Storbritanniens syge køer

Af Vågn op!-​korrespondent i Storbritannien

I NOVEMBER 1986 blev en ny alarmerende sygdom for første gang konstateret hos britisk kvæg. Siden da er over 11.000 kreaturer blevet smittet. Hver uge rapporteres der om helt op til 200 nye tilfælde. Sygdommens medicinske navn er Bovin Spongiform Encephalopati, forkortet BSE, men i folkemunde kaldes den for „kogalskab“, på grund af de voldsomme symptomer.

Hvad er BSE, hvordan er sygdommen opstået og hvorfor vækker den så stor bekymring?

Kogalskab eller BSE er en slags demens hvor dele af hjernen nedbrydes af visse unormale proteiner der er blevet betegnet som „usædvanligt smittefarlige stoffer“. Ved mikroskopisk undersøgelse ser den angrebne hjerne ud som en svamp, fyldt med huller eller blærer. Efterhånden som sygdommen udvikler sig bliver dyret irritabelt og taber i vægt; og når det ikke længere er i stand til at holde sig oprejst, falder det sammen og dør, eller det må aflives.

Nogle kreaturer har udviklet BSE efter at være blevet smittet med den såkaldte scrapie-syge, som mange britiske får lider af. Men det er ikke alene husdyr som er blevet smittet, også eksemplarer af fem antilopearter i britiske zoologiske haver — deriblandt den sjældne arabiske oryx — er døde af hjernelidelsen. Desuden er minkfarme blevet ramt af sygdommen. Hvordan er det gået til?

Moderne kvægfoder

Koen er en drøvtygger hvis føde normalt består af planter, hovedsagelig græs. I de senere år har britiske kvægfoderproducenter imidlertid fremstillet et kunstigt proteintilskud til kvæg. Dette kraftfoder er fremstillet af knust, kogt og tørret slagteriaffald, deriblandt døde får med scrapie-syge. Fælles for de sygdomsramte dyr er at de alle er blevet fodret med det fabriksfremstillede kød- og benmel, og for minkenes vedkommende med rå indmad fra får.

Undersøgelser viser at både BSE- og scrapie-smitte er usædvanlig modstandsdygtig over for høje temperaturer, ioniserende stråling og ultraviolet lys. Man kan altså ikke få bugt med disse smitstoffer ved kogning eller andre almindelige sterilisationsmetoder. Selv om der ikke er nogen sikre vidnesbyrd om at mennesker er blevet smittet med scrapie, opstår spørgsmålet uvægerligt: Hvor stor er faren for at mennesker kan blive smittet med BSE ved at spise oksekød?

Kan det ramme mennesker?

„Hverken her i landet [England] eller i andre lande behøver nogen frygte for BSE,“ udtaler den britiske landbrugsminister John Gummer, og giver derved udtryk for den britiske regerings officielle holdning. Men ikke alle er af samme opfattelse. Richard Lacey, der er professor i klinisk mikrobiologi ved Leeds-universitetet i England, skriver i avisen The Independent: „Hvis koen har pådraget sig sygdommen gennem føden, må smittevejen, i det mindste i første omgang, gå gennem munden. Dette indebærer en risiko for at mennesker smittes gennem munden.“

Som følge heraf har Vesttyskland forbudt al import af britisk oksekød fordi briterne ikke kan garantere at kødet stammer fra besætninger som er fri for BSE. De Forenede Stater har stoppet al import af kvæg, fostre og kvægsæd fra Storbritannien. Sovjetunionen er gået et skridt videre og har på grund af BSE-risikoen forbudt import af britisk fåre- og gedekød, samt britiske mælkeprodukter. Nogle engelske skoler indkøber kun oksekød som er garanteret sygdomsfrit.

Den britiske regering har desuden forbudt salg af visse former for indmad fra slagtekvæg. Briterne bruger årligt for hvad der svarer til over 18 milliarder kroner på at købe oksekød, for eksempel i form af burgere og pier, og de vil have garanti for at deres helbred ikke står på spil. Men „der kan gå ti år eller mere før man kan garantere“ at BSE ikke kan overføres fra kvæg til mennesker, indrømmer en officiel regeringsrapport. „Problemet er den lange inkubationstid,“ forklarer dr. Richard Kimberlin, der er forhenværende direktør for Edinburghs Neuropathogenetiske Afdeling. „Hvis BSE udgør en trussel mod den offentlige sundhed, vil dette vise sig ved en stigning i antallet af patienter med Jakob-Creutzfeldts sygdom, og i så fald vil det være for sent at hjælpe den del af befolkningen som allerede er smittet.“a

I mellemtiden leder forskerne med lys og lygte efter nye, positive vidnesbyrd som kan dæmpe frygten. Den britiske regering har afsat hvad der svarer til 120 millioner kroner til projektet. Men som British Medical Journal åbenhjertigt skriver: „Det er endnu ikke blevet efterprøvet om oksekødet frembyder nogen sundhedsfare, og måske kan det slet ikke lade sig gøre at efterprøve det.“

„Unaturligt“ foder?

Uanset hvordan menneskers helbred vil blive berørt af dette, har debatten om BSE i det mindste henledt offentlighedens opmærksomhed på den praksis at man genbruger slagteriaffald. Britisk kvæg og fjerkræ bliver fortsat fodret med forarbejdet hønseaffald, der er en blanding af ekskrementer, fjer og døde fugle. Kalve får tørret svineblod tilsat chokolade. Selv om det siden juli 1988 har været ulovligt, er der stadig grise og fjerkræ som bliver fodret med fårehoveder og indmad fra får. I en officiel regeringsrapport bliver dette fordømt som „unaturligt“. Nogle vil imidlertid retfærdiggøre denne praksis med at det billiggør fødevareproduktionen. Men er det prisen værd, sundhedsmæssigt set?

[Fodnote]

[Illustration på side 17]

Vakuolation (huller) i hjerne fra BSE-smittet ko

[Kildeangivelse]

J.A.H. Wells, Crown Copyright Material