Stenen der løste en gåde

På British Museum i London vil man i den ægyptiske afdeling ofte finde mennesker der står og betragter en sort basaltsten. Hvad er det de finder så interessant ved den? I århundreder havde sprogforskerne forgæves søgt at tyde hieroglyfferne, den indviklede billedskrift på ægyptiske grave og monumenter. Denne sten blev nøglen til forståelsen af disse tekster og inskriptioner. Den blev kendt under navnet Rosette-stenen (efter byen Rashid eller Rosetta i Ægypten).

På stenen står den samme tekst i tre forskellige skriftudgaver. Den ene er skrevet på græsk og kunne derfor oversættes. Den anden er skrevet med oldægyptiske hieroglyffer, og den tredje med en deraf afledt kursivskrift. Det tog franskmanden Jean François Champollion 23 år at tyde hieroglyfferne.

Inskriptionen er dateret til Ptolemaios V’s niende regeringsår (omkring 196 f.v.t.), og er en af de sædvanlige lovprisninger af en hersker. Den berømmer blandt andet Ptolemaios V for hans gudsfrygt og priser ham for at have støttet „templet for tyreguderne Apis og Mnevis og for de andre hellige dyr“, og omtaler ham som „Ptolemaios, den evige gud“. — The Rosetta Stone, en publikation udgivet af British Museum.

Tydningen af de gamle hieroglyffer, „gudens sprogs skrifttegn“, har givet os større indsigt i den dyretilbedelse der var så udbredt i Ægypten. Som det hedder i kataloget fra British Museum: „Så godt som al billedhuggerkunst blev fremstillet med religiøse formål for øje — for at fremme tilbedelsen af forskellige guddomme, for at forherlige forskellige kongers magt“, samt i forbindelse med gravstederne. På næsten alle skulpturer og monumenter findes der hieroglyffer, som nu kan tydes takket være Rosette-stenen.

[Illustrationer på side 31]

Øverst: Eksempel på hieroglyffer

[Kildeangivelse]

Med tilladelse af Egiziomuseet, Torino

Til højre: Horus, ægypternes solgud

[Kildeangivelse]

Med tilladelse af British Museum

[Kildeangivelse på side 31]

Med tilladelse af British Museum