Årsagen til den voksende spænding i verden

I september 1979 opfangede en amerikansk satellit over den sydlige halvkugle et lysglimt som umiskendeligt syntes at stamme fra en kernevåbeneksplosion nær Sydafrika. Var Sydafrika i færd med at afprøve kernevåben? Den sydafrikanske regering benægter det, men det er en kendsgerning at Sydafrika aldrig har undertegnet Ikke-spredningsaftalen for Atomvåben, som blev indgået mellem stormagterne i 1968.

Et andet land som ikke har undertegnet denne aftale er Israel. Tilbage i 1974 sagde Israels præsident: „Det har altid været vor hensigt at tilvejebringe muligheden for udvikling af atomvåben. Vi har nu denne mulighed.“

Og det er endda ikke det hele. „Regeringens efterretningseksperter mener at flere lande, deriblandt Taiwan, Sydkorea, Pakistan, Sydafrika, Brasilien og Argentina, i løbet af de næste fem år kan slutte sig til de seks-syv nuværende medlemmer i den såkaldte ’atomklub’,“ meddeler New York Times.

Det tyder på at flere lande uvægerlig vil få atomvåben inden for det kommende årti. Men endnu mere ildevarslende er det at det i mange tilfælde drejer sig om lande som føler sig omgivet af stærke fjender. „Stater der føler sig belejret, som for eksempel Israel og Taiwan, synes i stadig højere grad at betragte muligheden for at bruge atomvåben som det sidste der kan afskrække en fjende fra at angribe,“ bemærker bladet U. S. News & World Report. Sådanne lande kan næppe ventes at holde igen på deres atomvåben i en alvorlig krisesituation.

Kan spredningen af atomvåben standses? Det er tvivlsomt. Der findes simpelt hen for meget plutonium hvoraf der kan laves bomber, og den tekniske viden om hvordan bomberne fremstilles er let tilgængelig. Et internationalt panel har for nylig i en rapport givet udtryk for at „der ikke findes nogen teknisk løsning på det problem at hindre spredningen af atomvåben til lande der endnu ikke har dem“. — Det internationale Fredsforskningsinstitut i Stockholm (SIPRI).

Hvor er de store mængder plutonium kommet fra? „Indtil nu har man opsamlet 100.000 kilo ubehandlet plutonium fra civile atomreaktorer,“ påpeger SIPRI. Og der skal kun nogle få kilo til en bombe som den der ødelagde Nagasaki! Når u-landene i en oliefattig verden går over til atomkraft, ender de med som biprodukt at få det stof der er grundbestanddelen i atombomber.

Kan et u-land virkelig bygge en atombombe hvis det har plutonium til rådighed? I 1978 blev en amerikansk universitetsstuderende omtalt i aviserne fordi han havde lavet en tegning til en brugbar atombombe på grundlag af hemmelige dokumenter som var frigivet til offentliggørelse og som enhver kunne erhverve sig for 25 dollars. Eksperter indrømmede at bomben „ville have meget gode chancer for at virke“. Hvis en studerende kunne gøre det, hvorfor så ikke et u-land?

Samarbejde eller konfrontation?

Eksperter advarer om at en verden med flere atomvåbenlande vil blive stadig mere ustabil, „en verden med stor frygt og dyb usikkerhed“, som atomspredningsspecialisten Joseph Nye fra Harvard-universitetet udtrykker det. Noget som kunne mindske denne ustabilitet ville være et forøget samarbejde mellem de to supermagter, De forenede Stater og Sovjetunionen. Er et sådant samarbejde sandsynligt? Med de begrænsede ressourcer verden råder over, mener mange det ikke.

De forenede Stater importerer i øjeblikket over 40 procent af sit olieforbrug. Mange af dets allierede må importere endnu mere — Frankrig 90 procent og Den tyske Forbundsrepublik 97 procent. Disse lande har klart givet udtryk for at de er villige til at risikere en krig for at sikre deres olieforsyninger. Resultatet? De olieproducerende områder, for eksempel landene omkring Den persiske Havbugt, er vidne til en stærk militær rivaliseren mellem supermagterne — en meget farlig situation.

Angående faren for at en tredje verdenskrig vil begynde i mellemøsten, siger Richard Falk at „større krige før i tiden altid er opstået når en stormagt har forsøgt at kompensere for en økonomisk og politisk tilbagegang ved at ty til afgørende militære midler“. — The Bulletin of the Atomic Scientists, april 1979.

Med andre ord: Et forsøg på at løse økonomiske problemer ved at opbygge militær styrke fører til krig. Et nyligt eksempel på dette var den japanske „løsning“ på de amerikanske restriktioner af blandt andet olieeksporten i 1941. „Forfærdelsen over restriktionerne drev den japanske flådekommando . . . ind i hemmelig forståelse med de yderliggående kræfter i hæren.“ (Encyclopædia Britannica) Resultatet? Pearl Harbor.

Har verden råd til endnu et Pearl Harbor?

Olien er ikke den eneste vare som USA må importere. „Over halvdelen af 23 strategiske stoffer som bruges af den amerikanske industri må importeres,“ siger U. S. News & World Report, og tilføjer: „Og hvad værre er: De fleste af disse mineraler kommer fra politisk ustabile lande i Afrika syd for Sahara.“ USA må importere 89 procent af sit platin (som bruges i behandlingen af råolie), 90 procent af sit krom (som benyttes til pansring af tanks) og 98 procent af sit mangan (som benyttes til fremstilling af legeringer med stor styrke). Enhver vigtig vare som kun findes i begrænsede mængder kan blive årsag til en konflikt hvis forsyningen trues.

For nogle kommer det ikke som en overraskelse

Før den anden verdenskrig producerede De forenede Stater mere olie end alle andre lande i verden tilsammen. Dengang var det almindeligt at tale om Amerikas ubegrænsede mineralrigdomme. De færreste forudså at Amerika i løbet af ganske få årtier ville være ude af stand til at dække sit eget behov for de mest nødvendige strategiske stoffer. Omhyggelige bibelforskere imødeså imidlertid sådanne vanskeligheder.

I bogen „Ske din vilje på jorden“,a der blev udgivet på engelsk i 1958 og på dansk i 1961, blev Sovjetunionen identificeret med „Nordens konge“, som omtales i Daniels bog, kapitel 11. „Sydens konge“, der omtales i det samme kapitel, blev identificeret med den såkaldt frie verden med De forenede Stater og Storbritannien i spidsen. Dette kapitel i Bibelen beskriver profetisk en kappestrid mellem disse to symbolske konger. Der står:

„Ved endens tid skal Sydens konge prøve kræfter med ham [Nordens konge], og Nordens konge stormer imod ham med vogne, ryttere og skibe i mængde . . . Han [Nordens konge] bliver herre over guld- og sølvskattene og alle Ægyptens klenodier.“ — Dan. 11:40, 43.

Hvad betyder dette? På grundlag af Bibelen fremsatte bogen „Ske din vilje på jorden“ denne interessante forudsigelse for over 22 år siden:

„Hvor langt Nordens konge vil være kommet når ’endens tid’ er inde for ham, kan kun fremtiden vise. Men det er forudsagt at han skal få kontrol over alle denne kommercielt og materialistisk indstillede verdens skatte af guld og sølv, over alle dens klenodier, blandt andet dens olie.“ — Side 303.

I dag er Sovjetunionen et af de meget få industrilande der ikke behøver at importere olie. Sovjetunionen kontrollerer også store forekomster af netop de strategiske mineraler som „Sydens konge“ har så hårdt brug for. Det er intet under at verdenspolitikken i de senere år har været præget af at supermagterne ’prøver kræfter’ med hinanden!

[Fodnote]

[Illustration på side 9]

Hvis en studerende kunne konstruere en brugbar atombombe, kunne et lille land så ikke gøre det samme?