Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • g82 8/3 s. 9-10
  • Hvorfor fødes nogle børn handicappede?

Ingen video tilgængelig.

Beklager, der opstod en fejl med at indlæse videoen.

  • Hvorfor fødes nogle børn handicappede?
  • Vågn op! – 1982
  • Underoverskrifter
  • Lignende materiale
  • Er det Gud der gør det?
  • Hvad er grunden?
  • Hvad kan der gøres hvis det sker?
  • Hvorfor er nogle født handicappede?
    Vågn op! – 1973
  • Fra vore læsere
    Vågn op! – 1982
  • Hvorfor skal små børn lide og dø?
    Vågn op! – 1984
  • Er du den ufødtes ven?
    Vågn op! – 1981
Se mere
Vågn op! – 1982
g82 8/3 s. 9-10

Hvorfor fødes nogle børn handicappede?

EFTER fødselen fik moderen at vide at hendes søn havde en medfødt defekt og snart ville blive totalt blind. Hun fortalte senere: ’Chokket fik mig til at tvivle på Guds retfærdighed. Hvorfor skulle et hjælpeløst lille barn lide? Jeg havde passet godt på mit helbred både før og under svangerskabet. Hvorfor skete det for mig?’ Det anslås at omkring fem procent af alle børn fødes med en misdannelse. Mange ulykkelige forældre spørger . . .

Er det Gud der gør det?

Afgjort ikke! Mange mener måske at sådanne tragedier er „Guds vilje“ eller at Gud derigennem straffer forældrene for nogle synder de engang har begået, men Guds ord, Bibelen, viser at det ikke er tilfældet.

Jesu disciple undrede sig engang over hvorfor en bestemt mand var født blind. De spurgte Jesus: „Hvem har syndet, denne mand eller hans forældre, så at han er blevet født blind?“ Jesus gjorde det klart at medfødte defekter ikke er en straf fra Gud, idet han svarede: „Hverken denne mand eller hans forældre har syndet.“ — Joh. 9:1-3.

Hvad er grunden?

Der er forskellige årsager til medfødte defekter. I nogle tilfælde skyldes de fejl i barnets kromosomer eller gener, fejl som kan være arvet fra forældrene men som ikke nødvendigvis er det. En medicinsk lærebog siger imidlertid: „Ved de fleste misdannelser kan man ikke pege på nogen speciel hovedfaktor, og man må antage at deres tilstedeværelse skyldes det komplicerede samspil mellem genetiske og miljømæssige påvirkninger eller visse specielle, sjældne genetiske kombinationer.“

Blandt de faktorer som man mener spiller ind, kan nævnes følgende: at moderen har lidt af eller været udsat for visse sygdomme under svangerskabet, stråleskader, kemisk forurening, medikamenter (endog nogle som regnes for ufarlige under svangerskabet), overdrevent store mængder af visse vitaminer, underernæring, mangelfuld kost, dårlige boligforhold, moderens alder eller race, ja endog årstiden for fødselen. Ikke sjældent har krige og en begærlig handelsverden afstedkommet forhold der har været skyld i medfødte misdannelser.

Visse handlinger fra forældrenes side kan også øge risikoen for medfødte defekter. Nogle fører et løsagtigt og umoralsk liv, til skade for deres ufødte børn. Barnet kan blive misdannet fordi forældrene har pådraget sig en kønssygdom, eller fordi de er så nært beslægtede at forholdet må betegnes som blodskam. Forældrene kan også skade fosteret ved at ryge tobak eller bruge narkotika.

En grundlæggende årsag til medfødte misdannelser er imidlertid de første menneskers, Adams og Evas, ulydighed. Da de syndede mod Gud mistede de deres fuldkommenhed på sind og legeme, og de satte derfor ufuldkomne børn i verden. For hver generation kom menneskene længere og længere bort fra fuldkommenheden. Så selv om der i dag hverken fandtes umoralitet, underernæring, krige eller skadelige opfindelser, ville der alligevel være børn som blev født med misdannelser alene af den grund at vi alle er født af ufuldkomne forældre.

Hvad kan der gøres hvis det sker?

Det afhænger naturligvis af misdannelsens art, men i mange tilfælde kan der gøres meget. Forskerne finder næsten daglig nye måder at helbrede deformiteter på, eller metoder og hjælpemidler som kan gøre det lettere at leve med dem. Mekaniske arme og ben har hjulpet mange til at få en bedre tilværelse.

Der er også institutioner hvor der gøres meget for handicappede børn. Mange børnepsykologer har bevist at „børn på ethvert intelligenstrin kan udvikle sig og lære noget“, når de får en specialiseret oplæring tidligt nok. I nogle tilfælde kan forældrene være nødt til at anbringe barnet på en institution. Men deres kærlighed til barnet har stadig stor betydning. „Kærlighed udretter mere end al særundervisning,“ udtaler faderen til et barn der lider af mongolisme.

Mange som er blevet født med svære misdannelser er blevet hjulpet og lever nu som voksne et indholdsrigt og meningsfyldt liv. Kvinder uden arme har været i stand til selv at opdrage børn. Trods deres handicap er de glade for livet.

Er der noget håb om at handicappede børn nogen sinde vil blive helbredt? Ja, det er der. Jesus gjorde „Guds gerninger“ kendt ved at helbrede førnævnte mand som var født blind. Dette mirakel fra Gud viser at Gud virkelig interesserer sig for de børn der fødes handicappede. Og „Guds gerninger“ vil blive gjort endnu mere kendt i nær fremtid. Gud har lovet at han vil fjerne den nuværende selviske verdensordning og indføre „nye himle og en ny jord“, hvor ’retfærdighed skal bo’. — 2 Pet. 3:13; Joh. 9:3.

Ligesom Jesus, mens han var på jorden, helbredte blinde og vanføre, vil alle blive helbredt på ’den nye jord’. Blindes øjne vil blive åbnet og døves ører lukket op. Vanføre vil få deres førlighed igen, og de der mangler arme eller ben vil få rådet bod på deres mangel. Enhver tåre som skyldes sorg eller bedrøvelse vil blive fjernet under Jesu himmelske herredømme, og selv døden vil høre op! — Mark. 3:1-5; Åb. 21:3, 4.

Dette håb kan virke som en stærk opmuntring for dem der har handicappede børn. Moderen til en 15-årig dreng som har været retarderet og døvstum fra fødselen, fortæller: „Der har været tider hvor min datter og jeg har været på nippet til at give op, men det at vi kender Jehova Gud og ved at han en dag vil helbrede vores dreng, har givet os noget at se hen til. Det er det der har holdt os oppe.“

Lær mere fra Bibelen om dette inspirerende håb og om hvordan du og din familie kan få del i det. Jehovas vidner tilbyder med glæde deres hjælp.

[Ramme på side 10]

Hvad nogle forældre til handicappede børn siger

„Før han blev født var jeg meget opfarende, men ved at passe ham har jeg lært at være venlig og tålmodig. Det har endda hjulpet mig til at være mere hensynsfuld over for andre.“ — Moderen til en 15-årig dreng, døvstum, retarderet og med knoglemisdannelser

’Vi har ofte tænkt på den læge der ville have lov til at lade hende dø. Hvilken velsignelse har vores lille pige ikke været for os! Selv om et retarderet barn er begrænset i mange retninger, synes det at være begavet med en overflod af kærlighed.’ — Faderen til en 10-årig mongolid pige

    Danske publikationer (1950-2025)
    Log af
    Log på
    • Dansk
    • Del
    • Indstillinger
    • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
    • Anvendelsesvilkår
    • Fortrolighedspolitik
    • Privatlivsindstillinger
    • JW.ORG
    • Log på
    Del