Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • g90 8/9 s. 7-9
  • Unge i dag tager 90’ernes udfordring op

Ingen video tilgængelig.

Beklager, der opstod en fejl med at indlæse videoen.

  • Unge i dag tager 90’ernes udfordring op
  • Vågn op! – 1990
  • Underoverskrifter
  • Lignende materiale
  • Den bedste hjælp unge kan få
  • Fremholdelse af den gode nyhed — for unge
    Rigets Tjeneste – 1989
  • Bibelen og teenageres kønsmoral
    Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1988
  • Fly ungdomslysterne
    Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1963
  • Hjælp unge til at ’holde ulykke borte’
    Rigets Tjeneste – 1989
Se mere
Vågn op! – 1990
g90 8/9 s. 7-9

Unge i dag tager 90’ernes udfordring op

NOVEMBER 1985. Dignitarer fra 103 lande mødes i De Forenede Nationers hovedsæde for at lægge „en global strategi for hvordan man klarer de problemer verdens unge står over for“. — UN Chronicle.

Der er nu gået fem år siden dette møde, og de unges problemer er større end nogen sinde. De politiske konflikter, knapheden på økonomiske ressourcer og de stadig skiftende prioriteringer har forpurret mange regeringers velmente forsøg på at samarbejde til gavn for de unge.

Religionen har heller ikke været til nogen hjælp. Nylig foretagne gallupundersøgelser i De Forenede Stater viser at mens de fleste unge (omkring 90 procent) tror på Gud (eller på en universel ånd), er det kun de færreste der betragter religionen som en særlig vigtig del af deres liv. Desuden har religionen kun gjort lidt eller slet intet for at dæmme op for promiskuiteten.

Men hvad med de såkaldte eksperter der skal rådgive de unge — psykologer, sociologer, rådgivere og den slags? Nogle af de råd der bliver givet er gode og gavnlige. Men rådgivningen har tendens til udelukkende at fokusere på de fysiske problemer: de økonomiske vanskeligheder i forbindelse med en teenagegraviditet, AIDS-risikoen samt sundhedsfaren ved stofmisbrug. Det sker sjældent at sådanne rådgivere henviser til den langt alvorligere moralske side af sagen — mange praler endda med at de ikke „moraliserer“. Eksperterne er generelt set tilfredse med at følge de fremherskende holdninger eller med at gentage iørefaldende slogans, såsom „sikker sex“ eller „du skal bare sige nej“.

Hvad med forældrene? Alt for mange har for travlt med livets forskellige gøremål. Og da mange forældre ikke rigtig ved hvilken vejledning de skal give, eller ikke bryder sig om at drøfte delikate spørgsmål, melder de fra når der opstår ømtålelige problemer. Det er derfor ikke mærkeligt at mange unge søger hjælp hos deres uerfarne jævnaldrende.

Den bedste hjælp unge kan få

Hvor kan unge finde praktiske og anvendelige svar på de spørgsmål der optager dem? Spørgsmål som: ’Skulle jeg prøve euforiserende stoffer?’ ’Må man dyrke sex uden at være gift?’ ’Hvordan kan jeg vide om det er ægte kærlighed?’ ’Hvordan bliver min fremtid?’

Det vil måske overraske nogle at høre at de bedste råd til unge findes i Guds ord, Bibelen. Bibelen? Ja, den har meget at sige til unge mennesker. (Se Ordsprogene, kapitlerne 1-7; Efeserbrevet 6:1-3.) Desuden er den inspireret af menneskets Skaber, der udmærket kender til „ungdommens kaotiske ønsker“. (2 Timoteus 2:20-22, Phillips; 3:16) Før du afviser tanken om at denne gamle bog har noget relevant at sige om livet her i 1990’erne, så overvej engang følgende: Er det sandsynligt at størsteparten af de råd der gives af vore dages „eksperter“ vil blive læst og respekteret om 50 år? Men hvad Bibelen angår, tages den fortsat alvorligt, tusinder af år efter at den er blevet skrevet!

Det er sandt at samfundet har ændret sig meget siden Bibelens tid, men den menneskelige natur har ikke ændret sig. I det store og hele har unge stadig de samme ønsker. Bibelen er derfor lige så aktuel som den altid har været. Den griber fat om problemernes rod, og giver samtidig unge et håb for fremtiden.

Da Bibelen stammer fra Skaberen kan man forvente at dens råd duer og er praktisk anvendelige. Det beviser de erfaringer som tusinder af kristne unge i dag har gjort ved at følge Bibelens vejledning! For at hjælpe unge mennesker har Vagttårnsselskabet udgivet en bog der hedder Unge spørger — Svar der duer. Den behandler et bredt udsnit af de spørgsmål som unge går og tumler med, og dens vejledning er konsekvent bygget på Bibelen! Unge der har læst bogen viser en begejstring som ikke blot er et udtryk for at Bibelens vejledning duer, men også for at unge virkelig ønsker og opnår glæde ved at følge den. Den næste artikel indeholder nogle af de reaktioner vi har modtaget fra unge i hele verden.

Uanset om du er ung eller gammel skylder du dig selv at blive kendt med Bibelen. Jehovas vidner har hjulpet millioner med dette gennem et gratis bibelstudium, og de vil også være glade for at hjælpe dig. Ved at lære Bibelens vejledning at kende og leve efter den, vil unge ikke blot få kendskab til nogle praktiske løsninger på vore dages problemer, men også lære hvordan man opnår Guds gunst og tager imod indbydelsen til at tjene ham. — Prædikeren 12:1.

[Ramme på side 8]

Unge spørger — Svar der duer

Her følger nogle eksempler på den bibelske vejledning om forskellige aktuelle spørgsmål som findes i denne bog.

AIDS-epidemien: „Undgå umoralitet. Enhver anden synd et menneske begår, berører ikke legemet; men den der gør sig skyldig i kønslig umoralitet synder mod sit eget legeme.“ — 1 Korinther 6:18, „Today’s English Version“; jævnfør Ordsprogene 5:3-20.

Alkoholmisbrug: „Vær ikke blandt dem der drikker sig fulde i vin, blandt dem der frådser i kød, for en dranker og en frådser kommer i nød, og af døsighed bliver man klædt i pjalter. Til sidst bider den [vinen] som en slange, og den udskiller gift som en giftsnog.“ — Ordsprogene 23:20, 21, 32.

Arbejde: „Ser du en mand som er dygtig til sit arbejde? Han skal stilles for konger. Han skal ikke stilles for almindelige mennesker.“ — Ordsprogene 22:29.

„Hvad I end gør, så arbejd på det med hele jeres sjæl som for Jehova, og ikke for mennesker.“ — Kolossenserne 3:23.

Frygt for udslettelse i en atomkrig: „For således har Jehova, der har skabt himmelen, sagt, Han, den sande Gud, der har dannet jorden og frembragt den, Han som grundfæstede den, som ikke skabte den forgæves, men dannede den til at bebos.“ — Esajas 45:18; 55:10, 11; Prædikeren 1:4.

Økonomisk usikkerhed: „Og de skal bygge huse og bo der; og de skal plante vingårde og spise deres frugt. De vil ikke bygge for at en anden skal bo der; de vil ikke plante for at en anden skal spise. . . . De skal ikke slide til ingen nytte.“ — Esajas 65:21-23.

    Danske publikationer (1950-2025)
    Log af
    Log på
    • Dansk
    • Del
    • Indstillinger
    • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
    • Anvendelsesvilkår
    • Fortrolighedspolitik
    • Privatlivsindstillinger
    • JW.ORG
    • Log på
    Del