i verden, og vi kan heller ikke bringe noget med ud. Når vi har føde og klæder skal vi være tilfredse med disse ting. Men de der er besluttede på at ville være rige, falder i fristelse og en snare og mange uforstandige og skadelige ønsker, som styrter mennesker i undergang og ødelæggelse. For kærligheden til penge er en rod til alle slags skadelige ting, og ved at række ud efter denne kærlighed er nogle blevet ført vild fra troen og har gennemstukket sig selv overalt med mange smerter.“ — 1 Tim. 6:6-10.