Først en skrøbelig „fred“ — derefter ægte fred

OTTE ud af ti tyskere siger at en af politikernes fornemste opgaver er at sikre freden. For syv år siden satte de løsningen af økonomiske og samfundsmæssige problemer øverst på listen. „Det vi ser, er en grundlæggende ændring i folks holdning,“ siger en kendt tysk politiker.

Denne ændrede holdning, som åbenbart er et internationalt fænomen, har fået Londonbladet Times til at spørge: „Hvilke forandringer har egentlig fundet sted i verden siden 1979 og 1980 som kan forklare denne genopblussen af offentlighedens bekymring over atomvåben?“ Bladet indrømmer at det ikke har et fuldt tilfredsstillende svar på „hvorfor den offentlige mening har givet sig udtryk som den har“.

Men denne frygt for en atomkrig kommer ikke som nogen overraskelse for dem der har undersøgt Bibelen. De husker Jesu profeti om at mennesker skulle ’besvime af frygt og forventning med hensyn til det der kommer over den beboede jord’. (Lukas 21:26) De har også lært at det er Guds hensigt at ’gøre ende på krig til jordens grænser’. Hvordan vil han gøre det? Gennem afrustning, for skriftstedet fortsætter: „Han splintrer buen, sønderbryder spydene, skjoldene tænder han i brand.“ (Salme 46:10; se også 72:7.) Kunne dette tyde på, som nogle religiøse mennesker hævder, at vore dages fredsbevægelse er Guds måde at indføre denne jordomspændende fred på?

’Endeløs fred’

Esajas 9:6, 7 lover at der under ’Fredsfyrstens’, Jesu Kristi, ’herredømme’ vil komme en fred som vil være „endeløs“. Det vil være ensbetydende med oprettelsen af Guds messianske rige. I den mønsterbøn Jesus lærte sine disciple, har kristne længe bedt om at Riget måtte lade Guds „vilje“ ske på jorden. Og hans vilje er at der skal komme fred. — Mattæus 6:9, 10.

Bibelens profetier er meget tydelige med hensyn til disse to punkter: (1) Mennesket vil ikke udslette sig selv i en atomkrig. (2) Det vil lykkes menneskene at nå frem til et vist mål af „fred og sikkerhed“. Men det kan ikke være den fred hvorom Esajas profeterede at den ville være „endeløs“. Hvorfor ikke? Fordi, som Bibelen siger, „når de siger: ’Fred og sikkerhed!’ da vil en pludselig undergang komme over dem“. (1 Tessaloniker 5:3) Menneskenes „fred og sikkerhed“ vil altså være skrøbelig og blive afbrudt af „en pludselig undergang“ i „krigen på Guds, den Almægtiges, store dag . . . der på hebraisk kaldes Har-Magedon“. (Åbenbaringen 16:14, 16) Men hvordan vil det ske?

Kirkernes indblanding giver bagslag

Det er meget sandsynligt at kirkerne aktivt vil støtte de politiske ledere i deres bestræbelser på at indføre denne „fred og sikkerhed“. Hvor langt de vil gå med hensyn til eventuelt at lægge pres på dem for at nå dette mål, siger Bibelen ikke noget om. Men under alle omstændigheder vil de ved at knytte forbindelse med politikerne for at nå frem til denne „fred“, forkaste Guds foranstaltning til varig fred gennem Jesu Kristi herredømme. Det vil vise sig at falsk religion, som en umoralsk kvinde der bedriver utugt, har tjent jordiske herskeres interesser fremfor den himmelske ’Fredsfyrstes’. — Se Åbenbaringen 17:1-6.

Politikerne har ikke holdt sig for gode til at bruge de religiøse ledere til at skaffe dem støtte til deres politik, ja, endda til at tilskynde folk til at gå i krig for at forsvare landet. De religiøse ledere har på den anden side brugt den indflydelse de har kunnet øve på statsoverhoveder, til at manipulere tingene til deres egen selviske fordel. De har ofte engageret sig aktivt i politik og endda været med i oprør mod regeringer. Om kirkernes indblanding i politik sagde den daværende tyske forbundskansler Helmuth Schmidt i 1981: „Jeg tror ikke at det kan tillades i det uendelige.“ Kirkernes indblanding fortsætter imidlertid. En gruppe tyske protestantiske præster sagde for nylig: „Vi ønsker at forkynde politik, og at ændre den politik der føres.“

Nøjagtig hvor meget længere denne indblanding vil få lov at fortsætte, ved kun Gud. Hans profeti forudsiger at visse politiske elementer „vil hade skøgen [verdensimperiet af falsk religion] . . . og de vil . . . opbrænde hende med ild“. Hvornår? Til Guds fastsatte tid på den ’ene dag’ hvor hans dom over hende vil blive eksekveret. (Åbenbaringen 17:16; 18:8, 20; jævnfør Daniel 4:35.) Selv om kirkerne har arbejdet hånd i hånd med de politiske ledere for at man kunne råbe „fred og sikkerhed“, vil de politiske elementer altså pludselig vende sig mod og tilintetgøre alle verdens religioner. Derefter vil de selv blive ødelagt af Gud i Harmagedonkrigen der følger umiddelbart efter.

Den „fred og sikkerhed“ som mennesker har tilvejebragt vil da vise sig at være en illusion. Den vil have tjent som en prøvesten for Guds dom, idet den vil vise hvor uklogt det har været at sætte sin lid til menneskers fredsplaner i stedet for at stole på Guds rige, der nu hersker i himmelen.a Hvorvidt vore dages fredsbevægelse, med kirkernes opbakning, vil være medvirkende til at vi får den „fred og sikkerhed“ der vil gå lige forud for ødelæggelsen af falsk religion, må fremtiden vise.

Overlev, og oplev „den ægte fred“

Måske kan vore dages fredsbevægelse afværge en tredje verdenskrig — måske kan den ikke. Men den vil ikke kunne afværge Harmagedonkrigen. Måske vil den tvinge regeringerne til at nedruste — måske vil den ikke. Men den vil ikke tvinge Jesus Kristus, ham der „fører krig med retfærdighed“, til at afruste. — Åbenbaringen 19:11-16.

Eftersom den retfærdige krig ved Harmagedon er uundgåelig, lad da Jehovas vidner ud fra Bibelen vise dig hvad der kræves for at man kan overleve. Sæt ikke din lid til en illusorisk „fred og sikkerhed“ som er dømt til ikke at holde. Vend dig til ’Fredsfyrsten’ og støt aktivt hans ’herredømme’. Da kan du komme til at opleve „den ægte fred“ — en fred der vil være „endeløs“. — Esajas 9:6, 7.

[Fodnote]

[Illustration på side 7]

Den ægte fred vil omfatte mere end at soldaterhjelme omdannes til blomsterpotter. Børn der vokser op vil aldrig mere lære krig