Hvad sker der i skolerne?
Denne artikel er skrevet i Canada, af en af vort blads korrespondenter. Dens eksempler er hovedsagelig hentet fra skoleforhold i Nordamerika, men de forhold og tendenser der beskrives, kendes også i Danmark. Artiklens råd til forældre har derfor også værdi her i landet.
BÅDE i Nordamerika og Europa betaler skatteyderne store beløb til børns skoleundervisning. Mange steder er der flotte, nye skoler, store mængder af moderne udstyr i klasseværelserne, og mange aktuelle fag at vælge mellem. Men betyder det at børnene i vore dages skoler får en bedre undervisning end før i tiden? Ikke nødvendigvis.
Sandheden er at der i Nordamerika i dag er mange elever i sidste highschool-år som efter tolv års skolegang ikke læser bedre end elever i femte klasse. Mange elever er lige så dårlige til at fatte det de læser. Og forbløffende mange har ikke fået en håndskrift der kan læses. Alt dette er med til at begrænse deres muligheder i samfundet.
Hvorfor går det så dårligt for mange i skolerne? Hvad sker der i skolerne?
Hvad er det der sker?
En af grundene til at skatteydere med skolesøgende børn finder det så svært at forstå det der foregår, er at de tror skolerne stadig er som dengang de selv gik i skole. Men der er sket store forandringer siden. Mange forældre ville blive rystede hvis de blev vidne til den opførsel der er hverdagskost i mange skoler i dag.
Vi taler ikke bare om harmløse drengestreger. Vi taler om stofmisbrug, narkohandel, drikkeri, promiskuitet, ja, endog seksuelle forhold, på visse skolers område. Vi taler om slagsmål, knivstik, overfald på lærere og skoleledere — i selve skolebygningerne. Og vi taler om skamløst og meningsløst hærværk mod dyrt materiel.
Det er endda ikke det hele. I nogle klasser er hele dagen én lang kraftprøve mellem lærere og elever. Pligtopfyldende lærere prøver at holde undervisningen gående af hensyn til dem der gerne vil lære noget, men de opsætsige blandt eleverne bryder ind, sætter sig op mod lærerne, og skaber optøjer i timerne. Andre forledes let til at følge trop når de uregerlige forstyrrer timerne, og efterhånden kan en hel klasse blive vendt mod læreren. (I et tilfælde stillede en hel klasse sig op på række med ansigtet vendt mod væggen og nægtede enhver form for kommunikation med læreren.) Når dagen er omme, føler lærerne sig syge og frustrerede, samtidig med at de må slås for ikke at miste forstanden eller selvrespekten. Således går meget til spilde — muligheder, talenter og skatteyderes penge.
Hvis man dertil føjer at karaktersystemet i mange lande er slapt og at eksaminerne er så nemme at faktisk alle og enhver kan bestå, forstår man at stemningen ikke rigtig opfordrer eleverne til at anstrenge sig for at lære noget. Og hvad værre er: De elever der prøver at gøre sig umage, bliver mobbet, truet, slået og hånet. De der selv er uregerlige og har en løs moral, er i stand til at øve et meget stærkt pres.
Her er hvad en ung skoleelev kom ud for i løbet af sit første år på highschool. Hans studenterkort blev stjålet, og tværs over hans billede skrev klassekammeraterne ordet „GAY“ (slang for homoseksuel) med kraftig farve. Hvorfor? Fordi han havde nægtet at deltage i umoralske handlinger. Eleverne ringede også til hans forældre og påstod at de ’havde den marihuana han havde bestilt’, idet de lod som om de troede de talte med drengen selv — alt sammen for at undergrave forældrenes tillid til ham og skabe problemer for ham i hjemmet. De kunne også finde på at ødelægge hans stilehæfter og skolebøger, og de overfaldt ham når de mødte ham på skolens gange. Hvor mange kunne klare denne behandling ret længe?
’Sådan er det kun i ekstreme tilfælde på nogle skoler i slumkvartererne,’ siger du måske. ’Dér hvor mine børn går er det anderledes.’ Men er du sikker på det? ’De har i hvert fald aldrig fortalt om noget af den slags,’ svarer du måske. Men har du spurgt dem? Forhåbentlig står det ikke så slemt til, men det kan også være at børnene ikke kan lide at fortælle hvad der foregår, eller at de er blevet truet af andre til ikke at sige noget. ’Jamen, hvor er lærerne henne når sådan noget sker?’ spørger du måske.
Hvad med lærerne?
Det er forståeligt at forældre og andre interesserede voksne spørger om dette. Heldigvis er de fleste lærere ansvarsbevidste mennesker der går op i arbejdet. Har du prøvet at tale med lærerne på den skole hvor dine børn går? Hvis lærerne har mærket nogen af de problemer vi tidligere har beskrevet, så lad dem forstå at du i hvert fald ikke støtter dem der sætter sig op mod lærernes myndighed og modarbejder deres anstrengelser for at give en god undervisning. Lad dem samtidig vide hvilke normer du og din familie følger, og hvad du forventer af dine børn når de er i lærernes varetægt. Det kan være en opmuntring for lærerne når de skal stå imod det daglige pres.
Lærerne har jo brug for opmuntring. Tænk på den frustration de må føle når nogle af de skrappeste urostiftere ofte nøjes med at få en mild straf, en reprimande eller nogle få dages udelukkelse fra timerne. En lærer har i et interview fortalt: „Jeg kom engang ind på drengenes omklædningsrum i skolen og greb tre drenge i at stå og fordele noget marihuana i forskellige plasticposer. Jeg tog dem med ned på skolens kontor og forelagde beviserne for viceinspektøren. . . . Dagen efter spurgte jeg viceinspektøren hvad der var sket med eleverne. De var blevet sendt hjem i tre dage, sagde han.“
Får denne bløde linje eleverne til at tro at de bare kan fortsætte? Ja! En ung kriminel der var tiltalt for en forbrydelse, sagde til en psykolog: „Fint! Der sker ikke andet end at jeg kommer for en domstol og skal høre på en moralprædiken et par minutter.“ På den måde kan nogle unge holde hele retsvæsenet for nar. Deres holdning kan yderligere forstærke gruppepresset i skolerne. Bortviste elever bruger i nogle tilfælde tiden til at drive rundt uden for skolen og lokke andre ud i uføret. De bliver nærmest en slags helte!
Andre uheldige forhold
Vi har her nævnt tilstrækkeligt til at vise hvordan det er muligt at børn kan gå i skole uden rigtig at lære noget, hvad enten de selv er med til at forstyrre undervisningen eller ej. I skoletiden er mange mest optaget af drikkeri, stofmisbrug og sex. Men der er endnu flere forhold der kan være med til at hæmme dine børns udbytte af skoletiden.
Desværre er der lærere som er kendt af eleverne for at bruge euforiserende stoffer og leve et umoralsk liv. Det inspirerer ikke ligefrem eleverne til selv at gøre det rigtige. Tænk på hvordan det virker på en 16-årig skoledreng når en lærerinde som er i tyverne sætter sig på hans pult og siger: „Hvorfor har du ikke været hjemme at besøge mig ligesom alle de andre drenge i klassen?“ Visse steder er det ikke ualmindeligt at gymnasiepiger føler sig generet af tilnærmelser fra mandlige lærere, mens det ligger i luften at de kan få bedre karakterer i skolefagene hvis de ikke er for afvisende.
Der er også lærere som synes at mene at det er deres „særlige mission“ at gøre de unge bekendt med „alternative livsformer“. Nogle har inviteret prostituerede og homoseksuelle ind i klassen for at fortælle eleverne om deres måde at leve på. Mange har forlangt at eleverne skulle læse eller se pornografisk materiale som et „nødvendigt led“ i undervisningen. I visse skoler her i Canada er den slags læsestof ligefrem obligatorisk. Hvis man spørger de pågældende lærere, vil de forsikre én om at ingen er tvunget til at læse disse bøger. Men er det rigtigt?
En pige i Ontario nægtede for blot nogle få år siden at læse en roman der skildrede hvordan en ung mand blev oplært i forskellige seksuelle perversiteter af en prostitueret. Pigen blev støttet af sin fader, men læreren forlangte at hun skulle læse bogen — og skoleinspektøren var enig med læreren! Til sidst enedes man om et kompromis: Pigen skulle nu læse to andre bøger efter eget valg. Hun blev altså nærmest straffet for at have sin egen mening og følge sin samvittighed!
Hvad kan forældre gøre?
I betragtning af de forhold elever og lærere kan komme ud for i skolen, hvad vil du da gøre som fader eller moder? Hvad kan du gøre? Husk at børnene ikke er et produkt af staten eller af en eller anden statsinstitution. Det er trods alt deres egne forældre der sætter dem i verden og opfostrer dem. Alt hvad staten giver i form af undervisning er et supplement til forældrenes undervisning, og det bør aldrig benyttes af forældrene som en undskyldning for at forsømme deres eget ansvar. Børnene er jeres. Derfor har I ret til medbestemmelse i (og bør også have interesse i) hvad børnene lærer, og hvordan de lærer det. Men hvad skal man gøre?
Begynd med at sætte dig ned og tale åbent med dine børn. Hvad foregår der i deres skole? Er der noget de har brug for? Har de nogen vanskeligheder? Hvis forældrene går ind for de kristne principper, vil det ligge dem på sinde at følge med i hvad deres børn lærer, og om de skal læse nogle bøger der strider mod disse principper. Andre forældrepar vil måske hovedsagelig interessere sig for om skolen eller dens lærere nærer kulturelle eller racemæssige fordomme.
Hvis man i forvejen er på god talefod med sine børn, vil det ikke være svært at tale med dem om skolen, som anbefalet her. Men hvis kommunikationen har været forsømt, kræver det tid og tålmodighed at bygge bro over kløften. Husk at de stærke bånd der knytter familien sammen, hjælper dig. Børnene holder af dig, og det vil glæde dem hvis du viser oprigtig interesse for deres forhold. De vil måske selv blive mere åbne efterhånden. Der er måske skader fra fortiden du skal rette op på, men det er rigeligt tiden og anstrengelserne værd.
Nu er det selvfølgelig ikke nok at man taler med sine børn om skolen én gang for alle. Forældrene må stadig vise deres interesse. Spørg ofte, for eksempel ved aftensmaden eller ved andre passende lejligheder, hvordan det er gået i skolen. Hvad har de lært? Husk at lytte opmærksomt når de svarer. Afbryd ikke uden grund. Hvis de fortæller noget du ikke bryder dig om, så lad dig ikke gribe af panik. Pas på ikke at overreagere eller skælde børnene ud i hidsighed. Så vil de ikke fortælle dig noget en anden gang. Spørg dem hvad de selv mener om det der er sket, eller det de har lært. Find ud af om de synes det er rigtigt eller om de synes det er forkert. Du vil måske blive glædeligt overrasket over den gode måde de har klaret situationen på. Hvis det er tilfældet, så husk at rose dem!
Hvis du derimod ser at den opdragelse du ønsker at give børnene, har lidt skade på en eller anden måde, er det din ret og pligt at tale med dem om det. Det er lettest at rive dem ud af en forkert opfattelse på et tidligt stadium, før ideerne giver sig udslag i en forkert adfærd, der kan bringe sorg og elendighed. Ræsonnér med børnene; tal med dem om hvilke konsekvenser det de har lært vil få på længere sigt. Svarer ideerne til det de selv ved er sandt og rigtigt? Peg på hvor farligt det er uden videre at antage enhver opfattelse der lige for tiden er populær, i modsætning til det at holde sig til den visdom der har bestået tidens prøve og har levet længere end de kulturer der har forkastet den.
Besøg derefter skolen for selv at danne dig et indtryk af forholdene. Bliv der nogle timer, eller en hel skoledag, hvis du kan. Lærerne vil sikkert ikke have noget imod det; de fleste vil tværtimod være glade for det. Hvis der holdes forældremøde, så overvær det. Prøv i begge tilfælde at tale indgående med lærerne for at være sikker på hvordan det går med dine børn, og hvordan deres situation er. Hør efter når lærerne fortæller. Vær ikke for hurtig til at danne faste meninger om lærerne. Tal fornuftigt med dem om hvad det er du ønsker på dine børns vegne. Hvis du har nogen særlige bekymringer eller betænkeligheder, så bring dem på bane — hvad enten spørgsmålene er af religiøs, kulturel eller racemæssig art. De fleste lærere er meget tolerante, men de har svært ved at gætte sig til det de ikke får at vide. Hvis de for eksempel ser at børnene ikke vil deltage i et eller andet der foregår i timerne, kan de ikke vide om det skyldes børnenes overbevisning eller om det bare er en barnlig grille — medmindre de får det at vide.
Hvis du hvert år besøger børnenes nye skolelærere, har du lejlighed til at fortælle lærerne om det der for dit vedkommende er målet med deres skolegang. Det giver dig også mulighed for at undersøge skolebøgerne og fortælle hvad du mener om dem. Denne åbenhed vil være en hjælp for både lærerne og børnene.
Man skal selvfølgelig ikke besøge skolen bare for at få en konfrontation, eller for at revolutionere hele skolevæsenet. Men der er meget man kan gøre for at sikre at børnene får gavn af deres skolegang. Forældrenes rolle er ikke opfyldt bare ved at de betaler deres skat. Og lærerne kan ikke erstatte forældrene. De fleste af de nødvendige elementer i en god skolegang og opdragelse er til stede. Men det allervigtigste i hele dette program er DIG SELV.
[Illustration på side 19]
Tal åbent med dine børn om hvad der sker i skolen