Hvordan man holder sig uden for sladder

SÅ LÆNGE der har levet mennesker er der blevet sludret og snakket. Dette vil sikkert også være tilfældet i den fuldkomne nye verden som forudskildres i Bibelen.a (2 Peter 3:13) Løst og fast om venner og bekendte indgår naturligt i vor kommunikation med hinanden og holder gode venskaber ved lige.

Det giver os dog ikke ret til at rende med sladder om andre, eller måske ligefrem at bagvaske dem! Noget sådant er skadeligt og sårende; det kan ødelægge folks tilværelse, skade deres omdømme, og splitte venner. Hvordan undgår man at overskride grænsen mellem venskabelig snak og skadelig sladder? Hvordan beskytter man sig imod rygter? Nogle af de bedste råd der kan gives om dette emne findes i Bibelen. Lad os betragte nogle af dem.

Hold tungen i tømme: Det siges at „konversation er hjernegymnastik, mens sladder blot er tungegymnastik“. Når nogle kaster snavs på andre er det som regel ikke af ondskabsfuldhed men fordi de ikke tænker før de taler. Nogle udleverer andre, overdriver, fordrejer og „pynter“ på kendsgerningerne. De røber fejl ved deres venner, ægtefæller og børn, uden tanke for følgerne.

Bibelen giver os derfor dette råd: „Med mange ord undgås ikke overtrædelse, men den der tøjler sine læber handler med indsigt.“ (Ordsprogene 10:19) Med andre ord: Tænk før du taler. Tænk dig om før du fortæller noget om andre. Spørg dig selv: ’Tør jeg gentage det i vedkommendes påhør? Hvordan ville jeg føle hvis det samme blev sagt om mig?’ (Mattæus 7:12) Salme 39:1 siger: „Jeg vil vogte mine veje for at undgå at synde med min tunge. Jeg vil vogte min mund med mundkurv.“

Der er selvfølgelig tilfælde hvor man ikke bare skal holde tand for tunge, for eksempel hvis man har en stærk mistanke om at der er blevet begået en alvorlig uret mod en selv eller ens familie. Der foreligger måske ingen konkrete beviser, men man føler at der bør gøres noget ved problemet. Kan det kaldes sladder hvis man taler med nære venner eller med ansvarlige om sagen? Gør man sig skyldig i bagtalelse fordi man spørger andre til råds? Selvfølgelig ikke. Bibelen viser at det er fornuftigt at holde fortroligt samråd med andre. Men man bør naturligvis vise dømmekraft og bevare ligevægten i sådanne penible situationer. — Ordsprogene 15:22.

Lån ikke øre til ondsindet sladder: Hvad sker der hvis sladdertungerne ikke finder lyttende ører? De der altid fremfører tom og intetsigende tale bærer kun en del af skylden; de der labber sladderen i sig må også dadles. Den der tier, samtykker, og kan indirekte medvirke til at rygterne udspredes. I Ordsprogene 17:4 siges der: „Den onde giver agt på ondskabsfulde læber; løgneren lytter til en tunge der volder megen fortræd.“

Når en samtale kommer ud på et sidespor, bør du tage mod til dig og sige: ’Lad os hellere skifte emne.’ Og hvis det er almindeligt at man sladrer om hinanden i din vennekreds, skulle du måske finde nogle andre at komme sammen med. Bibelen siger: „Den der går omkring som en bagvasker, afslører hvad der er sagt i fortrolighed; hav derfor intet at gøre med den der lader sig lokke af sine læber.“ (Ordsprogene 20:19) Ja, det er sikkert kun et spørgsmål om tid hvornår du selv må stå for skud.

Overreagér ikke: De fleste har ikke noget imod sladder så længe det ikke er dem selv der snakkes om. Men hvad nu hvis det kommer én for øre at der verserer et falsk rygte om én? Nogle gange er det muligt at spore historien tilbage til kilden og udrede misforståelserne i al fordragelighed. Men hvad hvis det ikke kan lade sig gøre?

Det nytter ikke at fare i flint. „Den der er hurtig til vrede handler dåragtigt,“ siger Bibelen. (Ordsprogene 14:17) Salomon giver dette råd: „Fæst heller ikke dit hjerte ved alle de ord der fremføres . . . For dit hjerte kender endog mange tilfælde hvor også du har nedkaldt ondt over andre.“ (Prædikeren 7:21, 22) På et eller andet tidspunkt har du sikkert også selv ladet munden løbe løbsk. Er det der er blevet sagt virkelig værd at hidse sig op over? Vil det hele være glemt om kort tid? Husk at der er „en tid til at le“ og at du ved at tage problemet fra den humoristiske side måske allerbedst afkræfter et falsk forlydende. — Prædikeren 3:4.

Bær ikke ved til bålet: Hvis et rygte ikke er til at udrydde, kunne du spørge dig selv: ’Kan det tænkes at jeg giver folk anledning til at sladre? Opfører jeg mig mistænkeligt, så folk tror at jeg ikke har rent mel i posen?’ Overvej følgende eksempler:

◻ En kvindes kolleger hvisker bag hendes ryg at hun er doven og upålidelig — selv om hun udfører sine opgaver tilfredsstillende. Hvorfor har hun da fået dette ry hæftet på sig? Fordi hun har en overfladisk og ubekymret indstilling der nemt bliver misfortolket som dovenskab. Hendes udseende er lidt for skødesløst til det arbejde hun udfører. Desuden taler hun så højt når hun modtager private telefonsamtaler at alle på kontoret kan høre hvad hun siger. Derfor går sladderen om hende!

◻ Den lokale butiksindehaver er samtalestof i hele det lille samfund. Rygterne vil vide at han har været sin kone utro. Manden afviser på det voldsomste de falske beskyldninger. Hvorfor er rygtet opstået? Fordi han er lidt for indladende over for sine kvindelige kunder.

◻ En teenagepige siges at være løs på tråden. Nogle hævder at hun har adskillige kærester og at hun tager kokain. Alle historierne er pure opspind. Men hun er kendt for at komme sammen med stofmisbrugere, og hun er yderliggående i sin påklædning, frisure og makeup.

Hvis du er genstand for ondsindet snak, bør du spørge dig selv om din opførsel, den måde du behandler andre på, eller endda din påklædning og frisure, kan være medvirkende årsag til det. Måske kunne du få snakken til at forstumme ved at ændre lidt på din livsstil. „Hvor der ikke er noget brænde, går ilden ud,“ siger Bibelen. (Ordsprogene 26:20) Hvis du altid går lige til grænsen af det tilladelige, lurer faren for at du en dag plumper i og gør noget forkert, så rygtet bliver til virkelighed. — Jævnfør Galaterbrevet 6:7, 8; Første Korintherbrev 10:12.

’Pas dine egne sager’

Vi mennesker snakker om løst og fast. Men vi skal passe på ikke at løbe med ødelæggende sladder. Ved at efterleve følgende vise ord kan man undgå at volde sig selv og andre skade: „Alt hvad der er sandt, alt hvad der er af alvorlig betydning, alt hvad der er retfærdigt, alt hvad der er rent, alt hvad der er værd at holde af, alt hvad der tales godt om, hvad der er dydigt og hvad der er rosværdigt, dette skal I fortsat have i tanke . . ., og fredens Gud vil være med jer.“ — Filipperne 4:8, 9.

Ja, Gud er personligt interesseret i hvordan vi omtaler andre. Jesus Kristus advarede: „Jeg siger jer at menneskene på dommens dag skal aflægge regnskab for hver eneste unyttig udtalelse de fremsætter; for ud fra dine ord vil du blive erklæret retfærdig, og ud fra dine ord vil du blive fordømt.“ — Mattæus 12:36, 37; jævnfør Salme 52:2-5.

Ønsker du fred i sindet, et godt forhold til andre og, vigtigst af alt, et godt forhold til Gud? I bekræftende fald bør du følge det inspirerede råd i Guds ord: „Men vi tilskynder jer . . . til at I sætter jer som mål at leve stille og passe jeres egne sager.“ (1 Thessaloniker 4:10, 11) Vis interesse for andre på en venlig og respektfuld måde. Så vil du undgå at rende med sladder.

[Fodnote]

[Illustration på side 9]

Sky nedbrydende sladder

[Illustration på side 10]

Opfører du dig sådan at du selv ’indbyder’ til sladder?