Lær dit barn et nyt sprog

SÅDAN som verden er i stadigt opbrud, kan det en skønne dag vise sig at du har fået nye naboer som taler et sprog der er fremmed for dig. Af politiske, økonomiske eller sociale grunde, eller for at videreføre deres uddannelse, slår folk sig af og til ned langt fra deres hjemland. Måske er der allerede fremmedsprogede befolkningsgrupper dér hvor du bor. Øst, vest, nord og syd mødes som aldrig før. Hvis dine børn derfor en dag kommer styrtende hjem med den spændende nyhed: „Far! Mor! Vi har fået en ny legekammerat som snakker helt anderledes end os,“ vil du måske alvorligt begynde at overveje om du skulle lære dem et nyt sprog.

’Hvem? Mig?’ indvender du måske. ’Jamen, jeg kan knap nok tale mit eget sprog!’

Men inden du slår ideen helt ud af tankerne, så prøv at overveje følgende: De bedste til at lære dig et sprog er dem der har det som modersmål. Efterhånden som du har gjort dig bekendt med dem ved at vise gæstfrihed, vil du også få mulighed for at lære et og andet om deres sprog, som du så igen vil kunne lære videre til dine børn. Mangen en sprogentusiast der er afskåret fra dine muligheder, ville med største fornøjelse bytte! Vedkommende har måske erfaring for at det er meget vanskeligt på egen hånd at erhverve sig den helt rigtige „indfødte“ føling med et sprog.

Første trin i din undervisning af børnene kan derfor glimrende være . . .

At stifte bekendtskaber

Da et skib med den kristne apostel Paulus og 275 andre ombordværende blev slået til vrag ved øen Malta, ’viste de fremmedsprogede indbyggere dem en usædvanlig menneskekærlighed,’ fortæller beretningen. (Apostelgerninger 27:37; 28:1, 2) Skønt malteserne altså ikke talte græsk, romerrigets fællessprog, vidste de hvad deres skibbrudne medmennesker trængte til. På samme måde kan et oprigtigt ønske om at hjælpe fremmede med livets fornødenheder bygge bro over sprogkløften og endda medføre at begge parter får en „sprogtime“. Er de for nylig kommet fra udlandet? Måske står de og mangler lagner, tæpper, håndklæder, gryder og pander fordi deres egne ting ikke er nået frem. Her har du en lejlighed til at lære hvad disse ting hedder på det fremmede sprog og til at lære udlændingene de tilsvarende ord på dit sprog, hvis de ikke allerede kender dem.

Måske kunne du og de nye naboer til at begynde med finde glæde i at fortælle hinanden hvad de forskellige ting hedder på jeres respektive sprog ved at pege på dem, og børnene kan udmærket være med. (Dør, vindue, hat, sko, bog, for eksempel.) Bagefter kan I i familien repetere de ord I har lært. Jeres ordforråd vokser stadig; I bliver undervist, og underviser samtidig jeres børn. Og, hvad der er lige så vigtigt, I vokser i forståelse af at Gud „ud af ét menneske [har] dannet hver nation af mennesker“. (Apostelgerninger 17:26) Man skal blot have mødt hinanden nogle få gange for at være overbevist om at alle mennesker har de samme fysiske behov og den samme inderlige længsel efter at få deres menneskeværdighed respekteret af deres medmennesker. Dette er en uvurderlig lære du kan give videre til dit afkom som et biprodukt af sprogundervisningen.

Det kan naturligvis være at nogle af de fremmedes egne landsmænd allerede har sørget for at deres væsentlige behov er blevet dækket, hvis der findes en fremmedsproget befolkningsgruppe dér hvor du bor. Du må i så fald være opfindsom for at stifte bekendtskab med de fremmede. Måske kan du via skolen, arbejdspladsen, forskellige lokale foreninger eller i forretninger komme til at lære nogen at kende hvis modersmål er forskelligt fra dit. Jehovas vidner og deres børn kommer ofte i kontakt med folk fra andre sproggrupper som følge af de husbesøg de aflægger for at tale om Bibelen.

Om at stykke sin viden sammen

Du har brug for at kende mere end en række navneord og nogle få udsagnsord for at kunne begå dig hjemmevant på et fremmed sprog. Du må kunne forstå eller fornemme hvordan sproget skal stykkes sammen af alle dets bestanddele. Du vil ønske at vide hvilke ordforbindelser der lyder naturlige og hvilke der lyder komiske eller endda latterlige for den der har sproget som modersmål. Det vil være praktisk i udstrakt grad at krydre samtalen med idiomer; de er både en udfordring og en stimulans for sindet. Et idiom er et udtryk som er særegent for et sprog og som ikke kan forstås ved en bogstavelig oversættelse ord for ord. Det må modsvares af et udtryk der rummer samme betydning på det andet sprog.

Det har også betydning at huske at på mange sprog forventes unge mennesker at anvende former af navneord, stedord og udsagnsord der udtrykker respekt for den tiltalte i overensstemmelse med dennes alder og stilling i livet (på samme måde som „De“ på dansk). Det ville blive regnet for respektløst hvis et ungt menneske undlod at bruge dem.

Efterhånden som du får dit studium ind i seriøse rammer vil du utvivlsomt begynde at se dig om i forretningerne efter en grundbog i grammatik, og måske også sprogkurser på plader eller bånd. Mange af dine fremmedsprogede naboer vil sætte pris på dine anstrengelser for at lære deres sprog og vil med glæde opmuntre dig ved at tale med dig. Måske kan du så til gengæld hjælpe dem til at beherske dit sprog. De der taler et bestemt sprog til daglig kan yde et vigtigt bidrag til fremme af din beherskelse af deres sprog — ved at give dig lejlighed til at øve dig. Sprogeksperten Mario Pei skriver at „man lærer at tale ved at åbne munden og sige noget, ikke ved at sidde og gruble over det. Man lærer at forstå ved at ’holde ørerne stive’ og lytte efter alt hvad der kan sætte én på sporet; ved at prøve igen og igen hvis man ikke har held med sig de første par gange. Til sidst vil man være i stand til at tyde enhver besked.“

Man lærer altså at tale ved selv at tale. Plader og bånd kan være en stor hjælp, men de har den alvorlige ulempe at de ikke kan svare. Samtale kræver levende mennesker at tale med. Hold dig derfor ikke tilbage hvis du har naboer der taler et andet sprog.

Lejligheder til at øve sig

I mellemtiden er jeres børn måske begyndt at lege med børn der taler et andet sprog. Indvandrerbørn er øjensynlig tilbøjelige til at foretrække det nye sprog og lære sig det med så svag accent som muligt, mens de med overlæg lader være med at tale deres modersmål. Folk på midlertidigt ophold synes også hyppigt at foretrække at tale det lokale sprog for at få al den øvelse de kan inden de skal hjem. Den hurtighed hvormed fremmede med lokalbefolkningens hjælp lærer at tale et nyt sprog flydende, kan give dig en forestilling om hvor hurtigt dine egne børn måske kunne tilegne sig et fremmed sprog, hvis de fik en lignende hjælp.

Hvis du har lært dine børn at respektere folk af alle nationer og sprog, vil de ikke føle at deres eget sprog er „bedre“ bare fordi det tales af flertallet dér hvor I bor. Af den grund vil de sikkert have held til at få deres skolekammerater og legekammerater til at hjælpe dem med at lære deres sprog. Nogle sprogstuderende har truffet den aftale at man hver anden gang taler den enes og hver anden gang den andens sprog. Det kommer begge parter til gode.

I sådanne tilfælde kan man sige at selve situationen virker undervisende. Din opgave som fader eller moder er så at skabe lejligheder til sundt samvær. Når familiens medlemmer er samlet kan man sammenligne hvad hver især har lært, man kan genopfriske sin viden, og man kan øve sig.

Der er én ting til som vil bidrage til at holde familiens interesse fangen.

Andre måder at få øvelse på

Når familien har tilegnet sig det fremmede alfabet, er man i stand til at holde staveøvelser. Når børnene behersker tallene har de lejlighed til at vise hvor dygtige de er til regning. Holder familien af musik, kan enkle folkesange med iørefaldende rytmer sætte krydderi på sprogundervisningen. At føje nye kategorier til sit ordforråd tjener både til hjælp for hukommelsen og til at anspore én til at give sig i snak med nogen. Du vil sikkert ønske at give dig i kast med følgende ordgrupper: legemsdele, beklædningsgenstande, følelser og abstrakte egenskaber, størrelser, former, stoffer, farver, retninger, kendte dyr og fugle, husets opbygning og udsmykning, og almindelige former for transport. Det er rigtigt at gode grammatikbøger sætter én ind i mange af disse ord, men utvivlsomt vil enhver familie ønske at opbygge sit eget ordforråd, alt efter hvad man selv interesserer sig for og har af livserfaring.

Efterhånden som børnene bliver dygtigere til at føre samtaler, vil du kunne drøfte både personlige oplevelser og nyheder med dem. Kan man lide at læse i Bibelen ligger der mange glædefyldte stunder med læsning og bibeldrøftelser foran én. Det kan anspore familien til yderligere fremskridt hvis man besøger restauranter hvor man kan tale det andet sprog med indehaveren og personalet, og hvis man går på indkøb i butikker hvor dette sprog tales. Hvis du inviterer venner der taler det nye sprog hjem til et måltid, vil du naturligvis være glad for at du besluttede dig for at udvide din sproglige horisont.

Det er tydeligvis forbundet med adskillige fordele at lære sine børn et nyt sprog. Hele familien bliver intellektuelt beskæftiget og bestyrket i overbevisningen om at alle mennesker i virkeligheden udgør én stor familie. Samtidig bliver I draget nærmere hinanden ved at være fælles om en større opgave. Der åbner sig helt nye muligheder for at knytte venskaber. Man lærer at sætte pris på en anderledes kultur og baggrund. Man skærper sin humoristiske sans ved at lære at le ad sig selv. Og det er blot nogle af de glæder du vil høste af at lære dine børn et nyt sprog.

[Illustration på side 20]

Børn er normalt hurtige til at lære et nyt sprog