Hvad betød den drøm?
AF „VÅGN OP!“-KORRESPONDENT I BRASILIEN
’DA JEG så mig over skulderen, kunne jeg se et kæmpemæssigt uhyre der kom galoperende efter mig. Ubevæbnet, og næsten nøgen, prøvede jeg at løbe. Men mine fødder var som limet til jorden! Jeg så mig tilbage en gang til og . . . Så så jeg denne brandbil komme farende gennem gaden med klemtende klokke. Og jeg vågnede op, badet i kold sved, og hørte vækkeuret ringe.’
Virker denne drøm dig bekendt? Det er højst tænkeligt, for den indeholder de væsentligste elementer i almindelige drømme: en ubehagelig oplevelse, en usædvanlig påklædning, et hurtigt sceneskift, at man er ude af stand til at løbe, og at noget af handlingen påvirkes af en lyd i soveværelset. Til alt held vågner man op i rette tid til at undslippe!
Men hvad betyder drømmen? Hvorfor drømmer man? Er nogle drømme profetiske?
Interessen for drømme er ikke ny
Interessen for drømme er næsten lige så gammel som mennesket selv. Den første drøm der er gengivet i Bibelen, er en drøm som Abimelek havde omkring år 1900 f.v.t. (1 Mos. 20:3) Der er også gengivet adskillige drømme af guddommelig oprindelse som de hebraiske patriarker havde. Om drømme blandt hedenske nationer læser vi: „Babylonierne havde en sådan tillid til drømme at de, når de skulle træffe vigtige beslutninger, sov i et tempel i håb om at få råd.“ Grækerne og romerne gjorde det samme. Ægypterne udarbejdede omfangsrige bøger om drømmetydning. I middelalderens Europa, og endda for bare 60 år siden i muhamedanske samfund, blev vigtige statsanliggender afgjort på grundlag af drømme. Er der grund til at tro at disse drømme var af guddommelig oprindelse, og at beslutningerne derfor hvilede på et solidt grundlag? Og er det muligt at tyde drømme i dag?
Sigmund Freud kaldte drømme for „den kongelige vej til underbevidstheden“, og han gjorde forsøg på at tyde dem på grundlag af vore undertrykte ønsker, særlig den stærke kønsdrift. I de sidste få årtier har man imidlertid på forskellige videnskabelige centre foretaget et grundigt studium af drømme, og der er almindelig enighed om at Freuds opfattelse af drømme var groft forenklet.
Studiet af søvn og drømme
Ved hjælp af rumalderens elektroniske apparatur har forskere studeret forandringerne i hjernebølgerne og aktiviteten i visse hjerneceller under drømmeprocessen. Videnskaben har stadig langtfra en fuldstændig forståelse af drømme, men nogle af de slutninger man er nået til accepteres nu næsten overalt. Det er for eksempel blevet påvist at alle drømmer, selv de der på det bestemteste nægter det. Små børn drømmer i op til 70 procent af den tid de sover, mens voksne kun drømmer i cirka 24 procent af tiden. Katte og mange andre pattedyr viser tegn på hjerneaktivitet mens de sover, og man mener at de også drømmer. I hvert fald synes en hund at drømme når den klynker og gør og spjætter med poterne mens den sover.
Forsøg med mennesker viser at søvnen kan deles op i stadier. Først er der den lette søvn, der gradvis bliver dybere og dybere indtil man når det meget dybe Stadium IV. Så kommer der igen et lettere stadium, hvorefter man når til REM-søvnen. (REM er en sammentrækning af det engelske Rapid Eye Movements, der betyder hurtige øjenbevægelser.) Som navnet viser er dette stadium ledsaget af hastige bevægelser med øjnene, som om øjnene fulgte hurtige bevægelser på en skærm. Selv om øjnene er lukkede, kan disse bevægelser tydeligt ses af forsøgslederen. (Forskere i Europa kalder dette stadium for „paradoksal-søvnen“, da et studium af hjernebølgerne har vist at hjernen fungerer som om legemet var vågent.) REM-søvnen er i almindelighed en periode med drømme.
Fremgangsmåden er den at forsøgslederen vækker den sovende når perioden med REM-søvnen er forbi, og beder ham fortælle hvad han har drømt. Man har fundet ud af at det normalt tager cirka 90 minutter at passere gennem alle søvnens stadier, fra Stadium I til REM-perioden, hvorefter mønsteret begynder forfra. En skribent har sagt: „Det natlige mønster er lige så regelmæssigt som planeternes bevægelser.“ Den første periode med REM-søvn varer kun i fem til ti minutter, men perioderne bliver gradvis længere, og den sidste periode varer cirka 50 minutter. En normal nats søvn omfatter i alt 90 til 120 minutter med REM-søvn, eller drømme. I almindelighed drømmer man altså i alt lige så længe som en almindelig spillefilm varer. En meget behagelig måde at tilbringe natten på, synes du måske.
Desværre plejer drømmene at forsvinde ud af hukommelsen kort efter at vi er vågnet, og vi kan i bedste fald kun huske den sidste. Vi kan altså ikke fortælle ret meget om de drømme vi har haft i løbet af natten. Det er som der står i Bibelen i Jobs bog: „Han [den gudløse] flyr som en drøm, man finder ham ikke.“ (Job 20:8) Det er grunden til at forskerne vækker den sovende når de hurtige øjenbevægelser hører op.
Hvorfor vi drømmer
Forskningsresultaterne tyder på at nogle drømme skyldes det vi har beskæftiget os med i dagens løb, de indtryk vi har modtaget og de tanker vi har haft. I sin bog What Your Dreams Mean (Hvad dine drømme betyder) siger Ann Faraday at „hovedparten af vore drømme på en eller anden måde genspejler det der har optaget vore tanker i løbet af dagen eller den foregående dag“. Men soldater der har fået granatchok, har ofte frygtelige mareridt om natten flere år efter at de er vendt hjem fra krigen.
Nogle forsøg viser meget interessant at „det ser ud til at vi alle har brug for at drømme, og jo yngre vi er, jo mere nødvendigt ser det ud til at være. . . . Ved hjælp af medikamenter der kun forhindrer REM-søvnen, har forskere fundet ud af at voksne kan klare sig i lang tid uden at drømme. Men samtidig undergår deres personlighed umærkelige forandringer: De bliver mere og mere irriterede og urolige og kan ofte ikke koncentrere sig“. At drømmene spiller en vigtig rolle i vort liv, bekræftes af følgende udtalelse af en anden forsker: „Der er en grund, eller måske flere grunde, til REM-perioderne (og dermed drømmene), og at dømme efter hvor meget legemet er involveret, er det højst sandsynligt en vigtig grund.“
Tydning af drømme
I betragtning af alt det der er forbundet med drømmeprocessen, bliver det tydeligere og tydeligere hvorfor det er uklogt at tillægge vore drømme en særlig betydning. Hvorfor skulle vi mene at vore drømme er usædvanlige og har en særlig betydning, eftersom alle drømmer næsten hver nat? I en bog med titlen „Søvn“ forklarer forfatterne: „Analysen af bogstavelig talt vognlæs af drømmeberetninger og brugen af laboratoriemetoder giver os ingen forhåbninger om, at der nogen sinde vil komme en hurtig formel til forståelse af drømme.“
Det er sandt at der er mange der er parate til at tyde drømme, men deres indbyrdes afvigende opfattelser er et af de stærkeste argumenter mod at tillægge drømme bestemte betydninger. Dr. Rosalind Cartwright har sagt: „Det der gør størst indtryk er nok den enorme forskel i synspunkterne [blandt drømmetyderne].“ Hun har også skrevet: „Mange psykoterapeuter hævder stadig at de kender den rette betydning af Deres drøm . . . og glemmer tilsyneladende helt at deres kolleger måske ser en helt anden mening med den samme drøm.“
Blandt nogle forskere er tendensen i dag ikke at forsøge at tyde drømme, men at lære folk hvordan de kan tyde deres egne drømme. Eftersom det enkelte menneske kender sine egne problemer og ved hvad det har oplevet, mener man at vedkommende selv er bedst i stand til at finde meningen med sine drømme. Men har du nogen sinde prøvet på at finde ud af hvad en surrealistisk maler havde i tanke da han malede et bestemt billede? Hvis en gruppe mennesker blev stillet dette spørgsmål, hvor mange ville da give det samme svar? Lige så forskelligartet kan drømmetydning være, ifølge dr. Calvin Hall.
En af grundene til dette er naturligvis at drømmetydere med forskellig kulturel baggrund tillægger de symboler der optræder i en drøm helt forskellige betydninger. Grækerne troede for eksempel at hvis man så en slange i en drøm betød det sygdom, hvorimod ægypterne mente at det var et tegn på at en strid var bilagt. Det er derfor klogt ikke at tage en naturlig drøm man har haft, alt for alvorligt. Man kan dog have fornøjelse af den. Som en forfatter engang sagde, er drømme ofte så morsomme at „jeg tit undrer mig over at folk ikke vågner når de ligger og ler“!
Hvis din nattesøvn derimod ofte forstyrres af mareridt, er det bedre at søge en mulig forklaring på dem i din livsform, fremfor at lede efter nogen betydning i dem. Hvor er det sandt hvad Bibelen siger: „For som følge af meget slid er der drømme.“ — Præd. 5:7, NW.
Drømme af guddommelig oprindelse
De der søger efter en mening med deres drømme henviser ofte til de guddommeligt inspirerede drømme der er berettet om i Bibelen, og spørger: ’Kan nogle drømme i dag ikke også være inspireret af Gud?’ Det er sandt at Gud, på den tid da Bibelen blev skrevet, brugte drømme til at kommunikere med sine tjenere med, sådan som vi kender det fra den drøm hvori Josef blev advaret og fik besked på at flygte til Ægypten sammen med sin kone Maria og deres barn Jesus. Gud sendte også drømme til mænd der ikke tjente ham, sådan som det var tilfældet da han gav Ægyptens Farao profetiske drømme der fortalte om syv års hungersnød i landet. — Matt. 2:13; 1 Mos. 41:1-7.
Alle disse guddommeligt inspirerede drømme blev givet for at beskytte eller lede Guds tjenere, eller for at sikre at Jehovas vilje eller hensigt skete. Imidlertid skrev apostelen Paulus: „Gud, som for længe siden ved mange lejligheder og på mange måder [deriblandt ved drømme] har talt til vore forfædre ved profeterne, har ved slutningen af disse dage talt til os ved en søn.“ (Hebr. 1:1, 2) I Bibelen kan vi læse hvad Jehova Gud ’talte til os ved en søn’. Derfor behøver han ikke at bruge drømme for at tale til os i dag.
Hvis du spekulerer på hvad fremtiden vil bringe dig, eller hvis du søger efter en løsning på dine problemer, kan du altså finde svaret i Guds ord, Bibelen, og ikke ved at tyde dine drømme.