Hvilken plads bør sporten have?
SKABEREN beskrives i Bibelen som ’den lykkelige Gud’, og han ønsker at hans skabninger skal være lykkelige. (1 Timoteus 1:11) Det er derfor han har skabt menneskene med evnen til at glæde sig over sport og leg. The New Encyclopædia Britannica skriver: „Sportens og idrættens historie er en del af menneskets historie.“
Fremkomsten af bolden siges at have været en revolution i sportens historie. Ovennævnte opslagsværk siger: „Den kendsgerning at dyr nyder at tumle med legesager, tyder på at bolden eller en erstatning for den til enhver tid er blevet trillet eller kastet.“
Interessant nok har man også i umindelige tider haft noget man slår til bolden med. „Perserne, grækerne og de amerikanske indianere havde boldtræsspil,“ oplyser opslagsværket. „Polo, et ord af tibetansk oprindelse, var tilsyneladende velkendt i en eller anden form blandt perserne på Darius I’s tid (regerede 522-486 f.v.t.). Golfspillet, som i sin moderne form hævdes at stamme fra Skotland, havde respektable forløbere i romersk tid og i mange europæiske lande.“
Idrættens tidlige historie
Århundreder før De Hebraiske Skrifter („Det Gamle Testamente“) blev fuldført, var organiseret sport populært. For eksempel blev der afholdt idrætslege hvert fjerde år i Olympia i Grækenland. The New Encyclopædia Britannica fortæller: „Der findes lister over Olympias mestre fra 776 f.v.t. til 217 e.v.t.,“ altså næsten tusind år! De olympiske lege spillede så stor en rolle i grækernes tilværelse at man målte tiden ved hjælp af dem. Hver fireårs periode mellem legene blev kaldt en olympiade. Ifølge den græske tidsregning blev Jesus Kristus født i den 194. olympiade.
De Hebraiske Skrifter taler ikke om organiserede sportslege, skønt en af profeterne siger at Jerusalems torve „vil være fyldt med drenge og piger der leger“. (Zakarias 8:5) Over et hundrede år før Jesu fødsel blev der introduceret græske atletikkonkurrencer i Israel. I Jerusalem opførte man en idrætsplads, og selv nogle af præsterne forsømte deres pligter for at deltage i legene. — 2 Makkabæerbog 4:12-15.
Augustus, der var romersk kejser da Jesus blev født, var en stor ynder af idræt og gjorde sportslege populære i Rom. Størst interesse havde de romerske borgere imidlertid for kamplege som boksning og brydning. Ofte udartede sportskampene sig til voldelige, blodige bataljer hvor mænd kæmpede til døden mod hinanden eller mod dyr.
Sport i „Det Nye Testamente“
Men at der fandt sådanne rå tvekampe sted betød ikke at der var noget galt med sporten som sådan. Vi læser ikke i Bibelen at Jesus eller hans disciple fordømte sportslege. Apostlene hentede ofte billeder fra sportsverdenen når de skulle illustrere lærepunkter.
Det var tydeligvis løbene ved de olympiske lege apostelen Paulus havde i tanke da han tilskyndede kristne: „Ved I ikke at løberne i et løb alle løber, men kun én får sejrsprisen? Løb på en sådan måde at I kan opnå den.“ Han tilføjede: „Enhver som tager del i en idrætskamp, viser selvbeherskelse i alt. De gør det naturligvis for at få en forgængelig krone, men vi en uforgængelig.“ — 1 Korinther 9:24, 25.
Ved en anden lejlighed sagde Paulus at kristne skulle løbe beslutsomt for at vinde livets sejrspris. „Jeg [jager] frem mod målet efter sejrsprisen, kaldet opad fra Gud,“ skrev han. (Filipperne 3:14) Da Paulus gjorde Timoteus opmærksom på nødvendigheden af at leve et moralsk rent liv, skrev han: „Og det gælder også hvis nogen tager del i kamplegene: han krones ikke medmindre han har kæmpet efter reglerne.“ (2 Timoteus 2:5) Apostelen Peter skrev at kristne hyrder som røgter deres ansvar vil „modtage herlighedens uvisnelige krone“. — 1 Peter 5:4.
Den unge Timoteus har sikkert også været hyrde for unge kristne som var sportsinteresserede. Paulus skrev derfor til ham at „legemlig opøvelse [som gymnast] er gavnlig til lidt,“ og anerkendte dermed at de legemsøvelser grækerne dyrkede med så stor strenghed havde en vis værdi. „Men,“ tilføjede Paulus straks, „gudhengivenhed er gavnlig til alt, idet den indeholder et løfte for livet nu og for det som skal komme.“ — 1 Timoteus 4:8; se The Kingdom Interlinear Translation of the Greek Scriptures.
Motionens berettigelse
Bibelen viser at legemlig opøvelse har sin berettigelse. Men der er behov for en ligevægtig holdning. „Lad jeres rimelighed blive kendt for alle mennesker,“ tilskyndede Paulus. (Filipperne 4:5) Men det kan være svært at finde den rette balance.
Grækerne lagde alt for stor vægt på sport, og romerne afholdt bloddryppende sportskampe der var til skade for såvel deltagerne som tilskuerne. Omvendt har nogle i religionens navn bekæmpet og endog forbudt idrætslege. The New Encyclopædia Britannica siger: „Den puritanske atmosfære i det 17. århundrede lagde en dæmper på morskaben i Europa og Amerika.“
Sporten har i de senere år fået et comeback uden sidestykke i historien. „Næst efter vejret,“ bemærker The World Book Encyclopedia, „er sporten nok et af de emner folk snakker mest om.“ Sport er endda blevet kaldt for „massernes opium“.
Hvilke problemer har den store sportsinteresse affødt? Mærker du eller din familie noget til bivirkningerne? Hvordan kan man holde sporten på dens rette plads?