Pornografipesten — er du på vagt?
EN snigende pest truer dig og dem du holder af. Flere millioner er allerede blevet smittet. Som et usynligt men dødbringende radioaktivt nedfald efter en kernekraftulykke rammer denne pest hele befolkningsgrupper uden at de til fulde indser faren. Denne pest er pornografien.
På grund af de mange misforståelser om denne pest, er folk ikke opmærksomme på hvor farlig den er, og derfor spredes den let. Hvis du for eksempel tror at det er en sygdom der kun findes i storbyerne, er du og din familie i farezonen. I dag raser den også i små provinsbyer. Den findes i hjem, skoler, biblioteker og fængsler, samt på arbejdspladser.
Du skal heller ikke tro at det kun er „væmmelige gamle mænd“ der fremstiller eller køber dette stof der kan blive en trussel mod din familie. Denne pest er blevet spredt af spejderledere, sagførere, skuespillere, forretningsmænd, præster og endda børn der endnu ikke er i teenagealderen. Ja, mennesker som man umiddelbart skulle tro var hævet over enhver mistanke, har vist sig at være smittekilder.
Smitten til denne invaliderende sygdom findes mange steder: I blade, bøger, film, fjernsyn, musik, reklame og videospil. Selv et telefonselskab kan være smittebærer — i nogle lande har man en service der kaldes ’drej-et-pornonummer’! Pornobiografer og pornoforretninger skyder op som paddehatte.
Et fagblad inden for pornoindustrien har pralende skrevet at der „i 1979 var . . . 3-4 gange så mange pornokiosker som McDonald-restauranter i USA“. Måske kommer det som en overraskelse for dig at denne pest er så udbredt, men det viser blot hvor snigende og dog ubønhørligt den har spredt sig.
Pornografien er naturligvis ikke en pest der først er opstået nu i det 20. århundrede. Man har fundet obskøne tegninger der daterer sig fra menneskets tidligste tid. Fortidens kulturer havde tempelprostitution og tilbad fallossymboler. Under romerriget fremstillede man pornografisk kunst i det fordærvede Pompeji. Ja, pornografien har en lang historie.
Smitten spredes for profit
Det der adskiller vor tid fra tidligere tider er at denne pest nu er vokset til en indbringende storindustri. Ved at gøre brug af moderne udstyr oversvømmer producenterne verdensmarkedet med enorme mængder materiale. Dette afspejler sig i følgende overraskende tal:
CANADA — Bladet Chatelaine anslår at salget af pornografisk materiale i Canada indbringer „omkring 6 milliarder dollars om året“. En rapport i Pornography and Prostitution in Canada oplyser at omtrent „500 millioner dollars årligt“ går fra pornoindustrien til den organiserede kriminalitet. Alene det pornografiske materiale der årligt beslaglægges af myndighederne anslås af politidirektøren i Ottawa til en værdi af over 20 millioner dollars.
DE FORENEDE STATER — Californiens justitsministerium anslog i 1978 at pornobranchen i staten omsatte for „4 milliarder dollars årligt“. Andre rapporter viser at „de ti førende pornoblade“ har en fortjeneste på 475 millioner dollars årligt, og at pornobiograferne indtjener 365 millioner dollars årligt. En pornokiosk på Times Square i New York kan tjene 10.000 dollars om dagen. En enkelt pornografisk telefonservice i samme by indbringer telefonselskabet 35.000 dollars om dagen. En anden lignende „service“ der findes i godt en halv snes amerikanske storbyer, får gennemsnitlig en halv million opringninger om dagen!
Da en del pornografisk materiale udgives illegalt, er det svært at få de nøjagtige tal. Men en kilde oplyser at salget af pornografisk materiale i Nordamerika giver en profit på „mellem 12 og 50 milliarder dollars årligt, videofilm ikke indbefattet“.
ANDRE LANDE — I 1984 oversvømmede Japans „blomstrende sexindustri“ kioskerne med „seksuelt utilslørede blade beregnet for teenagepiger“. Regeringen tog hurtigt skridt til at fjerne disse publikationer fra forretningerne. Sveriges pornoindustri, der omsætter for adskillige millioner kroner årligt, sælger „en halv million hårde pornoblade“ om måneden. I Indien, Malaysia og Bulgarien har man mærket de pornografiske videofilms virkning på de unge. Og ifølge en pressemeddelelse fra Associated Press udstedte regeringen i Kina i 1985 et forbud mod pornografi på grund af en voldsom stigning i mængden af pornografisk materiale der var „let at få fat i“.
Ja, denne pest raser alle vegne omkring os, og vi bør være opmærksomme på at den eksisterer i former der let kan trænge ind i vort hjem eller købes i enhver kiosk.
Men er det rimeligt at kalde pornografien „en pest“? Er det bevist at den er skadelig? Kan vi ærligt sige at den udgør en reel trussel mod os selv og dem vi holder af? Vil streng censur eller et forbud ikke krænke folks ret til at læse og se det de har lyst til?