Sportens skyggesider i dag

TIDLIGERE sagde man at det var sundt at dyrke idræt fordi det øgede ens karakterstyrke. Man mente at sportslige dyster fremmede arbejdsomheden, sportsånden og legeglæden. Men i dag lyder sådanne argumenter søgte og endda hykleriske i manges ører.

Især ’vinde for enhver pris’-mentaliteten skaber problemer. Bladet Seventeen kalder den for „sportens skyggeside“. Hvorfor? Ifølge bladet fordi „ønsket om at vinde har førsteprioritet på bekostning af ærlighed, skolearbejde, sundhed, lykke og de fleste andre vigtige aspekter af livet. Alt går ud på at vinde.“

Det der skete med Kathy Ormsby, en fremragende amerikansk løbepige, viser hvilke tragiske konsekvenser det kan få når der lægges for stor vægt på sportslige præstationer. Den 4. juni 1986, få uger efter at Kathy havde sat USA-rekord i 10.000-meter-løb for studiner, drejede hun midt under et landsstævne i atletik væk fra banen, løb hen til en nærliggende bro og sprang ud i et forsøg på at begå selvmord. Hun overlevede men blev lam fra bæltestedet og nedefter.

Scott Pengelly, der er sportspsykolog, siger at Kathy ikke er noget særtilfælde. Efter Kathys selvmordsforsøg fik han telefonopringninger fra sportsfolk der sagde: „Jeg har det på samme måde.“ En anden sportskvinde, Mary Wazeter fra Georgetown-universitetet, der satte landsrekord i halvmaratonløb for sin aldersklasse, forsøgte også at begå selvmord ved at springe ud fra en bro og blev lammet for livstid.

Kampen for at vinde, for at leve op til forventningerne, kan være utrolig hård, og konsekvenserne ved at tabe kan være fatale. Donnie Moore, elitekaster for baseballholdet California Angels, var i 1986 ét kast fra at sende sit hold i World Series. Men slåeren på modstanderholdet fra Boston nåede hele banen rundt på sit slag, og Boston-holdet vandt USA-ligamesterskabet. Utrøstelig over sit dårlige kast gik Donnie hjem og skød sig.

Konkurrencemomentet tager overhånd

En anden skyggeside ved nutidens sport er den ekstreme konkurrenceånd. Det er ingen overdrivelse at sige at sportsfolk kan blive forvandlet til rene uhyrer. Mens Larry Holmes var verdensmester i sværvægtsboksning sagde han at han fuldstændigt måtte forandre sig hver gang han gik i ringen. „Jeg må lade godheden blive ude,“ forklarede han, „og bringe alt det dårlige med ind, ligesom en anden Dr. Jekyll og Mr. Hyde.“ Mange sportsfolk bliver ondskabsfulde i deres kamp for at vinde.

„Ilden må brænde i dig,“ har en tidligere træner inden for amerikansk fodbold sagt, „og intet nærer denne ild bedre end had.“ Selv den tidligere amerikanske præsident Ronald Reagan skal engang have sagt til et college-fodboldhold: „I kan føle et rent og ufordærvet had mod jeres modstander. Hadet er ufordærvet fordi det kun er symboliseret i trøjen.“ Men er det sundt at nære et sådant had til modstanderen?

Bob Cousy, en tidligere spiller for basketballholdet Boston Celtics, sagde engang om sin opgave som mandsopdækker af Dick Barnett, en af topscorerne for Los Angeles Lakers: „Jeg sad på mit værelse fra morgen til aften og spekulerede kun på Barnett, dels for at gennemtænke hvordan jeg skulle stoppe ham, dels for at oparbejde had til ham. Da jeg kom ind på banen var jeg så hadefuld at hvis Barnett havde så meget som hilst på mig, ville jeg sikkert have stukket ham en på tæven.“

Faktisk forsøger spillere ofte bevidst at skade modstanderne, og de bliver belønnet for det. Ira Berkow, der er sportsskribent for en avis, siger at en spiller som kan ’uskadeliggøre’ en modspiller i amerikansk fodbold bliver „omfavnet [af holdkammeraterne] for veludført gerning. Hvis han har leveret tilstrækkelig mange ødelæggende spark, . . . bliver han ved fodboldsæsonens slutning belønnet med forhøjet gage, og for periferispillernes vedkommende bliver de belønnet med en forlænget kontrakt. Som var det distinktioner bærer spillerne stolt øgenavne som ’Stygge’ Joe Greene, Jack ’Morder’ Tatum,“ og så videre. — The New York Times for 12. december 1989.

Fred Heron, der har været forsvarsspiller for St. Louis’ fodboldhold (amerikansk fodbold), beretter: „Trænerne fortalte os at [Cleveland Browns’] quarterback havde en sårbar hals. De foreslog at jeg, hvis jeg fik chancen, skulle forsøge at få ham sat ud af spillet. Under kampen brød jeg derfor igennem linjen, løb forbi centeren og guarden — og dér stod han! Med armen forsøgte jeg at rive hans hoved af led, og han tabte bolden. Mine holdkammerater tiljublede mig. Men da jeg så quarterbacken ligge på jorden og vride sig af smerte, spurgte jeg mig selv: ’Er jeg blevet forvandlet til et dyr? Dette her er en leg, men jeg forsøger at radbrække et andet menneske.’“ Heron tilføjer: „Der kom en bifaldsstorm fra publikum.“

Mange beklager alle de skader den stærkt konkurrencebetonede sport nu om dage afstedkommer. Desværre skades også millioner af børn som tidligt i livet begynder at dyrke konkurrencesport. Ifølge Det Amerikanske Forbrugerråd er der hvert år fire millioner børn i USA som behandles for sportsskader på skadestuer og cirka otte millioner mere som behandles af de praktiserende læger.

Penge og snyderi

Et andet problem inden for sporten er pengenes altoverskyggende rolle. Sporten domineres af pengebegær snarere end sportsånd og fair play. „Sporten har desværre fuldstændig mistet sin uskyld i løbet af 80’erne,“ siger Jay Mariotti, der er columnist ved The Denver Post, beklagende. „Sporten går ind i 90’erne som en betydelig magtfaktor i vor kultur, en mastodont, en milliardindustri (i USA med en omsætning på 63 milliarder dollars, og dermed landets 22. største industri) som i visse tilfælde snarere burde betegnes som et svindlerforetagende.“

Sidste år tjente 162 baseballstjerner — mere end hver femte af alle topspillere i De Forenede Stater — over en million dollars, og mindst én tjente op til tre millioner dollars. Nu, et år senere, vil mere end 120 spillere årligt tjene over to millioner dollars, heraf 32 over tre, samt mindst én over fem, lige til 1995. Jagten på penge og høje lønninger er også et gennemgående træk inden for andre sportsgrene.

Selv i amatørsport lægges der ofte stor vægt på penge. Det lønner sig at være træner for et vinderhold, idet man kan tjene op til 6,5 millioner kroner om året, reklamepenge iberegnet. Skoler hvis fodboldhold kvalificerer sig til årets pokalturneringer modtager enorme summer — i et enkelt år for nylig 55 millioner dollars. „Der skal tjenes penge på fodbold og basketball,“ forklarer college-rektor John Slaughter, „men det kan kun ske hvis turneringerne vindes.“ Dette ender i en ond cirkel idet konkurrencen bliver hårdere og hårdere — med katastrofale konsekvenser til følge.

Eftersom professionelle boldspilleres fortsatte ansættelse er betinget af deres succes, gør de ofte alt for at vinde. „Det er ikke længere sport,“ siger den tidligere baseballstjerne Rusty Staub. „Det er ondskabsfuld, benhård business.“ Tendensen til at snyde griber om sig. „Hvis man ikke snyder, gør man ikke alt for at vinde,“ forklarer baseball-outfield-spilleren Chili Davis. „Man kan tillade sig hvad som helst, bare det ikke bliver opdaget,“ siger New York Mets-infield-spilleren Howard Johnson.

Moralen er således gået fløjten, også inden for amatørsporten. „Nogle trænere og sportsledere snyder, mens formænd og bestyrelsesmedlemmer kigger den anden vej,“ indrømmer Harold L. Enarson, der er tidligere rektor for Ohios Statsuniversitet. Et år blev 21 universiteter i De Forenede Stater dømt af Det Nationale College-sportsforbund for snyderi, og 28 andre universiteter var under anklage.

Det kan derfor ikke undre at de unge spilleres værdinormer sænkes, hvilket er en anden udpræget skyggeside ved sporten i vore dage. Det er almindeligt at bruge doping for at øge de sportslige præstationer. Ofte dyrkes sporten på bekostning af uddannelsen. En større undersøgelse bekræfter at spillere på universiteter med store sportsprogrammer bruger mere tid på sport end på at studere og følge med i undervisningen. En landsdækkende undersøgelse fra USA viser at ved en tredjedel af de amerikanske colleger og universiteter med et større basketballprogram for herrer, gør færre end 1 ud af 5 spillere uddannelsen færdig.

Selv de få studerende som bliver professionelle og tjener godt, ender ofte som tragiske skæbner. De kan ikke styre deres økonomi og ser ikke realistisk på tilværelsen. Travis Williams, der i februar døde fattig og boligløs, 45 år gammel, er blot ét eksempel. Da han i 1967 spillede for fodboldholdet Green Bay Packers satte han en stadig bestående rekord inden for professionel amerikansk fodbold ved i snit at returnere modstandernes kick-off (startspark) 37,4 meter. Han fortalte engang at mens han gik på college „behøvede han aldrig at møde op til timerne. Han skulle bare vise sig ved træningen og kampene“.

Tilskuerproblemer

I dag bruger folk mere tid på at se sport end på selv at udøve den. Også dét har uheldige virkninger. Ved sportskampe opfører tilskuerne sig ofte voldeligt. I den følelsesladede atmosfære der omgiver sportsbegivenheder, er slåskampe almindelige, og hundreder af tilskuere er blevet såret og nogle dræbt.

Men i dag er de fleste tilskuere ikke fysisk til stede ved sportsbegivenhederne — de ser dem i fjernsynet. I nogle lande har man endda fjernsynskanaler som sender sportsnyheder døgnet rundt! Men er det problemfrit at se sport i fjernsynet derhjemme?

Langtfra. „I årevis har min mand kendt alle de professionelle sportsfolk ved navn,“ forklarer en kvinde, „og han er ikke noget isoleret tilfælde. Det er kun få af hans venner som ikke regelmæssigt ser sport. Det uheldigste ved det hele er at det påvirker børnene.“ Hun tilføjer: „Jeg er krænket over at min mand bruger sin fritid på at se sport uden at tage hensyn til mig eller børnene.“

En ’enlig svale’? Nej, bestemt ikke. Overalt i verden er der mennesker som bruger meget tid på at se sport og derved forsømmer deres familie. En brasiliansk husmoder peger på en farlig følge heraf: „Kærligheden og tilliden mellem mand og kone kan gradvis blive undermineret, hvilket kan bringe ægteskabet i fare.“

Sportsentusiaster er også ofte uligevægtige på andre områder. De idoliserer måske spillere, hvilket nogle spillere selv betragter som et problem. „Da jeg kom til min hjemby stod folk og gloede på mig som om de forventede en velsignelse fra paven,“ siger den tyske tennisstjerne Boris Becker. „Når jeg kiggede mine fans i øjnene . . . tænkte jeg ved mig selv at de ikke lignede mennesker. Deres øjne var stirrende og uden liv.“

Det er hævet over enhver tvivl at sport kan have en magnetisk tiltrækningskraft. Sport kan være spændende og fremelske en stærk loyalitetsfølelse. Folk bliver ikke alene fascineret af spillernes samarbejde og dygtighed men også af spillets uforudsigelige udfald. De vil gerne vide hvem der vinder. Desuden tjener sport som adspredelse for millioner af mennesker i en grå og trist dagligdag.

Men gør sport folk lykkelige? Kan den være til gavn? Og hvordan kan man undgå snarerne ved at dyrke sport?

[Ramme på side 9]

Sporten som religion

Canadieren Tom Sinclair-Faulkner siger at ishockey „i Canada ikke blot er et spil — for mange er det en religion“. Dette er også tilfældet i andre lande.

Amerikansk sport er blevet kaldt „en respekteret verdslig religion“. Sportspsykologen David Cox siger at „der er mange ligheder mellem sport og ordbogens definition af en religion“. Nogle „behandler sportsfolk som guder eller helgener,“ tilføjer David Cox.

Sportsfanatikere bringer store ofre, bruger meget tid og mange penge på deres sport, ofte på familiens bekostning. Fans tilbringer utallige timer med at se sportsbegivenheder på fjernsyn. De går stolt i yndlingsholdets farver og bærer offentligt sportsemblemer. De viser deres hengivenhed for sportsholdet ved at synge slagsange og istemme heppekor.

Mange sportsfolk beder om Guds velsignelse før en kamp og knæler ned for at takke Gud efter at have scoret et mål. I VM i fodbold i 1986 sagde en argentinsk fodboldspiller at et af hans mål skyldtes Guds hånd. Ligesom andre religiøse mennesker bliver sportsfanatikere endog kaldt „dogmatiske fundamentalister“. Deres fanatisme har ført til blodige kampe mellem rivaliserende fangrupper, til tider med dødelig udgang.

Ligesom falsk religion har sportens „verdslige religion“ sine „helgener“, traditioner, relikvier og ritualer som ivrige tilhængere ærer og højtideligholder, men som ikke giver deres liv virkeligt indhold.

[Illustration på side 7]

Det hænder at spillere gøres ukampdygtige

[Illustration på side 8]

Det kan give splid og ufred i familien hvis man ser for meget sport i tv