Smugleri — en samfundsbyrde

AF „VÅGN OP!“-​KORRESPONDENT I NIGERIA

NOGLE embedsmænd i et af de afrikanske lande blev meget overraskede da en stor container der angiveligt skulle indeholde mælkekartoner, viste sig at være skjulested for en Mercedes. Tre toldfunktionærer blev anklaget for at have modtaget bestikkelse for at lade vognen passere gennem tolden og ind i landet.

Samtidig slog embedsmænd i Kina og Taiwan ned på en smuglerring bestående af skippere på fiskekuttere fra begge lande. De taiwanske fiskere solgte forfalskede „Parker“-penne og „Rolex“-ure til kineserne, og de kinesiske fiskere betalte med falske guldbarrer der i virkeligheden var forgyldt bly!

I De forenede Stater regner toldvæsenet med at der alene i Florida bliver indsmuglet for 3.000.000.000 dollars (cirka 21.000.000.000 kroner) narkotika hvert år.

Smugleri er tydeligvis et verdensomspændende fænomen. Det praktiseres både af professionelle forbrydere og af turister der er ude på at „spare“ nogle få kroner i told. Turisterne smugler måske lidt spiritus eller tøj. De professionelle smugler kaffe, narkotika, våben, ammunition, guld, diamanter eller hvad som helst der måtte være marked for.

Hule ben og falske ligkister

Professionelle smuglere er både dristige og opfindsomme i deres fremgangsmåder. En afrikansk avis har bemærket at smuglere i denne verdensdel finder på nye metoder lige så hurtigt som de gamle opdages. I den senere tid har man især hørt om kasser med falsk bund, juveler og andre ting gemt i supper, brød og alle mulige andre slags fødevarer, samt i ligkister såvel som i forskellige dele af den menneskelige anatomi. Østens smuglere har også deres fiduser. I Kina var en mands kunstige ben propfyldt med smuglede ure! En anden mand havde snesevis af ure spændt omkring livet.

Nogle af Floridas narkotikasmuglere benytter sig af moderne hjælpemidler som hurtiggående skibe og flyvemaskiner med kraftige motorer. „Nogle af de tomotorers fly er for eksempel nu udskiftet med firemotorers,“ bemærker tidsskriftet Time.

I Asien bliver det mere og mere udbredt at turister smugler varer fra Hongkong og ind i Filippinerne. En yndet fremgangsmåde her er at adressere smuglergods til opdigtede personer.

Skader det?

Har du nogen sinde, på vej hjem fra udlandet, følt dig fristet til at „glemme“ at du havde nogle få toldpligtige varer i bagagen? Det er der mange der har. De ræsonnerer som så: ’Jeg betaler jo alligevel så meget i skat. Det vil ikke skade nogen om jeg lister lidt ekstra uden om tolden.’ Men det gør det alligevel.

At smugle er jo at unddrage sig afgift eller skat. Er du kristen? Så tænk over den vejledning der gives i Bibelen om at give „alle hvad der tilkommer dem, ham der kræver skat, skat; ham der kræver afgift, afgift“. — Rom. 13:7.

Hvad enten man er kristen eller ej, bør man forstå hvad det kan betyde for statskassen hvis værdifulde toldindtægter går tabt. Måske føler man at ens egne handlinger er ubetydelige, men „mange bække små“ gør som bekendt „en stor å“. I et bestemt afrikansk land er der adskillige små landmænd der smugler deres kaffehøst ud til nabolandene, hvor kaffen bliver solgt til en højere pris. Den enkelte landmand smugler måske kun lidt kaffe ud, men resultatet er at statsindtægten fra 30 procent af landets samlede høst går tabt hvert år.

Hvis staten er afhængig af toldindtægterne for at kunne opretholde sit serviceniveau, er ens „harmløse“ smuglerier i virkeligheden tyveri fra ens medborgere, eftersom de bliver nødt til at betale højere skatter for at erstatte de mistede indtægter. Ydermere må myndighederne som følge af visse borgeres uærlighed tage kostbare midler i anvendelse for at kunne undersøge de rejsende grundigere. Det er skatteyderne der må betale. Nigeria, for eksempel, har for nylig investeret over 21 millioner kroner i skibe til at pågribe smuglere, og endnu 87 millioner kroner til oprettelse af toldstationer på strategiske steder.

Skydevåben og narkotika

Ikke alting smugles med det formål at undgå toldafgift. Skydevåben, ammunition og narkotika ville i de fleste lande slet ikke blive fortoldet; det ville blive konfiskeret. Smugleri af disse ting er overalt i verden en meget indbringende „forretning“, og det bidrager utvivlsomt til den øgede kriminalitet og den politiske ustabilitet der præger hele verden. Det forgifter selve samfundet og truer med at nedbryde det. Sørgeligt nok kan denne forbryderiske smuglertrafik ofte lade sig gøre på grund af korrupte toldfunktionærer.

Ironisk nok modarbejder de rige og de fattige lande ofte hinandens interesser når det gælder smugleri. I de fattige lande, hvor der dyrkes marihuana og opiumsvalmuer, er man måske tilbageholdende med at skride ind over for et „erhverv“ der tilfører landet værdifuld kapital. De rige lande klager over narkotikaproblemet, men de bliver ved med at fremstille de våben der smugles ind i de fattige lande, hvilket bidrager til den sociale uro her.

Hvad kan vi gøre?

Smugleri er en af de sørgelige kendsgerninger som en begærlig verden må se i øjnene. Vi kan ikke forandre verden. Der kommer en tid da Gud vil gøre det. — Matt. 6:10; Ordsp. 2:20-22.

Imidlertid kan vi beslutte os til ikke selv at bidrage til problemet. Køb ikke varer som du har mistanke om er smuglergods. Lad dig heller ikke overtale til at tjene nogle lette penge ved at tage en pakke med når du rejser hjem fra ferie. Sørg for at kende dit lands toldvedtægter, og respekter dem, selv om du kender en stensikker metode til at omgå dem. Som ærlig borger har du noget som smugleri ikke kan give dig — en ren samvittighed!