Kommercialismens storhed og fald
6. del: Hvornår vil pengesorgerne høre op?
SÅ LÆNGE den begærlige handelsverden bevarer sit faste greb om masserne, vil pengesorgerne ikke høre op. Det er den dårlige nyhed. Den gode nyhed er at dens greb om mennesker inden længe vil blive løsnet, hvilket én gang for alle vil få pengesorgerne til at høre op. I øjeblikket gør over fire millioner Jehovas vidner folk i hele verden bekendt med denne gode nyhed. — Se rammen side 14.
Et effektivt redskab
Hensigten med forretningsverdenens reklamer er at sælge produkter eller tjenesteydelser. For at fremme salget må folk påvirkes til at købe. Reklameskilte, aviser, blade, radio og fjernsyn, for ikke at nævne det utal af reklametryksager der for mange er et irritationsmoment, har alle til formål at påvirke os.
Der er en verden til forskel på fjernsynets avancerede reklamer og de budskaber som blev udbragt af offentlige udråbere i fortidens Grækenland. Men hensigten — at påvirke folk — er den samme. Da Johann Gutenberg opfandt en metode til at trykke med løse typer, åbnede der sig nye veje for reklameverdenen. I 1758 kunne den engelske litterære åndskæmpe Samuel Johnson således skrive: „Avertissementerne er nu så talrige at de kun gennemses skødesløst, og det er derfor blevet nødvendigt at påkalde sig opmærksomheden ved hjælp af strålende løfter og en veltalenhed der til tider kan virke sublim, til tider patetisk.“ Disse ord er stadig bemærkelsesværdigt aktuelle her i 1992.
Med den industrielle revolution fik reklamen fornyet kraft. Den store mængde nyskabte produkter krævede købere, og disse kunne nås gennem det stigende antal aviser og tidsskrifter. Med tiden kunne man gennem radio og fjernsyn nå endnu flere mennesker. Reklamevirksomhed blev et selvstændigt erhverv. Allerede i 1812 oprettede Reynell og Søn et reklamebureau i London.
Hvis reklamer taler sandt og informerer om nødvendige produkter eller tjenesteydelser, tjener de et godt formål. Men dette gælder ikke hvis de overskrider grænsen for det tilbørlige og forleder os til at købe noget vi ikke har brug for og måske påvirker os til at stifte gæld for at få det hele her og nu. „Den lokker, trygler, argumenterer og råber,“ skriver en forfatter og tilføjer: „Hvad enten vi tænker over det eller ej, bliver vi alle påvirket af reklamer, på godt og ondt.“
Vordende købere bliver ofte påvirket af faktorer som overhovedet ikke er relevante. Reklamefolk appellerer til selvet; de bearbejder følelserne. De fremkommer måske med halve sandheder, eller, hvad der er endnu værre, skjuler måske de negative eller farlige aspekter ved deres produkt, og viser derved alvorlig mangel på interesse for andres velfærd — alt sammen i konkurrencens navn.
Er konkurrencen nødvendig?
Måske mener du som så mange andre at fremskridtet er betinget af konkurrencemomentet. I øjeblikket beskytter en ærlig, økonomisk konkurrence måske forbrugeren på visse områder. Men lærebogen Psychology and Life sætter spørgsmålstegn ved om konkurrencen er „et nødvendigt karaktertræk ved den menneskelige natur“ og spørger: „Må vi nødvendigvis stå med en fod på nakken af den besejrede for at være lykkelige?“
Denne lærebog hævder at selv om folk der er opvokset i et konkurrencepræget samfund tilsyneladende „betragter det som en udfordring at udkonkurrere andre“, er en sådan konkurrenceånd ikke et medfødt psykologisk træk. Faktisk virker konkurrencen i det lange løb imod hensigten. Forsøg har vist at den „frembringer en man-skal-vinde-for-enhver-pris-holdning, hvilket sjældent virker befordrende på arbejdskvaliteten“.
Konkurrencejaget kan for eksempel skabe præstationsangst. Og angst, hvad enten den forekommer i skolen, på arbejdspladsen eller andre steder, medfører ikke bedre præstationer. Desuden kan konkurrencejaget føre til uærlighed og snyderi. Elever der går alt for højt op i at få gode karakterer mister måske det egentlige mål med undervisningen af syne, nemlig at blive udrustet til at blive bedre og mere produktive medlemmer af samfundet.
I bogen Psychology and Life fra 1930’erne nævnes befolkningen i Samoa som et eksempel på et samfund hvor der stort set ikke herskede konkurrence. „Folk arbejder og opbevarer det de frembringer i et fælles varehus hvorfra alle kan hente hvad de behøver. . . . Antropologer siger at disse mennesker er fuldt ud lige så lykkelige som deres mere individualistiske medmennesker i andre dele af verden.“
Et velfungerende og lønsomt økonomisk system behøver altså ikke at være baseret på konkurrence. En førende forretningsmand hævder at selv om konkurrencen måske er nødvendig for at motivere de umodne, vil modne mennesker ikke nødvendigvis have svært ved at lade selve arbejdet motivere dem. Man kan finde glæde ved at lære, ved at være kreativ, ved at gøre andre glade, ved at gøre fremskridt og gøre nye opdagelser.
Bibelens kloge råd lyder derfor: „Lad os ikke blive selvoptagne, så vi udfordrer hinanden og misunder hinanden.“ — Galaterne 5:26; Prædikeren 4:4.
Gør dig fri og erfar noget bedre!
Det er tydeligt at Satan benytter den begærlige handelsverden som et redskab til at nå sine egne mål. Ved at skabe økonomiske problemer får han et endnu fastere greb om menneskeheden. Bekymringer om hvordan man skaffer sig materielle ejendele kan fuldstændig kvæle ens åndelige behov. Den køb-og-smid-væk-mentalitet som handelsverdenen har fremelsket, har en skadelig indvirkning på miljøet. Og den indstilling at man vil have det hele her og nu, gør det svært at blive lykkelig og tilfreds. Hvis ikke man lader sig lede af guddommelige principper selv i helt normale forretningsanliggender, vil det til sidst resultere i egennytte og måske begærlighed.
Begærlighed og egenkærlighed er imidlertid en form for afgudsdyrkelse og har ikke Guds behag. (Kolossenserne 3:5) Folk der lader deres personlighed forme i negativ retning af kommercialismen befinder sig — ligesom tilhængere af falsk religion og fortalere for et styre udøvet af mennesker — på farlig grund. De risikerer at miste Guds godkendelse. Jesus sagde advarende: „Vær opmærksomme på jer selv, så jeres hjerter aldrig bliver tynget af frådseri og drikkeri og det daglige livs bekymringer [deriblandt pengesorger], og den dag [hvor Jehova vil dømme jorden] pludselig, i et øjeblik, er over jer.“ — Lukas 21:34.
De der ønsker at være kristne må bryde ud af de ufuldkomne økonomiske systemers greb ved at afvise den ånd de fremmer og ved at opgive at søge selviske økonomiske mål. Man må lade sin personlighed forme af den almægtige Skaber, ikke den almægtige Mammon. Man må til hver en tid være ærlig. Man må lære at være tilfreds med det man har og ikke konstant søge at få mere. — Efeserne 5:5; 1 Timoteus 6:6-11; Hebræerne 13:18.
For at kunne prioritere rigtigt må kristne fra tid til anden tage deres mål i livet op til overvejelse. (Filipperne 1:9, 10) Hvilke mål de har vil kunne ses af deres valg af arbejde og af hvilken uddannelse de vælger til deres børn. De husker hele tiden på at „alt det der er i verden — kødets begær og øjnenes begær og praleriet med de midler man har at leve af — [ikke er] af Faderen, men er af verden. Og verden forsvinder, og det gør dens begær også, men den der gør Guds vilje forbliver for evigt.“ De minder hele tiden sig selv om at når verden forgår, vil kommercialismen opleve et ’Wall Street-krak’ som den og dens tilhængere aldrig vil forvinde. — 1 Johannes 2:16, 17.
[Ramme på side 14]
Ingen pengesorger under Guds rige
Ingen stigende priser på grund af fødevaremangel: „Jorden skal give sin afgrøde; Gud, vor Gud, vil velsigne os.“ „Der vil være en overflod af korn på jorden; på bjergenes top vil det bugne.“ — Salme 67:6; 72:16.
Ingen ubetalte lægeregninger: „Ingen indbygger siger: ’Jeg er syg.’“ „Da åbnes de blindes øjne, og de døves ører lukkes op. Da springer den halte som hjorten, og den stummes tunge råber af glæde.“ — Esajas 33:24; 35:5, 6.
Ingen urimelig husleje: „De skal bygge huse og bo der; og de skal plante vingårde og spise deres frugt. De vil ikke bygge for at en anden skal bo der; de vil ikke plante for at en anden skal spise.“ — Esajas 65:21, 22.
Ingen økonomiske klasseskel: „Han vil fælde dom mellem mange folkeslag og afgøre sager vedrørende mægtige nationer langt borte. . . . Og de skal sidde, hver under sin vinstok og sit figentræ, og ingen får dem til at skælve, for hærstyrkers Jehovas mund har talt.“ — Mika 4:3, 4.
Ingen vil længere lide nogen som helst mangel: „Men de der søger Jehova skal intet godt mangle.“ „Du åbner din hånd og mætter alt levende med hvad det ønsker.“ — Salme 34:10; 145:16.
[Illustration på side 15]
Under Guds rige vil pengesorgerne omsider være forbi