De kostbare parfumer

Af Vågn op!-​korrespondent i Frankrig

DAGGRYETS første solstråler varsler en prægtig sommerdag. Blomsterplukkerne skynder sig ud til jasminmarkerne. De sarte hvide blomster venter blot på at blive plukket og deres duft fylder luften.

Kyndigt begynder plukkerne at udføre deres slidsomme arbejde med begge hænder. På kort tid er deres store forklædelommer fyldt med blomster. Sammenbøjet arbejder de utrætteligt i den bagende sol. En erfaren plukker kan indsamle næsten fire kilo (40.000 blomster) på en formiddag. Derefter bliver høsten lagt i kasser og i største hast bragt til fabrikken før duften forsvinder.

Byen Grasse, der ligger i nærheden af Nice i den sydøstlige del af Frankrig, er berømt for sin parfume. Her har jasminen længe været blomsternes dronning. Men i de senere år er der blevet dyrket endnu flere jasminer i Egypten.

Der skal omkring 650 til 750 kilo (cirka syv millioner jasminblomster) til at fremstille ét kilo „absolut“, hvilket er et parfumekoncentrat som i Frankrig koster over 135.000 kroner kiloet. Men hvordan fremstilles absolut?

Forædlingen af blomster og planter

Flygtige, duftløse opløsningsmidler, såsom benzen, bliver ofte brugt til at udvinde de æteriske olier og fungerer som en katalysator i udvindingsprocessen. I perforerede metalkurve sænkes blomsterne ned og lægges i blød i opløsningsmidlet, som derefter fjernes ved destillation. Denne proces gentages indtil blomsterne har afgivet al deres parfumeolie og uopløselige voks.

På denne måde dannes der et tyktflydende koncentrat af duftstoffer. Absoluttet fremstilles ved at man udskiller parfumeolierne fra vokserne. Metoden med opløsningsmidlerne benyttes hovedsagelig til de mere sarte blomsterarter, såsom jasminer, roser, mimoser, violer og tuberoser.

Man bruger også flygtige opløsningsmidler til at udvinde æteriske olier af tørrede planter som for eksempel vanille og kanel, til at opløse harpikser som myrra og galbanum, og til at udvinde animalske duftstoffer der anvendes som fiksativer. Fiksativer forsinker fordampningen af de æteriske olier og øger således duftens holdbarhed.

Af de animalske substanser der anvendes som fiksativer kan nævnes ambra fra kaskelothvalen, castoreum fra bæveren, moskus fra moskusbukken og zibet fra den etiopiske desmerkat. Disse sjældne og kostbare fiksativer er imidlertid ved at forsvinde fra markedet.

En anden almindelig fremstillingsproces er dampdestillation. Denne metode kræver et destillationsapparat og et spiralformet svalerør for at udvinde de æteriske olier som er uundværlige i parfumerne. Destillation egner sig udmærket til planter som lavendel og citronellegræs, der ikke tager skade af dampen.

Blomsterne anbringes i destillationsapparatet, opblødt i vand, som bringes langsomt i kog. Vanddampene der indeholder de æteriske olier kondenseres derefter i svalerøret. Ved denne proces udvindes både æteriske olier og duftevand, såsom rosen- eller orangevand. Eau de colognea af høj kvalitet indeholder citron-, orange- eller bergamotolie. Disse olier fremstilles ved at man presser frugtskallerne.

Parfumeindustrien anvender stadig i hundredvis af sådanne naturprodukter. Men i dag anvendes der også i tusindvis af syntetiske erstatningsmidler.

Syntetiske stoffer

I de sidste to århundreder har opdagelser vedrørende duftstoffernes kemiske sammensætning stærkt forøget den viden der er til rådighed for parfumekunsten. Til dato har man katalogiseret omkring 10.000 duftstoffer.

Duften af en blomst er en ganske særlig blanding af mange kemiske bestanddele. Forskere har for eksempel påvist at en naturlig jasminduft indeholder 200 bestanddele. I begyndelsen af vort 20. århundrede havde man ikke engang fundet ti af disse stoffer.

Forskere har siden arbejdet på at frembringe de nyligt isolerede bestanddele syntetisk. Til tider har de opfundet helt nye duftstoffer som ikke findes i naturen. Visse af disse nye stoffer indgår i nogle af verdens berømteste parfumer.

Det kræver ofte flere års forskning at skabe et syntetisk stof, og det er slet ingen billig procedure. I nogle tilfælde har man ved disse metoder kunnet kopiere duften fra den uplukkede blomst, mens de naturlige olier fås fra plukkede blomster som allerede har mistet noget af deres kraft.

Jean de Lestrange, der er direktør ved parfumeriet Fragonard i Frankrig, fortæller: „Parfumeindustrien i dag kan ikke klare sig uden de syntetiske stoffer. Om så man tog alle de naturlige æteriske olier der findes i verden ville man aldrig kunne efterkomme det internationale markeds behov.“ Det er imidlertid ikke alle blomster der har røbet deres hemmeligheder. For eksempel er der endnu ingen der har fundet frem til en syntetisk erstatning for liljekonvallen.

Parfumen „komponeres“

En enkelt parfume er en blanding af 30, 50 ja helt op til 100 forskellige ingredienser, det være sig absolutter, æteriske olier eller syntetiske stoffer. Men det er ikke alt.

Parfumøren skal ikke blot kunne identificere alle ingredienserne, men må også kunne blande dem alt efter hvordan de harmonerer sammen. Han må være meget omhyggelig med blandingsforholdet og tage stoffernes flygtighed i betragtning. Han må eje en overordentlig god lugtesans og være i stand til at identificere de omkring 3500 forskellige dufte der anvendes i fremstillingen af den umådeligt store mængde parfumer.

Parfumøren må naturligvis uddannes. Det er ikke vanskeligt at forstå hvorfor, når man tænker på hvor komplekst menneskets lugteorgan er. Det består af millioner af nervetråde som hver især er i stand til at formidle informationer uafhængigt af de andre. I sin bog Le Parfum skriver Edmond Roudnitska: „De utallige kombinationer som disse millioner af nervetråde giver mulighed for, . . . gør at de kan modtage en utrolig mængde raffinerede duftindtryk, hvilket gør det muligt . . . at skelne mellem de fineste nuancer.“

Parfumøren kan sammenlignes med en musiker der mediterer over et musikalsk tema og så at sige hører tonerne i hovedet før han nedfælder dem på papir så de kan spilles på et instrument. Parfumøren har ligeledes duftnoterne i hovedet før han skriver dem ned på sin recept, hvorefter han er parat til at eksperimentere i laboratoriet.

Parfumøren sidder ved sit særlige „duftorgel“, der også kaldes en palet, hvor der findes i hundredvis af flasker med æteriske olier, og drypper nogle få milligram af de udvalgte produkter på en strimmel trækpapir. Når parfumøren skal „komponere“ en duft, udvælger han disse „duftnoter“ for at fremstille en „duftakkord“, nøjagtig som hvis han komponerede en symfoni.

De forskellige ingredienser har forskellig flygtighed, og når en flaske parfume åbnes er det første der frigives, de flygtigste dufte som kaldes topnoter. Disse tiltalende men flygtige duftnoter kan være citrusdufte, såsom citron eller orange. Jean de Lestrange forklarer videre: „Dette er det vigtigste og vanskeligste stadium når man skal komponere en parfume. Hvis ikke topnoterne er en succes vil parfumen blive en fiasko. Duften må virke tiltalende fra første øjeblik.“

Først senere vil man lægge mærke til de mere holdbare mellemnoter, parfumens hjerte, der kan bestå af rosen- eller jasmindufte. Til sidst fornemmer man bunden eller basnoterne som varer hele dagen. Disse dufte fikserer parfumen og plejede førhen at være af animalsk oprindelse, men i dag fremstilles de for det meste syntetisk.

Når først ingredienserne er blevet udvalgt må man foretage i hundredvis af forsøg for at finde frem til den bedste kombination, idet de enkelte bestanddele vejes og blandes efter parfumørens forskrifter. Den parfumeekstrakt man derved opnår kan senere opløses i alkohol når man skal fremstille parfume og toiletvand.

Efter at varen er blevet filtreret, fyldt på flasker, mærket og pakket, er den klar til at blive solgt. Hele den komplicerede fremstillingsproces forklarer til en vis grad hvorfor parfumen er så dyr. Desuden lægger mange lande store afgifter på parfume.

I nær fremtid vil et specielt tilpasset edb-program samt anvendt bioteknologi gøre det muligt for parfumeindustrien at fremskynde dannelsen af planternes duftceller, så man ikke behøver at vente på at blomsten udvikler sig. Dette vil afgjort medføre forandringer i parfumeindustrien.

At skabe en ypperlig parfume er imidlertid en kunst som kræver al parfumørens talent. Man behøver blot at betragte de fremskridt som er sket inden for parfumeindustrien i de sidste hundrede år for at blive overbevist om at det ene og alene må skyldes talent når visse parfumer som blev skabt for over 50 år siden stadig er populære i dag.

Parfume på Bibelens tid

I Første Mosebog læser vi at Josef blev solgt til en karavane af ismaelitter som var på vej ned til Ægypten med „ladanum og balsam og harpiksholdig bark“, som blev brugt til fremstilling af parfume. — 1 Mosebog 37:25.

Senere åbenbarede Gud hvilke ingredienser Moses skulle anvende til en parfumeret olie der skulle bruges ved salvelsen af præsterne og de hellige redskaber. Moses fik også en opskrift fra Gud på vellugtende røgelse som skulle brændes i helligdommen morgen og aften. — 2 Mosebog 30:7, 8, 22-30, 34-36.

På Israels kongers tid brugte de velstillede parfume for at fylde huse, klæder og bærestole med vellugt. (Nehemias 3:8; Salme 45:8; Højsangen 3:6, 7) Den ægte nardus som Lazarus’ søster Maria brugte da hun salvede Jesu fødder, havde en værdi der næsten svarede til en landarbejders årsløn. (Johannes 12:3-5) Ja, lige fra tidernes morgen har man brugt kostbare parfumer!

[Fodnote]

[Ramme på side 17]

Hvordan man vælger en parfume

Kom en smule på bagsiden af hånden uden at gnide den ind.

Lad alkoholen fordampe i nogle få sekunder.

Lugt til hånden, og du kan fornemme topnoterne.

Vent et stykke tid, og du kan fornemme basnoterne.

Hvis du ikke bryder dig om parfumen skal du vente lidt før du prøver en anden. Man må ikke glemme at en parfume er en „symfoni“, og hvem ville drømme om at lytte til to symfonier samtidig?

[Illustrationer på side 15]

Antikt destillationsapparat

Parfumørens ’duftorgel’ af ekstrakter som bliver brugt til at komponere en mængde forskellige parfumer

[Kildeangivelse]

Foto: Med tilladelse af Musée de la Parfumerie Fragonard, Paris

[Illustrationer på side 16]

Lavendel

Jasmin

Mimose

Blomster som anvendes til parfumefremstilling