Bangkok — en blanding af nyt og gammelt

THAILÆNDERNE kalder den Krung Thep, eller „Englenes by“. I gamle dage kaldte besøgende fra Vesten den for Østens Venedig. Vi andre kender den bedst under navnet Bangkok, Thailands eller det gamle kongerige Siams hovedstad.

Da europæerne for første gang kom til Thailand, i det 16. århundrede, var Bangkok kun en lille fiskerby som var beboet af kinesiske håndværkere og købmænd. I vore dage finder de to millioner turister der årligt besøger denne travle storby med mere end fem millioner indbyggere, at den er en charmerende blanding af nyt og gammelt.

Kontrasternes by

I 1782 flyttede den første konge i det nuværende Chakkri-dynasti, Rama I, Siams hovedstad fra Thonburi til Bangkok, på den anden side af Chao Phraya-floden. Her hvor floden bugter sig begyndte kongen at opføre sin residens, det store bygningskompleks som i dag kaldes Det Store Palads. Byen var omgivet af vand på tre sider og blev gennemskåret på kryds og tværs af en hel række kanaler — kaldet khlonger — der ikke alene tjente som transportnet men også som vandforsyning, badested og markedsplads. „Østens Venedig“ var bestemt et passende navn.

Men besøgende i vore dage kan ikke længere finde disse idylliske kvarterer langs fredelige kanaler hvor solstrålerne spiller i vandet. De fleste af bambustømmerflåderne og husene der stod på pæle er også forsvundet nu. I stedet møder der turisterne en stærkt trafikeret storby af beton og neon, med endeløse bilkøer, og hvor blot det at skulle krydse en gade kan være en sindsoprivende oplevelse. De fleste af kanalerne er blevet fyldt op for at give plads for storbyens vejnet. Og forretningshuse med to, tre eller fire etager er skudt op i de gamle kanalhuses sted.

Bangkok har på mange måder fået et vestligt præg, hvilket yderligere fremhæves af de høje kontorbygninger og de mange butikscentre med aircondition. Men lige ved siden af det ultramoderne findes stadig det traditionelle — buddhisttemplerne, altrene og åndehusene. I buddhistklostrene messer og mediterer munkene, og folk kommer der for at finde lidt fred og stilhed. Lige udenfor kører en endeløs strøm af biler, støjende samlorer (åbne, trehjulede taxaer), motorcykler og osende busser og lastbiler i gaderne, hvoraf nogle for blot hundrede år siden var elefantspor.

I byens boligområder bor folk i lejligheder i vestlig stil og med aircondition. Men i byens udkant og i dens fattigere kvarterer bor familier, der ofte udgør flere generationer, i små træhuse med kun ganske få møbler, men ofte med en tv-antenne på taget.

Bangkoks religiøse liv

Cirka 95 procent af Thailands befolkning er buddhister. Noget af det første som udenlandske besøgende lægger mærke til i landet, er et væld af prægtige templer, eller wats, med spidse tage i flere etager og rigt udsmykkede gavle. Omkring 400 af Thailands 30.000 buddhistklostre ligger i Bangkok. Det berømteste af dem er Den Grønne Buddhas tempel. Det tjener som tempel for kongefamilien og huser blandt andet Thailands helligste religiøse genstand, en 61 centimeter høj buddhafigur af en grøn krystallinsk sten. Man betragter den som værende så hellig at kun selveste kongen må udskifte dens tre forskellige dragter når henholdsvis den regnfulde, den kolde og den varme årstid begynder.

Ved et af Bangkoks mest befærdede gadekryds står byens populæreste alter, med en forgyldt statue af den firhovedede hinduguddom Brahma. Her er buddhismen fra begyndelsen blevet blandet med hinduismen.

Et andet særtræk ved den orientalske mystik er de utallige åndehuse som kan ses rundt om i byen. Thailænderne tror at hvert eneste stykke jord er beboet af en skytsånd som må formildes. Derfor opføres der et åndehus ved næsten hver eneste bygning, uanset om det er et beboelseshus, et hotel, en bank, en kontorbygning eller et kloster.

Denne blanding af forskellige religiøse ideer og forestillinger har i mangt og meget påvirket thailændernes måde at tænke på. For selv om buddhisterne primært betragter livet som fyldt med lidelser, tror thailænderne også på sanuk (glæde eller morskab). Dette giver dem en sorgløs og ubekymret livsindstilling, som ganske vist kan være en hjælp i visse situationer, men som ikke tilskynder dem til at færdes med forsigtighed i trafikken, eller til at overholde vigtige love. Holdninger som mai pen rai (’det er lige meget; det betyder ikke noget’) og tam sabai (’tag det roligt’) ansporer ikke ligefrem folk til at holde orden eller til at planlægge på længere sigt.

Til gengæld synes thailændernes tro på at man rammes af følgerne af sin tidligere karma (handlinger i et tidligere liv) også at kunne forklare hvorfor de så tålmodigt affinder sig med deres skæbne. Ikke alene virker landmanden tilfreds med sin hårde lod i livet, men bilisterne i byerne lader sig som regel heller ikke ophidse når nogen kører ind foran dem. Passagererne i en overfyldt bus bliver roligt på deres pladser når bussen sidder fast i en af de mange trafikpropper i den fugtigvarme eftermiddagshede. Dette kalder man meget rammende for jai yen (’køligt hoved’).

En by i forandring

Den traditionelle livsform er gradvis ved at forsvinde. Man lægger dog stadig vægt på at børnene skal vise respekt for de ældre. Det er dejligt at se unge studenter hilse på deres lærere med et wai, idet de bukker hovedet og holder håndfladerne mod hinanden under hagen.

Munke i safrangule dragter der går tiggergang tidligt om morgenen er et meget almindeligt syn i Bangkok. Mange unge mænd holder stadig denne tradition i hævd og går ind i munkestanden i en kortere periode — mens de har orlov fra deres arbejde med fuld lønkompensation.

Alle veje i Thailand fører mod hovedstaden, hvilket ifølge Bangkok Post har medført at Bangkok har „de værste trafikale problemer i Asien — måske i hele verden“. Og mange af vejene er bygget ved at man har opfyldt tidligere kanaler. Derfor er de ofte fyldt med vand på grund af mangelfuld dræning eller tilstoppede kloakker, specielt under den årlige regntid.

Og problemet forværres yderligere af at Bangkok synker — mere end fire centimeter årligt! Så hvem ved, måske vil „Østens Venedig“, med sin charmerende blanding af nyt og gammelt, snart ende som „Østens Atlantis“.

[Ramme/illustration på side 18]

Bangkoks flydende marked

Forestil dig at du skulle til marked i en aflang, smal båd og at du, når du nåede frem, kunne købe frugt og grøntsager fra andre lignende både. Lyder det mærkeligt? Det ville det ikke gøre hvis du boede i den eksotiske by Bangkok og hyppigt besøgte dens flydende marked.

Selv om denne hastigt voksende storby også har moderne markedspladser, er ingen af dem mere betagende end markedet på Bangkoks khlonger eller kanaler, som gennemskærer denne hovedstad i et helt net af vandveje.

På det flydende marked kan man se kvinder der er klædt i de traditionelle dragter, med hatte der ligner lampeskærme. Disse hatteklædte sælgere falbyder deres varer for at tiltrække kunder. Én båd er fyldt med saftige tropiske frugter, en anden med en overflod af grøntsager, mens en tredje medfører et udvalg af fisk og skaldyr.

Hvad gør man hvis man bliver sulten eller tørstig på indkøbsturen? Så padler man bare hen til en af bådene. Her er en mesterkok ved at tilberede nogle velsmagende lækkerbiskener, og luften er fuld af fristende, krydrede dufte. Prøv selv en mundsmag! Eller lad din båd glide over til den anden side af khlongen hvor man kan købe kolde frugtdrikke. De vil slukke din tørst, mens du langsomt forlader denne vrimmel af gyngende både.

[Kildeangivelse]

Thailands Turistråd

[Kildeangivelse på side 16]

Fotos: Thailands Turistråd