Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • g88 8/6 s. 7-8
  • Øjet — ’til misundelse for dataeksperter’

Ingen video tilgængelig.

Beklager, der opstod en fejl med at indlæse videoen.

  • Øjet — ’til misundelse for dataeksperter’
  • Vågn op! – 1988
  • Underoverskrifter
  • Lignende materiale
  • ’Et vidunderligt samarbejde’
  • Den ’omvendte’ nethinde
    Vågn op! – 2011
  • Har du pletter for øjnene?
    Vågn op! – 2000
  • En robotkonstruktør fortæller hvorfor han tror på Gud
    Vågn op! – 2013
  • Har du nedsat farvesyn?
    Vågn op! – 2007
Se mere
Vågn op! – 1988
g88 8/6 s. 7-8

Øjet — ’til misundelse for dataeksperter’

BAGERST i øjet sidder en hinde der kaldes retina eller nethinden. Den er papirtynd og indeholder mere end et hundrede millioner nerveceller i forskellige lag. Bogen The Living Body siger om nethinden at den „er en af de mest fantastiske vævstyper i menneskelegemet“. Med sin evne til at „udføre omkring 10 milliarder beregninger i sekundet“ er den „til stor misundelse for dataeksperterne,“ bemærker Sandra Sinclair i sin bog How Animals See.

På samme måde som linsen i et fotografiapparat danner et billede på en fotografisk film, danner linsen i vort øje et billede på nethinden af det vi betragter. Men som dr. Miller siger, kan fotografisk film „end ikke tilnærmelsesvis måle sig med nethinden i alsidighed og følsomhed“. Med den samme „film“ kan vi se både i måneskin og sollys der er 30.000 gange stærkere. Desuden kan nethinden skelne fine detaljer i et objekt selv om nogle af dem er kraftigt belyst og andre befinder sig i skygge. „Det kan fotografiapparatet ikke,“ forklarer professor Guyton i Textbook of Medical Physiology, „for der er snævre rammer for hvor store lyskontraster filmen tillader hvis den skal eksponeres korrekt.“ Derfor benytter fotografer ofte hjælpelys i form af blitz.

Nethindens store følsomhedsområde skyldes til dels de 125 millioner stavceller. De er overordentlig lysfølsomme, hvilket gør det muligt for os at se om natten. Desuden indeholder nethinden omkring 5,5 millioner tapceller, der reagerer på kraftigere lys og muliggør en detaljeret opfattelse af farver. Nogle tappe er særlig følsomme for rødt lys, andre for grønt eller blåt lys. Det samlede sanseindtryk fra disse celler gør det muligt at se alle farverne i dette blad. Når impulserne for hver af de tre grundfarver er lige store opfattes det som rent hvidt.

De fleste dyr har kun begrænset evne til at se farver, og mange er slet ikke i stand til at opfatte farver. „Farvesyn forøger i høj grad glæden ved livet,“ siger kirurgen Rendle Short, og tilføjer: „Af de organer i legemet der ikke er absolut livsnødvendige må øjet betragtes som det mest forunderlige.“

’Et vidunderligt samarbejde’

Billedet på nethinden dannes så det ’står på hovedet’ ligesom billederne på filmen i et fotografiapparat. „Hvorfor opfatter vi da ikke verden på hovedet?“ spørger Rendle Short. „Fordi hjernen vanemæssigt vender synsindtrykkene om.“

I videnskabelige forsøg har man prøvet at lade folk bære særlige briller der gjorde at de så alting på hovedet. Men efter få dages forløb skete der noget forbløffende. De begyndte at se normalt! „Det vidunderlige samarbejde mellem øjet og hjernen kommer til udtryk på mange måder,“ tilføjer The Body Book.

Mens du lader øjnene bevæge sig hen over denne linje skelner tapcellerne den sorte trykfarve fra det hvide papir. Men det er ikke nethinden der tyder de forskellige tegn. Tydningen og forståelsen af billedet finder sted i hjernen, hvortil oplysningerne først må overføres.

Nethinden sender oplysninger i form af elektriske impulser gennem en million nervetråde til hjernens synscenter i baghovedet. „De impulser nethinden sender til hjernebarken er yderst komplicerede og velordnede,“ forklares det i bogen The Brain. „Hvis små lysimpulser rammer forskellige steder på nethinden, vil det fremkalde en reaktion i tilsvarende områder [i hjernens] synscenter.“

[Illustrationer på side 7]

Til forskel fra filmen i et fotografiapparat er øjets nethinde ikke afhængig af hjælpelys, da den har et langt større følsomhedsområde

[Illustration på side 8]

Nethinden har millioner af nerveceller. Tappene er følsomme over for grønt, rødt og blåt lys

    Danske publikationer (1950-2025)
    Log af
    Log på
    • Dansk
    • Del
    • Indstillinger
    • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
    • Anvendelsesvilkår
    • Fortrolighedspolitik
    • Privatlivsindstillinger
    • JW.ORG
    • Log på
    Del