Er spurvene venner eller fjender?
DE NYE naboer er lige flyttet ind. Efter at have fortrængt de forrige beboere og jaget enhver nysgerrig tilskuer på flugt, er de nu i gang med de daglige gøremål der hovedsagelig består i at spise og stifte familie.
Det er spurve der er rykket ind. Mens betegnelsen spurvefugle dækker over mange forskellige arter, hvoraf en hel del er dygtige sangere, hentyder selve navnet spurv hovedsagelig til medlemmer af væverfuglefamilien. De egentlige spurve er som regel små uanselige fugle med grå, brune og sorte farver i fjerdragten.
Nu kan det godt være at spurve ikke er de småfugle du helst vil have som naboer. For mens spurvene nogle steder bliver beundret for deres mod og tilpasningsevne, er de andre steder blevet meget upopulære.
Derfor betragtes de som en plage
Gråspurven (Passer domesticus) blev indført i Nordamerika fra Europa i 1851, i håb om at den ville befri træerne for skadelige larver. Spurvene fandt imidlertid snart ud af at det var meget lettere at bo i byen end på landet. Så i stedet for at æde larver, begyndte de at leve af madrester og lærte snart kunsten at plyndre skraldespande. Bogen North American Birds omtaler gråspurvens „tilpasningsevne og aggressivitet“ og siger at den hvad dette angår „ligner pelsklædte immigranter som den brune rotte, den sorte rotte og husmusen“.
Spurvene bygger deres sjuskede reder overalt hvor de kan finde plads. Fjer, uld og tøjstumper indgår i listen over de redematerialer de foretrækker. Det sker ofte at de fordriver de fugle der har bygget en rede, hvorefter de overtager den og smider de fordrevne beboeres æg ud. Desuden forvolder spurvene store skader på en række frugter, og spiser spirende frø samt små sarte spirer af grøntsagsplanter.
I Brasilien hvor man ligeledes indførte gråspurven, har den ikke alene ødelagt kornafgrøderne men også fordrevet den populære tiko-tiko (rødnakket spurv, Zonotrichia capensis), en fugl der ligner gråspurven i størrelse og farver, og som gerne færdes i flok, men er yderst nyttig idet den tager en mængde insekter der er skadelige for afgrøderne.
Forsonende træk
Man kan dog ikke komme uden om at gråspurvene er muntre fugle. De kvidrer lystigt, og mange nyder at betragte dem mens de flyver frem og tilbage mellem grenene og jorden, hvor de samler krummer. En fuglekigger beretter: „Vi har omkring syv spurvereder i umiddelbar nærhed af huset. . . . Somme tider kan man se en flok spurve lege i fuglebadet idet de skubber og puffer til hinanden. Nogle af dem bliver helt overkåde. De dykker, hopper og vrikker fra side til side mens de rejser fjerene så de bliver helt fyldt med vand. Så hopper de op på stakittet, tørrer næbbet af og ryster sig ligesom hunde, hvorefter de tager endnu en dukkert. Sådan kan de blive ved måske en hel time ad gangen. Pludselig flyver de bort, blot for at komme tilbage et par timer senere.“ Man kan også opleve at gråspurve støvbader i tør jord langs vejen eller i et blomsterbed.
Spurve bliver interessant nok omtalt i Bibelen. Jesus henviste to gange til disse lidet ansete fugle for at skildre Guds omsorg. Da Jesus sendte sine 12 apostle ud for at forkynde, sagde han til dem: „Sælges to spurve ikke for en ringe mønt? Dog falder ikke én af dem til jorden uden jeres Faders viden. . . . Vær derfor ikke bange: I er mere værd end mange spurve.“ Ved en senere lejlighed gentog Jesus denne illustration, idet han understregede at når Gud end ikke glemmer en enkelt spurv, vil han langt mindre glemme den der tjener ham. — Mattæus 10:29, 31; Lukas 12:6, 7.
Jehova værdsætter alle sine skabninger, både små og store. Og selv om nogle af dem kan have karaktertræk vi måske ikke altid bryder os om, så er de mange og varierede livsformer ikke desto mindre et udtryk for den visdom vor store Skaber er i besiddelse af. — Salme 104:24.