Hvad ligger der bag omskærelse af piger?

„LONDON-KLINIK omskærer kvinder“! For få år siden vakte overskrifter som denne opsigt i England og andre lande. Læserne fik at vide at læger i den fornemme lægegade Harley Street havde udført en operation som de fleste aldrig havde hørt omtalt: omskærelse af kvinder.

Omskærelse af kvinder er imidlertid almindelig i andre dele af verden — særlig i Afrika. Skikken er mindst 2000 år gammel og er blevet praktiseret i alle fem verdensdele. Skønsvis er måske 70 millioner nulevende kvinder omskårne.

Du spekulerer måske på hvad skikken består i og hvorfor den findes. I lande hvor den praktiseres, spørger folk snarere: ’Bør jeg lade min datter omskære?’ Naboer, slægtninge og selve den omstændighed at det drejer sig om en ældgammel tradition kan presse forældre til at følge skikken. Men indgrebet er forbundet med risiko. Forældre må derfor tænke sig godt om før de bestemmer sig. De bør finde ud af nøjagtig hvori indgrebet består, hvad hensigten er, og hvad risikoen indebærer. Altså allerførst: Hvordan foregår omskærelse af kvinder?

Hvordan foregår det?

„Omskærelse“ er i virkeligheden en misvisende benævnelse, da den kun hentyder til det tilsvarende indgreb på en dreng. På en pige må indgrebet snarere kaldes en bortskærelse, idet man helt eller delvis bortskærer clitoris og måske også de små skamlæber. Dette er den milde form for omskærelse og udføres på piger i alderen en uge til ti år eller mere.

Der findes imidlertid et mere hårdhændet indgreb, kendt som infibulation. En beskrivelse af dette indgreb foretaget på en lille pige i Djibouti lyder: „Den gamle kvinde tager sin barberkniv og bortskærer clitoris. Så følger infibulationen: operatøren skærer med sin barberkniv de små skamlæber af fra øverst til nederst og skraber derpå kødet af indersiden af de store skamlæber . . . Derpå påsmører operatøren en pasta og sikrer ved hjælp af akacietorne at de store skamlæber vokser sammen.“ (Fra rapport nr. 47 fra Minority Rights Group, en forening der oplyser om undertrykte mindretal; citeret i avisen The Economist.) Arvævet tillukker næsten fuldstændigt skeden, og når pigen bliver gift, må der genskabes en åbning, måske med et barberblad.

Indgrebet er farligt

Begge indgreb er smertefulde og farlige. For nylig kom en mand fra Mali for retten i Frankrig fordi hans tre måneder gamle datter havde været lige ved at dø da han havde udført bortskærelse på hende. Hvor mange børn dør som følge af indgrebet? Der findes ingen statistikker, men dødelig udgang må være almindelig, da operationen sædvanligvis udføres af kvinder uden kendskab til ordentlig hygiejne, og ofte uden bedøvelse. I 1982 berettede aviserne at Kenyas præsident Moi havde forbudt skikken i sit land efter at 14 små piger var døde.

Hvis pigen overlever indgrebet, er der andre farer. En rapport fra UNESCO opregner nogle af dem: alvorligt chok på grund af frygt og smerte; ukontrollabel blødning; stivkrampe og andre infektioner; menstruationssmerter i puberteten; infektion når arrene springer op efter indgåelse af ægteskab; komplikationer ved nedkomst. Tidsskriftet World Health tilføjer: „De varige forandringer i de kvindelige kønsdele, fremvæksten af hudsvulster og blærefisteldannelse, såvel som andre patologiske forhold . . . kan påvirke den normale seksualitet og forstyrre det ægteskabelige forhold, samt føre til sterilitet eller medføre skilsmisse.“

Ja, risikabelt er det. Hvorfor gøres det?

’Det har man altid gjort’

Nogle steder er omskærelse forbundet med overtroiske ritualer, men tilsyneladende påbydes det ikke udtrykkeligt af nogen religion. Tilhængerne står i forskellige trossamfund, deriblandt kristenhedens.

Nogle mener at operationen er nødvendig for at mindske kvindens kønsdrift eller for at gøre hende kvindelig (idet clitoris betragtes som et mandsorgan). En moder i Egypten gav en forsker denne forklaring: „Vi bliver omskåret og fastholder at vi vil omskære vore døtre for at man ikke skal forveksle en mand og en kvinde. Kvinden skal være virkelig kvindelig, og manden skal være mandig. Enhver kvinde skal omskæres for ikke at være overdrevent erotisk optaget og uafbrudt optændt.“ Hun fortsatte: „Det er en skændsel ikke at være omskåret. Vi er ikke udlændinge; kun udlændinge lader sig ikke omskære.“

Bladet Ivoire Dimanche fra Elfenbenskysten antyder at omskærelse af piger er en optagelsesceremoni: „Bortskærelsen blev en samfundshandling hvorved den unge pige trådte ind i kvindernes gruppe, eller ganske enkelt blev kvinde.“ Nogle mener desuden at omskærelse gavner kvinders sundhed. To nigerianske kvinder henvendte sig til en læge i England og bad ham omskære dem. Den ene var ude af stand til at blive gravid, og den anden havde måttet føde ved kejsersnit. Begge mente at deres problemer kunne tilskrives det at de ikke var blevet omskåret som børn.

Nogle påstår at omskærelse af kvinder er en hygiejnisk nødvendighed; andre hævder at det bevarer en piges kyskhed. Man siger også at en kvindes ydre kønsorganer er „smudsige og grimme“, og at omskærelse er „en bestræbelse på at frembringe et glat og derfor rent legeme“. Det antages at en mand ikke bryder sig om at ægte en uomskåret pige. Imidlertid er det ofte kvinderne fremfor mændene der holder skikken i hævd. Normalt aftales omskærelsen af mødre eller kvindelige slægtninge og udføres af en lokal kvinde. Bladet Sunday Times Magazine beretter fra Sudan, hvor operationen er ulovlig, at den „udføres ved en ulovlig sammensværgelse kvinde og kvinde imellem“.

Sandheden er at man for længst har glemt hvorfor man i sin tid begyndte at omskære kvinder, og sandsynligvis er hovedårsagen til at skikken endnu findes at ’det har man altid gjort’. Hvis forældre ikke sørger for at omskære deres døtre, tager bedsteforældrene måske affære. Uomskårne småpiger kan finde på at bede deres forældre omskære dem så de er ligesom alle de andre.

Internationale organisationer som Verdenssundhedsorganisationen og UNESCO fraråder stærkt omskærelse af kvinder, men dette betragtes af nogle som indblanding i personlige anliggender. To afrikanske kvinder udtalte til avisen The Globe and Mail: „Det repræsenterer et overgangsritual for piger og bør videreføres. Det er vores egen sag, og vi skal nok selv bestemme hvad der skal bevares og hvad der skal afskaffes.“

Den kristnes standpunkt

Forældre må afveje alle disse synspunkter mod hinanden når de træffer deres beslutning angående omskærelse af piger. Kristne forældre må desuden spørge: Harmonerer omskærelse af kvinder eller piger med Bibelens principper?

Ifølge Bibelen skulle alle israelitter af mandkøn omskæres som et pagtstegn mellem Jehova og Abrahams børn. (1 Mosebog 17:10-14; 3 Mosebog 12:2, 3) Men det kræves ikke at kristne forældre lader deres drenge omskære. (Galaterne 5:6) Det kræves derfor slet ikke at kristne lader deres døtre underkaste enten bortskærelse eller infibulation. Er omskærelse af piger eller kvinder da blot et samvittighedsspørgsmål?

Det må nævnes at nogle landes regeringer har forbudt skikken. I disse lande bør kristne adlyde loven og ikke omskære deres døtre. (Romerne 13:1-5) Men hvad hvis omskærelse af kvinder og piger er sædvane og ikke ulovligt? Husk at indgrebet er farligt. Små piger er døde af det. Ifølge Bibelen kan vi pådrage os blodskyld hvis vi med vilje bringer nogens liv i unødig fare. (Jævnfør Første Krønikebog 11:17-19.) Kristne forældre vil ikke ønske at pådrage sig blodskyld ved at sætte deres døtres liv på spil på denne måde. — Salme 51:14.

Omskærelse af kvinder eller piger er også meget smertefuldt. De mentale og fysiske følgelidelser kan vare ved op gennem teenageårene og når kvinden gifter sig og føder børn. Behandler kærlige forældre deres børn sådan? Nej. Kristne mødre ’plejer deres børn’. (1 Thessaloniker 2:7) Kristne forældre ’giver deres børn gode gaver’. (Mattæus 7:11) Omskærelse af piger eller kvinder er måske en gammel tradition, men ikke ’en god gave’.

Lægerne kan ikke påvise nogen sundhedsmæssig gavn af indgrebet. Hygiejne kan heller ikke anføres som grund. For israelitterne var personlig renhed en del af deres gudsdyrkelse, og alligevel befalede Jehova dem ikke at omskære deres døtre. Og hvordan skal pigers kyskhed bevares? Jehova befaler kristne kvinder at være fordringsløse, men han har ikke sagt at omskærelse var nødvendigt. (1 Timoteus 2:9) Desuden tyder intet som helst på at indgrebet gør en pige mere feminin. I virkeligheden vansirer det hendes kønsorganer.

Sandt nok er omskærelse af piger eller kvinder en gammel skik, og kristne kan respektere skikke som ikke krænker deres samvittighed. Men ville det ikke krænke din samvittighed at påføre din datter unødige lidelser? Sådan havde en kristen ældste i det afrikanske land Burkina Faso det.

Han besøgte sin fødeby og blev af sine forældre tilskyndet til at bringe eller sende sin niårige datter til landsbyen så hun kunne blive omskåret. Venligt, men fast og modigt redegjorde broderen for de lægelige og bibelske grunde til ikke at følge denne skik. Det skabte gnidninger i familien, men han stod fast på sine principper og beskyttede barnet mod omskærelse. Han besluttede sammen med sin familie at børnene ikke skulle rejse alene til landsbyen for at de ikke skulle blive presset til at føje sig efter skikke som var imod deres forældres ønske.

Denne modne kristne viste hvordan kundskab i forening med dyb kærlighed giver forældre mod og visdom til at gøre det rette i forbindelse med deres børn. Andre kristne forældre gør vel i at følge hans eksempel.

[Tekstcitat på side 26]

Lægerne kan ikke påvise nogen sundhedsmæssig gavn af indgrebet

[Tekstcitat på side 27]

Omskærelse af piger eller kvinder er måske en gammel tradition, men ikke ’en god gave’

[Illustrationer på side 25]

Ville det ikke krænke din samvittighed at påføre din datter unødige lidelser?