Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • g92 22/3 s. 12
  • Kan man tale om retfærdig krig?

Ingen video tilgængelig.

Beklager, der opstod en fejl med at indlæse videoen.

  • Kan man tale om retfærdig krig?
  • Vågn op! – 1992
  • Lignende materiale
  • Om at overleve og stå på den sejrende side ved Harmagedon
    Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1974
  • Spørgsmål fra læserne
    Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 2007
  • Spørgsmål fra læserne
    Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1959
  • De goder menneskeheden opnår som følge af sejren ved Harmagedon
    Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1974
Se mere
Vågn op! – 1992
g92 22/3 s. 12

Kan man tale om retfærdig krig?

I ÅRHUNDREDERNES løb har kristenheden ofte talt om begrebet „retfærdig krig“. Sidste år offentliggjorde bladet Time en liste med seks grundlæggende krav som teologer mener at en krig må opfylde for at kunne kaldes „retfærdig“. Historien viser at ingen af de krige som kristenheden har støttet, har levet op til disse krav.

Den krig som Gud har lovet at udkæmpe mod denne fordærvede tingenes ordning kaldes i Bibelen Harmagedon, og den vil opfylde alle teologernes seks kriterier.

„Den udkæmpes for en ’retfærdig sag’, såsom selvforsvar eller for at bekæmpe noget ondt.“ Harmagedon vil tilintetgøre alle dele af den onde verden som har Satan Djævelen til gud. Guds stridsmand i Harmagedon, Kristus Jesus, som kaldes „Trofast og Sand“, kan derfor siges at ’føre krig med retfærdighed’. — 2 Korinther 4:4; Åbenbaringen 19:11.

„Den erklæres og ledes af en ’kompetent myndighed’.“ Harmagedon kaldes „krigen på Guds, den Almægtiges, store dag“. Det er altså Guds krig. Hvilken myndighed kunne være mere kompetent end selve universets Skaber? — Åbenbaringen 16:14; se også 11:17, 18; jævnfør Esajas 36:10.

„Den må være en ’sidste udvej’ efter at alle forsøg med fredelige midler er mislykkedes.“ I årtusinder har Skaberen opfordret, ja endog tryglet, menneskeheden om at ’blive forligt med Gud’ og ’tjene Jehova med frygt’. Men ved i 6000 år at have vendt det døve øre til Guds fredsinitiativer og advarsler, har menneskene ikke givet Skaberen andet alternativ end krig. — 2 Korinther 5:20; Salme 2:2, 10-12.

„Den må i det mindste have ’en chance’ for at lykkes.“ Lad os engang betragte de stridende parter. På den ene side har vi denne verdens nationers samlede magt med hele deres frygtindgydende våbenarsenal. På den anden side har vi universets Skaber. Solen, der kun udgør en lille del af hans skaberværk, er en mægtig atomreaktor med så kraftige termonukleare eksplosioner at end ikke en samlet detonation af alle nationernes kernevåben ville forekomme som andet end en strøget tændstik i sammenligning. Jehova har alle de vældige kræfter i sit skaberværk til rådighed — en garanti for at han vil vinde krigen. — Esajas 40:15; 54:17.

„Den må kunne betale sig — det gode der skal udrettes må overskygge den skade der sker.“ Overvej hvordan fremtiden ville tegne sig hvis ikke Gud greb ind i Harmagedon. Menneskeheden er ubønhørligt på vej til at udslette sig selv. Hvis det var op til mennesker, hvor længe ville det så tage dem at ødelægge denne planet og udslette sig selv, ligesom de har gjort med utallige dyrearter? Ville det tage en halv dag som følge af et kernevåbenragnarok? Eller nogle få årtier på grund af verdensomspændende forurening? Uanset hvordan det ville ske, var menneskeheden dødsdømt hvis ikke Gud greb ind i menneskenes anliggender. Og tænk på det gode som Harmagedon vil afstedkomme. Gudfrygtige mennesker vil kunne se en fredelig fremtid i møde uden forurening, krig, fattigdom, sygdom eller død. Gud lover: „Se! Jeg gør alting nyt.“ — Åbenbaringen 21:3-5.

„Den er ’selektiv’ og undgår så vidt muligt at skade alle der ikke er indblandet.“ Harmagedon vil være selektiv. „De onde udryddes nemlig, men de der håber på Jehova, skal tage jorden i besiddelse.“ — Salme 37:9.

Alle der er interesserede i at overleve denne retfærdige krig må lære hvorfor de kan ’håbe på Jehova’ ved personligt at studere hans ord.

    Danske publikationer (1950-2025)
    Log af
    Log på
    • Dansk
    • Del
    • Indstillinger
    • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
    • Anvendelsesvilkår
    • Fortrolighedspolitik
    • Privatlivsindstillinger
    • JW.ORG
    • Log på
    Del