Har du tænkt over:

Vil man igen en dag kunne færdes trygt i gaderne?

„MAN er mere tryg på en slagmark end på gaderne her i byen,“ stod der i en avis i New York. Den skrev at der var større fare for at en newyorker ville miste livet på grund af voldshandlinger, end der var for at en amerikansk soldat ville blive dræbt under den anden verdenskrig. Hvis du bor i en storby, behøver ingen at fortælle dig hvor farligt det kan være at færdes på gaden.

Bliver forholdene værre?

Du husker måske dengang da man kunne færdes på gaden og føle sig forholdsvis tryg på et hvilket som helst tidspunkt af døgnet. Men tiderne har ændret sig.

En meningsmåling som blev foretaget i Toronto i Canada i 1980 viste at næsten to ud af tre kvinder var mere bange for at færdes alene på gaden nu end de havde været for fem år siden. Lignende meningsmålinger har vist at seks ud af ti voksne i Barcelona, og samme procentdel af kvinder i USA, er bange for at gå på gaden alene om aftenen. I hele verden bliver forholdene værre og værre. Nyhedsmeddelelser viser at „voldsforbrydelser tager til“ i gaderne i japanske byer og at der er et „opsving i kriminaliteten“ i Kina.

Næsten alle tænkelige foranstaltninger er blevet truffet for at standse kriminaliteten i gaderne — øget patruljering af politi og civile vagter, bedre belysning samt større omtanke og flere forholdsregler fra den enkeltes side når det gælder den personlige sikkerhed — og dog bliver tilfældene af overfald, voldtægt og røveri ved med at stige.

Hvad skal der til?

Det er ikke mørket eller en øde beliggenhed der i sig selv gør gaderne utrygge at færdes i. Det er menneskene — voldsmænd, voldtægtsforbrydere, pøbelsværme og andre som gør gaderne til et farligt sted. Ville du være bange for at færdes på gaden efter mørkets frembrud, uanset hvor lidt gadelys der var, hvis du vidste at du kun ville møde venlige mennesker med høje moralnormer?

„Det der skal til for at standse kriminaliteten,“ erklærede to læger efter at have afsluttet et 15-års studium af kriminelle, „er ikke i første række bedre boliger eller konventionel lægebehandling, men . . . at lovovertræderen ’omvendes’ til en helt ny livsstil og får en stærk moralsk oplæring. . . . en fuldstændig tilintetgørelse af en kriminels personlighed.“ Ja, det er mennesket der må forandres.

Bibelen siger kort og klart hvad der skal til: „Den gudløse forlade sin vej, urettens mand sine tanker.“ (Es. 55:7) Men hvad kan få et ondt menneske til at ændre sin vej, ja endda sine tanker? Hvad er så mægtigt at det kan forandre „en kriminels personlighed“?

Kan noget forandre de kriminelle?

En fængselsdirektør som har studeret i hundredvis af kriminelle, siger: „Bibelen har meget større overtalelsesevne end en knippel.“ Lyder det realistisk? Kan Bibelen virkelig, hvis den bruges på en oprigtig måde, forandre personligheden hos dem der gør gaderne utrygge at færdes i?

„Jeg var blevet arresteret over 40 gange for røveri, overfald, legemskrænkelse, mordforsøg og forskellige andre ting,“ berettede en 32-årig fange som havde siddet i statsfængselet i Angola i Louisiana i USA. I fængselet blev han kontaktet af Jehovas vidner, og han begyndte at studere Bibelen sammen med dem.

„Jo mere jeg lærte Bibelens sandheder at kende, jo mere ønskede jeg at lære,“ fortsatte denne forhenværende voldsmand, som havde foretaget en fuldstændig forandring af sin personlighed. Han gjorde sig egnet til at blive døbt som et af Jehovas vidner. Hans ændrede opførsel gjorde så stærkt et indtryk på fængselsledelsen at han fik lov til at afsone resten af dommen i fængselet i sin hjemby, hvor han udførte vedligeholdelsesarbejde for sheriffen. „Fordi det er blevet bevist at man kan stole på Jehovas vidner, får jeg nu lov til at gå på gaden hver dag,“ sagde han.

En anden fange i statsfængselet i Angola der også havde fået hjælp af Jehovas vidner til at forandre sin tidligere så voldsprægede personlighed, blev spurgt: „Hvad ville du sige hvis nogen fortalte dig at han ikke magtede at overvinde en eller anden dårlig vane?“ Den tidligere røver svarede: „Efter at jeg har overvundet et voldsomt temperament, tobaksvanen og en glubende appetit på et umoralsk kønsliv, kan jeg ikke sige andet end at det er en dårlig undskyldning.“ Efter at have tænkt sig lidt om fortsatte han: „Bibelen lover sand frihed for alt det et menneske kan være trælbundet af. Hvis man derfor virkelig elsker Jehova Gud, kan man overvinde alle dårlige vaner med hans hjælp.“

Dette er bare to af en lang række fanger verden over som har ændret deres personlighed ved at studere Bibelen sammen med Jehovas vidner. De er sammen med utallige andre forhenværende tyve, narkomaner, voldtægtsforbrydere, voldsmænd og mordere et fyldestgørende bevis på at „nøjagtig kundskab“ om Gud og hans hensigter kan hjælpe et menneske til at ’afføre sig den gamle personlighed sammen med dens forehavender’. (Kol. 3:9, 10) Sandheden fra Gud havde kraft til at forvandle fordærvede forbrydere til kristne i det første århundrede, og det har den stadig. — 1 Kor. 6:9-11.

Men det viser sig jo at ikke alle vil studere Bibelen og anvende de råd den giver.

Den endelige løsning

„Spirer de gudløse end som græsset, blomstrer end alle udådsmænd, er det kun for at lægges øde for stedse,“ advarer Bibelen. (Sl. 92:8) Uforbederlige „udådsmænd“ vil blive tilintetgjort af Gud, der kender deres hjerter. Det er dette som vil sikre en verden uden kriminalitet i fremtiden.

Men hvornår vil der komme en sådan fuldstændig forandring? Den „tiltagende lovløshed“ som i øjeblikket gør at man ikke er tryg ved at færdes i gaderne, er forudsagt i Bibelen, og den er et af tegnene på at den kommende ødelæggelse af de onde er nær. Opfyldelsen af denne profeti og mange andre profetier i Bibelen er et klart bevis for at vi lever i det Bibelen kalder „de sidste dage“. — Matt. 24:3-14; 2 Tim. 3:1-5.

Vi vil derfor snart få at se at alle „udådsmænd“ bliver ødelagt. De der overlever denne ødelæggelse vil komme til at opleve den fuldstændige opfyldelse af denne opmuntrende profeti: „Alle skal sidde trygt, . . . og ingen skal skræmme dem.“ — Mika 4:4, norsk oversættelse.